Nyheder

Opdateret Polestar 3 får 800 volt-arkitektur

Den elektriske SUV Polestar 3, der i forvejen er mærkets flagskib, modtager omfattende hardwareopgraderinger for modelår 2026. Den svenske bilproducent, Polestar, oplyser i en pressemeddelelse, at ændringerne blandt andet omfatter en ny 800 volt-arkitektur, som muliggør hurtigere opladning, mere ydeevne og forbedret effektivitet. Med den nye arkitektur kan Polestar 3 lade med en maksimal effekt på op til 350 kW, hvilket ifølge producenten kan reducere opladningstiden fra 10 til 80 % til kun 22 minutter. Det er mere end 25 % hurtigere end hidtil. Samtidig øges rækkevidden med op til 6 % ifølge WLTP. Polestar oplyser desuden, at bilerne får nye lithium-ion-batterier fra CATL, med en kapacitet på 92 kWh i baghjulstrukne udgaver og 106 kWh i de firehjulstrukne varianter. Kraftigere motor og computer Alle versioner af Polestar 3 får en ny, egenudviklet permanent magnet-synkron bagmotor, hvilket resulterer i en øget samlet ydelse på op til 500 kW (680 hk) i Performance-udgaven. Frontmotoren får desuden en automatisk frakoblingsfunktion, der skal forbedre effektiviteten i daglig kørsel. Den centrale computer i bilen, som benyttes til at styre sikkerhedssystemer og bilens sensordata, opgraderes også. En ny NVIDIA DRIVE AGX Orin-processor erstatter den tidligere enhed og øger processorkraften fra 30 til 254 billioner operationer i sekundet (TOPS). Ifølge Polestar vil denne hardwareopgradering også blive tilbudt som en gratis eftermontering til nuværende Polestar 3-kunder. Tekniske specifikationer for Polestar 3 modelår 2026: Model Effekt Moment 0-100 km/t Topfart Rækkevidde (WLTP) Batterikapacitet (brutto) Ladeeffekt (DC) Rear motor 245 kW 480 Nm 6,5 sek. 210 km/t 604 km …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Kia monsterbil vil kunne køre over 500km på en opladning

Kia er mest kendt for biler i den traditionelle størrelse, også deres elbiler. Men nu er koreanerne hastigt på vej med en bil der gør de fleste til skamme – når det kommer til størrelse. Men det er ikke nok at den skal være stor – den skal også kunne køre rigtig langt på en opladning. Kia forventer at den kommer til at køre over 500km på en fuld opladning – hvilket er ret imponerende for en bil i den størrelse. Bilen er, ifølge de billeder der er frigivet om den, stor og firkantet, og minder meget om en stor off-roader, og den skulle have tre rækker af sæder til passagerer. Den får ret hurtigt tankerne hen i retning af en Hummer, og det er måske også der Kia har fået inspiration til designet? Ifølger Topgear.com skulle denne tanklignende bil ramme markedet i slutningen af 2023, omend det nok primært bliver i Korea den får sin… gang?… Omkring det teknologiske så skulle den komme med et 99,8 kWh batteri, der skulle give bilen en rækkevidde på godt over 500km. Den bruger samme 800V-teknologi som Kia tidligere har brugt i deres biler, og det skulle give strøm nok til omkring 150km på kun 15 minutter tilsluttet en oplader – hvis den naturligvis kan give maksimalt output. Kia skulle samtidig gøre opgradering via internettet mulige, og så skulle Kia EV9 også fungere som en stor powerbank, så du kan gemme strømme fra f.eks. dine solpaneler i bilen – en funktion jeg personligt …. (læs mere her)