Nyheder

Ny dansk løsning opdager hackerangreb på få minutter

I slutningen af februar lancerede TDC Erhverv sikkerhedsløsningen Cyber Alert, som har til formål at reducere den tid, det tager at opdage et digitalt indbrud. Ifølge en opgørelse fra Google Mandiant fra 2025 tager det i gennemsnit 11 dage for en virksomhed i EMEA-regionen at opdage et cyberangreb. Det nye system er designet til at barbere denne reaktionstid ned til et minimum. AI-modeller analyserer milliarder af metadata Systemet bygger på overvågning af teleudbyderens eksisterende digitale infrastruktur, da TDC Erhverv håndterer netværkstrafikken for halvdelen af de danske virksomheder. Rent teknisk fungerer løsningen ved løbende at analysere milliarder af metadata fra den samlede netværkstrafik. TDC Erhverv har trænet AI-modeller til at identificere unormal aktivitet på den enkelte virksomheds internetforbindelse ved at sammenholde datastrømmen med kendte trusler og trafikmønstre. Når systemet registrerer en potentiel hændelse, genereres en automatisk alarm til virksomheden. Alarmen indeholder specifikke data om, hvad der er sket, tidspunktet for hændelsen, samt information om hvor virksomheden kan hente hjælp. Al datahåndtering foregår på dansk infrastruktur. Cyberkriminelle bliver stadig dygtigere, og derfor skal vi opdage angreb langt tidligere, hvis vi skal vinde våbenkapløbet. Med Cyber Alert får virksomheder et konkret værktøj til at identificere cyberangreb på få minutter frem for flere dage – og dermed kunne reagere i tide og minimere økonomiske tab, datalæk og nedetid. Det styrker ikke kun den enkelte virksomhed, men også Danmarks samlede digitale modstandskraft. John Henriksen, CEO i TDC Erhverv Fokus på de mindste virksomheder Løsningen er især rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som sjældent …. (læs mere her)
Feature

Ny cybertrussel sniger sig under radaren i danske virksomheder

Danske virksomheder står over for en ny form for cybertrussel, der er svær at opdage med traditionelle overvågningsværktøjer. Det viser den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv. Angrebsmetoden kaldes slow drip-angreb (low and slow attacks) og adskiller sig markant fra de velkendte DDoS-angreb. I stedet for at overbelaste et system med en massiv mængde trafik på kort tid, anvender slow drip-angreb en lav og præcist timet mængde trafik over en længere periode. Målet er gradvist at udmatte serverens ressourcer, som for eksempel hukommelse og processorkraft, og dermed forringe virksomhedens drift uden at udløse de alarmer, der typisk reagerer på store trafikmængder. Slow drip-angreb kræver ikke store botnets som traditionelle DDoS-angreb, og det gør det til en attraktiv angrebsmetode for mindre ressourcestærke aktører. Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed og Cloud hos TDC Erhverv. Han understreger, at selvom angrebene ikke forårsager en komplet nedlukning af services, kan de på længere sigt få store konsekvenser for virksomheders og offentlige tjenesters systemer. TDC Erhvervs rapport opfordrer derfor danske virksomheder til at gennemgå deres sikkerhedsarkitektur og sikre sig en beskyttelse, der også dækker applikationslaget og har en dybere trafikinspektion. Markant stigning i phishing og malware Ud over de nye angrebsformer viser rapporten også en markant stigning i andre cybertrusler. Antallet af forsøg på at tilgå ondsindede domæner, som TDC Erhverv har blokeret, er steget med over en halv million siden sidste kvartal. Særligt phishing er steget markant, fra 13,4% i første kvartal til 24,5% i andet kvartal af 2025. Ifølge Claus Westergaard Kraft kan stigningen …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Endnu et rekordår for hackerangreb

