Guides

Sådan undgår du at frokosten ødelægger dit tastatur

Mange kontoransatte spiser frokost ved skrivebordet, hvilket i længden kan gå ud over hardwaren. Ifølge en undersøgelse foretaget af Logitech i 2025 blandt mere end 650 ansatte i fire lande, har over halvdelen tilberedt et måltid, mens de forberedte sig til et møde. Konsekvensen af den hurtige frokost er, at krummer, fedt og kaffe ofte ender mellem tasterne, hvilket resulterer i et klistret og mindre responsivt produkt. For at afhjælpe problemet har Logitech udsendt en række retningslinjer for rengøring af hardware. Det skal understreges, at samtlige af de følgende råd og fremgangsmåder udelukkende er udarbejdet af Logitech. Skab plads omkring maden Det mest enkle forebyggende råd fra producenten er at flytte tastaturet fysisk væk under måltidet. Derudover peger de på, at man kan udskifte en eventuel stofmusemåtte med en vandafvisende skrivebordsmåtte, som er lettere at tørre af ved spild. Korrekt rengøring af tastaturet Er tastaturet allerede blevet beskidt, skal det afbrydes fra strømmen før rengøring. Vend det på hovedet, ryst det forsigtigt, og brug trykluft til at blæse støv og krummer væk. Tør derefter overfladen med en blød, let fugtig mikrofiberklud eller en parfumefri desinficerende serviet. Producenten advarer mod at sprøjte væske direkte på tastaturet, da det kan trænge ind og beskadige elektronikken. Særligt for mekaniske tastaturer På mekaniske modeller, herunder produkterne Logitech Alto Keys K98M og MX Mechanical, er det muligt at afmontere selve tasterne med et dertil indrettet værktøj. Når tasterne er fjernet, kan basen renses i dybden med trykluft eller en blød børste. Der advares desuden mod …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ergonomien stadig i top hos Ergo K860

Jeg har skrevet det før og jeg gentager det lige igen – der er to essentielle input-enheder til din computer, dit tastatur og din mus, og når man som jeg skriver i timevis hver eneste dag er tastaturet klart det vigtigste af de to. Jeg har i flere år brugt tastaturet Ergo K860 fra Logitech, og faktisk har jeg brugt det så meget at de fleste taster er slidt så meget at jeg ikke kan se hvad der står på dem længere. Jeg har derfor anskaffet mig en ny version af tastaturet, og tænkte at det fortjente endnu en anmeldelse for at se om det stadig er fedt, selv efter 4 år. Du kan forresten læse den gamle anmeldelse her. Selvom tastaturet er nyt, så er der ingen designændringer på det. Det har samme svungne design, der er stadig en håndledsstøtte indbygget og tasterne er stadig placeret i en vinkel der passer med det svungne design. Det er super fedt at mærke, hvordan hænderne bare lægger sig naturligt på tastaturet, og hvordan jeg ikke skal flytte eller vride i hænderne for at nå samtlige taster. For fire år siden skrev jeg: “Når først du har vænnet dig til at skrive på det, så er det næsten umuligt at gå tilbage til et traditionelt tastatur.” Det står jeg ved den dag i dag – det er en super fed følelse at arbejde på K860, men det er stadig også et krav at du kan skrive 10-fingersystem, for ellers så er det …. (læs mere her)
Nyheder

Stemmestyring vinder frem som effektivt supplement til tastaturet

I årtier har tastaturet været den primære indgangsvinkel til computeren, men en ny udvikling peger på, at stemmen for alvor er ved at få en fast plads på skrivebordet. Årsagen er simpel: Hastighed. Mens en gennemsnitlig bruger taster mellem 40 og 60 ord i minuttet, ligger talehastigheden typisk på 130 til 150 ord i minuttet. Et studie fra Stanford University bekræfter, at man kan formulere sig op til tre gange hurtigere ved at tale frem for at skrive. Samtidig har moderne AI-baserede stemmegenkendelsesværktøjer nået en nøjagtighed på 99 %, hvilket fjerner meget af den tidligere frustration ved teknologien. Tale frigør mental kapacitet Teknologien bruges i stigende grad til at diktere korte beskeder, udforme de første tekstudkast eller formulere komplekse prompts til AI-tjenester. Ved at bruge stemmen fjernes den mentale friktion, der ligger i stavning og selve tastearbejdet. Det er en af grundene til, at brancher som jura og medicin længe har benyttet diktering, men nu bredes metoden ud til den generelle vidensmedarbejder. Producenter af hardware har også registreret skiftet. Hos Logitech ser man dog ikke stemmen som en erstatning for tastaturet, men som et supplement, der håndterer de indledende udkast, mens tastaturet fortsat bruges til præcisionsarbejde, databehandling og redigering. Dette afspejles blandt andet i virksomhedens Logitech MX Keys S-tastatur, der er udstyret med en dedikeret talk-to-text-tast, som lader brugeren skifte direkte til diktering med et enkelt tryk. Krav til lydkvaliteten Selvom softwaren er blevet markant bedre, er forudsætningen for et præcist resultat fortsat en ren lydkilde. Bagrundsstøj fra et åbent …. (læs mere her)
Gadgets

