svindel

Nyheder fra gl. site

Facebook-svindel: Klik ikke på dette link

13. november 2020 Lars Bennetzen
Facebook scams, eller Facebook-svindel, kært barn har mange navne. Uanset hvilket er det dog vigtigt, at du passer godt og grundigt på, hvad du klikker på, på det sociale medie. AnyTech365 har sendt os en historie fra det virkelige liv om et svindelnummer på Facebook, og den deler vi med dig her. AnyTech 365 kommer også med et par gode råd til, hvordan du sikrer din Facebook-konto: Et svindelnummer på Facebook gjorde Tove forskrækket, da hun opdagede, at nogen havde logget på hendes Facebook-profil et sted i København. Svindelnummeret, som Tove blev udsat for, har floreret på Facebook i godt et års tid, hvor tekstens indhold har varieret. I det falske Facebook-opslag er der et billede af skuespiller Mads Mikkelsen sammen med en positiv saldo på en bankkonto. Den tilhørende tekst fortæller, at skuespilleren afslører, hvordan alle danskere kan tjene en ekstra månedslån, og at det ikke er nødvendigt at være en teknisk person for at kunne tjene en masse penge.   Bagmændenes formål er at få så mange Facebook-brugere som muligt til at klikke på det falske link, som leder til en svindelside, hvor de kan opsnappe personlige oplysninger.    Da Tove først kontaktede os og fortalte om den uheldige situation, var hun frustreret og ikke helt klar over, hvad hun skulle stille op. Vi bad hende om at ændre sit password til Facebook, og også til hendes e-mail, der er tilknyttet Facebook-profiler. it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 Uheldigvis brugte hun det samme kodeord til flere forskellige …. (læs mere her)
Business

Microsoft er hackernes nye yndlingsbrand

23. oktober 2020 Lars Bennetzen
Microsoft er det brand, som ondsindede hackere oftest udgiver sig for at være fra, når de forsørger at lokke personlige informationer ud af de intetanende ofre. Det viser den seneste Brand Phishing-rapport over tredje kvartal i 2020 fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, som netop er blevet offentliggjort. I denne periode blev Microsoft brugt i hele 19% af phishing-angrebene, hvilket får it-giganten til at springe fra en femte plads i andet kvartal til en solid førsteplads i tredje kvartal. Vi kan se, at hackerne primært udgiver sig for at være fra nogle af de teknologivirksomheder, som mange personer benytter i deres hverdag. I næsten hvert femte phishing-angreb benyttede de cyberkriminelle Microsoft som afsender, fordi de ved, at mange benytter virksomhedens produkter, når de arbejder fra hjemmekontoret. Derfor modtager mange brugere phishing-mails, der omhandler gendannelse af deres Office 365-password. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark Selvom det oftest er teknologivirksomhedernes brands, der misbruges af hackerne, viser rapporten, at også transportfirmaet DHL ligger helt i toppen. Det er overraskende, at DHL’s brand bliver benyttet så kraftigt i tredje kvartal. I kvartalet inden var de ikke engang i top-10. Det tyder på, at de cyberkriminelle udnytter, at flere og flere shopper online frem for i fysiske butikker. Derfor skal man som forbruger være opmærksom på, om det rent faktisk er en legitim besked, man har modtaget, inden man åbner den. Niels Zimmer Poulsen Top-10 over brands der bliver benyttet i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackere ’ansøger om job’ via e-mail

9. juni 2020 Lars Bennetzen
Check Point Software Technologies, viser i deres seneste rapport en række ondsindede dokumenter, som hackere vedhæfter i en jobansøgningsmail og maskerer som et CV. Ofrene narres til at opgive bankkoder, hvilket gør det muligt for hackere at foretage ulovlige økonomiske transaktioner fra offerets enhed. De seneste par måneder er antallet af ondsindede dokumenter i CV-format fordoblet, hvor 1 ud af hver 450 identificerede dokumenter er relateret til et CV. Inficerer med Zloader – en bank malware De falske og ondsindede CV’er, der er vedhæftet i Microsoft Excel-format, sendes via e-mail med emnefelter såsom: “Applying for a job” eller “Regarding job”. Når ofrene åbner de vedhæftede filer, bliver de bedt om at “aktivere indhold”. Efter aktivering bliver offerets enhed inficeret med den berygtede ZLoader-malware, en bank malware, designet til at stjæle legitimationsoplysninger og andre private oplysninger fra brugere af målrettede finansielle institutioner. Malwaren kan også stjæle adgangskoder og cookies, der er gemt i offerets webbrowsere. Med den stjålne information i hånden kan malwaren tillade hackerne at oprette forbindelse til offerets system og foretage ulovlige økonomiske transaktioner fra bankbrugerens legitime enhed. Coronavirus åbner nye angrebsveje Ifølge beskæftigelsesministeriet, har vi i Danmark 176.271 ledige pr. 4. juni – en stigning på 44.397 fra og med 9. marts. Og i USA, hvor denne type angreb er set hyppigst, har mere end 40 millioner amerikanere meldt sig som ledige, ifølge CNN. 1 ud af 4 amerikanere har i løbet af pandemien meldt sig ledige – den højeste arbejdsløshed siden den store depression i 1930’erne. Den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Coronasvindel udgør nu 2 pct. af alle phishing-angreb

