Gold

TEST: Motorola edge 40 neo er en skøn og prisvenlig mobil – med enkelte problemer

For nyligt testede jeg Motorola edge 40, og mobilen formåede virkelig at imponere mig i test. Både med design, funktioner og kamera. Nu har jeg så haft efterfølgeren til test, Motorola edge 40 neo, og den viste sig hurtigt at være et meget spændende bekendtskab. Men, spoiler, der var også elementer ved den der bare ikke var helt på plads. Rent designmæssigt minder den rigtig meget om forgængeren. Den har en skærm på 6,55″ og en såkaldt endless-edge-skærm, der runder pænt ud over kanten. Herudover er den udstyret med vegansk læder på bagsiden, og det har en masse fordele. Blandt andet gør den mobilen meget behagelig at holde i hånden, og den glider ikke rundt på bordet når du lægger den fra dig. Samtidig kommer den – som forgængeren – i en række forskellige Pantone-farver, og alt i alt giver det den et fedt, flot og elegant design. Herudover minder den meget om forgængeren, også med placering og antal af objektiver på bagsiden. Skærmteknologien er en såkaldt AMOLED-skærm, hvilket Motorola selv kalder for pOLED. Jeg er vild med den høje opløsning på 2.400 x 1.080, og det er virkelig en fornøjelse at se film og billeder på den. Samtidig har Motorolaa formået at gøre mobilen vandtæt, og med en IP68 rating betyder det, at du faktisk kan tage mobilen med ud og bade – det giver nogle helt unikke muligheder for den kreative fotograf. Kameraet overrasker Men træerne vokser ikke ind i himlen, for nu var det så tid til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny dansk serie af vandtætte og trådløse højttalere

Den nye AXTIVE-højttalerserie fra MIIEGO er en eksklusiv serie af trådløse højttalere og består af seks Bluetooth-højttalere i forskellige størrelser. Alle højttalere kan bruges både indendørs og udendørs, da de er bygget til at tåle vand. Højttalerne er designet med en stærk og solid ABS-konstruktion og lover en fantastisk lydoplevelse. Hver højttaler kan trådløst kobles med en anden enhed af samme model (via TWS), så man kan opnå en fyldigere og endnu mere komplet lydoplevelse i stereo. AXTIVE M2 by MIIEGO er en vandtæt, trådløs og genopladelig, aktiv, trådløs Bluetooth-højttaler, der er perfekt til en aktiv livsstil. Med en vægt på 380 gram er AXTIVE M2 en let og kompakt højttaler, der byder på en 360º strålende lydkarakteristik. Den lave vægt og kompakte størrelse gør den nem at tage med på farten. Den trådløse rækkevidde er på mere end 15 meter, og den indbyggede forstærker kan levere en effekt på 10 watt. Selvom M2 er 100 procent vandtæt går det ikke ud over lyden, der leverer maksimal akustik hele vejen rundt. Ved at kombinere to aktive højttalerenheder (45 mm) med 2 passive (75 mm) og en forstærker, der yder hele 10 watt er AXTIVE M2 i stand til at yde hvad MIIEGO kalder “Maximum Sound Performance” i en rundstrålende 360º karakteristik. Slutresultatet: Alle får de bedste betingelser for at nyde musikken. Skulle man få lyst til at udvide lydbilledet yderligere, kan man tilslutte endnu en AXTIVE M2 med True Wireless Stereo-teknologien (TWS) og spille i stereo. AXTIVE M2 by MIIEGO …. (læs mere her)