Logitech lancerer nyt tastatur med magnetiske analoge switches

Tidligere på ugen udvidede Logitech deres sortiment med G512 X TMR Analog/Mechanical Gaming Keyboard. Modellen adskiller sig fra traditionelle tastaturer ved at lade brugeren udskifte de enkelte taster og kombinere mekaniske og analoge switches på det samme bræt. Tastaturet bygger på den såkaldte TMR-teknologi (Tunnel Magneto Resistance). Det betyder, at tasterne ikke blot registrerer et simpelt on/off-signal, men i stedet kan registrere graden af nedtrykning. Det er en funktion, der er udviklet til spilgenrer som racerspil og simulatorer, hvor trinløs kontrol er nødvendig. For at understøtte de tekniske tilpasningsmuligheder har tastaturet 39 hybride TMR-switch-slots med Dual Swap-funktionalitet. Det tillader montering af både analoge switches og traditionelle 3-pin- og 5-pin-mekaniske switches. Der medfølger ni magnetiske Gateron KS-20 analoge switches, som kan gemmes væk i et integreret opbevaringsrum på bagsiden af tastaturet. Under motorhjelmen har G512 X en end-to-end-latens på 0,125 ms. Den lave forsinkelse opnås via en 8K-arkitektur, som dækker over både polling rate, reporting rate og processering. Ved hjælp af producentens G HUB-software og medfølgende SAPP-ringe (Second Actuation Pressure Point) kan man desuden knytte to uafhængige handlinger til ét tastetryk. Et let tryk udfører én handling, mens et dybere tryk, der afsluttes med et taktilt klik, aktiverer den næste. Tastaturet er derudover udstyret med programmérbare Dual Dials og en PVD-belagt RGB-lightbar. Hos Logitech G ser vi gamerens setup som noget, der udvikler sig i takt med, at gameren bliver bedre. Med G512 X forener vi håndværk og performance. Det er ikke bare et værktøj – det er en forlængelse af …. (læs mere her)
Editors choice

Ny mus og tastatur fra Logitech går rent hjem

Det vi bruger mest af alt når arbejder på vores computer, er tastaturet og musen. Men ikke desto mindre har vi en tendens til at glemme – med mindre du er hard-core gamer altså. De fleste af os andre bruger en mere eller mindre tilfældig mus, og ofte enten det tastatur der fulgte med vores computer, eller som er indbygget på vores laptop. Men det kan altså virkelig godt betale sig at gå efter et godt tastatur og en god mus. Et godt tastatur gør det daglige arbejde lettere, man bliver ikke så let træt i håndled og fingre, og ofte passer tasterne bedre til det daglige arbejde. Når det kommer til musen, så er det virkelig vigtigt med en god mus. Vi klikker og peger konstant på skærmen, og den gode mus sikrer, at du ikke får ondt i håndled, og ikke skal flytte så meget på musen. Logitech ved hvad de gør Når det kommer til input-enheder til vores computer, så er der ikke mange på markedet der har lige så meget erfaring som Logitech har. Så jeg glædede mig rigtig meget til at teste Signature Slim Solar+ K980, deres nyeste tastatur, og MX Master 4, deres nyeste mus. Nu skal jeg lige med det samme sige, at jeg er Mac-bruger, og det kan ofte give problemer for mange tastaturer og mus, for tastatur og mus virker bare en anelse anderledes på MacOS end på Windows. Men lad mig sige med det samme, at min frygt var ubegrundet. …. (læs mere her)