TDC Erhverv, der sidder med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, udgiver deres årlige Sikkerhedsrapport for 2024. Rapporten undersøger, hvilke typer af cybertrusler kunderne har været påvirket af, og tager pulsen på året der gik samt tegner et billede af, hvordan trusselsbilledet for 2025 kommer til at se ud. Sikkerhedsrapporten for 2024 viser, at blokeringer fra ondsindede domæner for Q4 blev til 5.669.056. Det bringer det samlede antal blokeringer for hele året op på 27.198.781. Året forinden blev det til 10 millioner blokeringer. Det understreger, at vi fortsat ser et trusselsbilledet på et meget højt niveau. Vi har haft endnu et rekordår, når vi ser på antallet af blokeringer vores InternetFilter har beskyttet vores kunder imod. Rapporten understreger, at vi efterhånden skal vænne os til, at trusselsniveaet er på et konstant højt niveau, som kræver, at de danske virksomheder er nødt til at være på forkant og i endnu højere grad sikre, at de har styr på it-sikkerheden. Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed og Cloud hos TDC Erhverv Cyberkrig på nye vilkår – hvem vinder AI-kapløbet? 2024 Sikkerhedsrapporten viser, at hackerne er begyndt at anvende AI- og Machine Learning værktøjer til at optimere og udvikle deres angrebsmetoder. Brug af AI, gør angrebsværktøjerne mere tilgængelige og udbredte og giver blandt andet de cyberkriminelle mulighed for at analysere store mængder data og tilpasse deres angreb baseret på individuelle præferencer og adfærdsmønstre. Claus Westergaard Kraft opfordrer danske virksomheder – store som små – til at følge trop og investere …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Stigning i AI-drevne phishing-angreb rammer danske virksomhede

TDC Erhverv, der sidder med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, udgiver deres Sikkerhedsrapport for tredje kvartal af 2024. Rapporten undersøger, hvilke typer af cybertrusler- og -angreb kunderne har været påvirket af og tegner et billede af, hvordan det aktuelle trusselsbillede er. Sikkerhedsrapporten viser, at truslen fra phishing har oplevet en markant stigning og er blevet stadig mere sofistikeret med brugen af kunstig intelligens (AI). Sommerens store sportsbegivenheder som EM i Tyskland, Tour de France og OL har skabt nye muligheder for hackere til at udføre målrettede phishing-kampagner, og med AI’s hjælp har angrebene fået en helt ny styrke og frekvens. Phishing er blevet en mere og mere avanceret trussel, hvor vi ser, hvordan AI muliggør skræddersyede og mere overbevisende e-mails, beskeder og hjemmesider, der kan være rigtig svære at gennemskue. Vi kan se, at de cyberkriminelle i løbet af sommeren har udnyttet de store sportsbegivenheder til at manipulere danskerne til at dele personlige oplysninger. Hackerne ved godt, at vi holder ferie, og forsøger at udnytte, at vi måske har sænket vores parader mere end normalt. Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed og Cloud hos TDC Erhverv og medlem af regeringens Cybersikkerhedsråd Hackernes yndlingshøjtider er lige om hjørnet  Med udsigten til højtider som Black Friday og julen de næste par måneder, advarer TDC Erhverv og Claus Kraft om en potentiel yderligere stigning i phishing-angreb rettet mod danske virksomheder, og opfordrer alle medarbejdere om at være ekstra opmærksom – både på arbejde og i privaten.   Den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cybersikkerheden er presset som aldrig før

TDC Erhverv udgiver deres Sikkerhedsrapport for første kvartal af 2024, der undersøger, hvilke typer af cybertrusler- og angreb netværket har været påvirket af og tegner et billede af, hvordan det aktuelle trusselsbillede er. Med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, viser TDC Erhverv seneste sikkerhedsrapport et kvartal med nye rekorder, hvad angår cybersikkerhed. Alene i årets første måneder er der blevet blokeret 13 millioner ondsindede domæner, hvilket er en stigning på tre millioner angreb sammenlignet med hele 2023. Rapporten viser ligeledes en stigning i antallet af daglige blokeringer. I gennemsnit blokerede TDC Erhverv 12,2 angreb pr. kunde hver eneste dag i første kvartal sammenlignet med otte angreb pr. kunde i sidste kvartal af 2023. Tendensen er tydelig og prognosen helt klar: Cyberkriminelles metoder bliver kun mere snedige, hyppigere og virksomhederne mere sårbare. Det bliver hele tiden sværere at skelne mellem legitime og ondsindede domæner, og sammenholder man det med virksomheder og organisationer, der har sårbare systemer med lav it-sikkerhed, får man en yderst brandfarlig cocktail. Hvis ikke virksomhederne sætter ind, kan det blive en dyr omgang for dem og deres omdømme. De seneste angreb viser, at ingen kan vide sig sikker. Heldigvis er der løsninger i markedet, og det er vores største anbefaling, at virksomheder sikrer sig i disse usikre tider. Claus Kraft, Head of Solutions hos TDC Erhverv Ny tendens af trusler og angreb fra hackerne Rapporten fremhæver også en række fremtrædende trusler, som TDC Erhverv har beskyttet sine kunder imod den seneste tid …. (læs mere her)