Nyheder

Nu skal laptoppen fremstilles af genbrugsmaterialer

Genbrugt aluminium, genbrugt sort vegansk læder, emballage af genanvendelig og komposterbar bambus og sukkerrør samt en strømforsyning bestående af 90 procent Post-Consumer Content. Det er bare fire af de bæredygtige fordele ved den nye serie af ThinkPads, som Lenovo lancerede på årets CES. Der er tale om to nye modeller i form af ThinkPad Z13 og Z16, som ud over bæredygtige komponenter også byder på et design, der adskiller sig fra andre ThinkPads – blandt andet ved en ekstremt tynd ramme om skærmen. Derudover har den del af kabinettet, som omkranser tastaturet, en overflade i glas, og så byder ThinkPad Z-serien på en Communications Bar, som giver en række muligheder for at styre og indstille både lyd og billede i forbindelse med videomøder. Det hele bliver for Z13’s vedkommende vist på en 13,3-tommer OLED-skærm med op til 2,8K-opløsning. På Z16 er der tale om en 16-tommer OLED-skærm. Begge kommer i skærmformatet 16:10. ThinkPad Z13 og Z16 bliver blandt de første bærbare computere med den nyeste generation af processorer i AMD Ryzen PRO 6000-serien. Processorerne er udviklet i samarbejde med Mircrosoft og er de første x86-processorer med integreret Microsoft Pluton, som er udviklet til at beskytte mod nye sofistikerede cyberangreb. Både ThinkPad Z13 og Z16 fås i en række konfigurationer, og unikt for Z13 er det, at den kan fås i en udgave med processoren AMD Ryzen 7 PRO 6860Z, der er udviklet med videomøder for øje. Den skærper både lyd- og billedoplevelse, og så leverer den længere batteritid ved brug …. (læs mere her)