6. april 2020 Lars Bennetzen
Tallene kommer fra en ny trusselsanalyse som it-sikkerhedsfirmaet Barracuda Networks lige har lanceret. Rapporten viser at det især er tre typer phishing-mails der dominerer. “Vi ved, hvor du bor, og vi smitter dig med COVID-19, hvis ikke du betaler penge til denne bitcoin-wallet!”. Nogenlunde sådan lyder en ny type e-mail-angreb, som it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda registrerede mere end 1.000 gange på blot to dage i marts. Siden slutningen af februar har Barracuda registreret en stigning på hele 667 pct. i antallet af corona-relaterede email-angreb, som nu udgør 2 pct. af alle phishing-angreb globalt. Alene mellem den 1. – 23. marts opdagede løsningen Barracuda Sentinel 9.116 angreb relateret til COVID-19, mens tallet til sammenligning var 1.188 i februar og kun 137 i januar. Vi ved, at hackere udnytter kriser til at begå kriminalitet, og nu skaber COVID-19 nye muligheder, som udnyttes til fulde. Svindlerne ved, at vores digitale parader sænkes i takt med panikken og rastløsheden spreder sig, og vi er ikke nødvendigvis lige så opmærksomme på fejl i e-mails, der omhandler corona. Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Tre typer angreb dominerer Eksperterne fra Barracuda identificerer tre hovedtyper af phishing-angreb, som særligt benyttes i forbindelse med corona-svindel: Svindel med falske varer eller tjenester (scamming), virksomhedssvindel (brand impersonation) og afpresning (blackmail). Ved scamming (54 pct.) forsøger svindlere at sælge falske kure mod corona eller svært tilgængelige hygiejneprodukter som ansigtsmasker og håndsprit. Den amerikanske børsmyndighed (SEC) har yderligere udsendt en advarsel om falske investeringsmuligheder i virksomheder, som, ifølge hackerne, skulle have fundet frem til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter Corona-situationen. Her er 7 råd til sikker nethandel

17. marts 2020 Lars Bennetzen
I en tid hvor tankerne på Coronavirusset kører på højeste blus, er det de færreste mennesker, der tænker på at blive snydt på nettet. Men de it-kriminelle kan finde på hvad som helst og ser sit snit til at narre godtroende danskere til at købe håndsprit, handsker, mundbind og andet virusforebyggende udstyr via falske netbutikker.   Hensigten er at lokke med attraktive tilbudsfælder, alene for at få fingrene i danskernes private data som passwords, NemID, kort- og bankoplysninger.     Vær opmærksom på e-mails med usædvanlige tilbud på produkter som håndsprit og mundbind. Hvis en pris virker for god til at være sand, er den det sandsynligvis også. Janus R. Nielsen, it-sikkerhedsekspert hos AnyTech365 Sørg for at undersøge webshoppen godt og grundigt, inden du bestiller varer online. En god idé er at tjekke forbrugeranmeldelsessider som Trustpilot, hvor du får et fingerpeg om shoppen er reel eller ej.   Janus R. Nielsen, it-sikkerhedsekspert hos AnyTech365 Med syv huskeregler kan du sikre dig mod it-kriminelle, når du shopper på nettet. Her giver Janus R. Nielsen dig en række gode råd til at undgå at blive snydt af falske netbutikker. 7 råd til en sikker nethandel Undgå at klikke på links i e-mails, når du vil besøge en netbutik. Tast selv webadressen ind manuelt i browseren, så du er sikker på, at du ikke bliver ledt hen til en forkert shop via et falsk link. Kig efter hængelås-ikonet i browseren, og check at internetadressen starter med HTTPS (s´et står for secure) for at sikre, at siden er …. (læs mere her)