Editors choice
Logitech reddede mit arbejde
For ikke så længe siden blev min højre skulder opereret, mange års slidskader som følge af for hård træning skulle rettes op, og det betød at jeg i en længere periode gik med armen i slynge, og jeg stort set ikke måtte bruge den. Som journalist og kommunikationskonsulent rammer det hårdt – for mit arbejde består næsten primært foran skærmen med et tastatur og en mus. Men mit eksisterende setup duede ikke – jeg skulle have højre hånd ind foran kroppen, og jeg skulle finde en mus jeg kunne bruge, uden problemer, med venstre hånd. Heldigvis havde jeg lige modtaget et par nye produkter fra Logitech – well, tastaturet var nyt, musene var lidt ældre, men jeg var ikke kommet til dem endnu, så nye gælder stadig for mig. Tastaturet var det nye MX Keys Mini, som blandt andet udmærker sig ved at ikke have det numeriske tastatur og helt ny teknologi til tasterne, og så var der de to mus – dels Ergo M575 en trackball og MX Anywhere 3. Indtil videre havde jeg brugt tastaturet Ergo K860 og musen MX Vertical Advanced Ergonimic Mouse, men tastaturet var for stort og musen kunne ikke bruges i venstre hånd. MX Keys Mini blev hurtigt sluttet min computer, direkte via bluetooth, og jeg er virkelig glad for at det ikke er nødvendigt med en speciel dongle for at køre det. Musen blev MX Anywhere 3, for trackball-musen var til højre hånd, og her og nu kunne jeg ikke bruge den. Super …. (læs mere her)