Nyheder

Videostreaming app til elbilen Polestar 2

Polestar har udviklet sin egen videostreaming-app til Polestar 2. Beta-appen, som nu er tilgængelig på alle europæiske markeder, overfører webbaseret streaming-indhold fra forskellige udbydere direkte til bilens 11-tommer centerdisplay – hvilket er ideelt til underholdning, mens du holder parkeret eller oplader bilen. Vi har lanceret den nye Polestar videoapp i betaform, så vores kunder allerede nu kan begynde at nyde fordelene ved videostreaming i bilen. Vi vil modtage feedback, både god og dårlig, som vil være baseret på tusindvis af brugere, der vil hjælpe os med at udvikle og forfine appen yderligere. Vi vil løbende fortsætte med at tilføje kanaler til appen, da den er i stand til at integrere alle webbaserede streaminger, hvorfor vi ser, at appen har et enormt vækstpotentiale. Thomas Ingenlath, CEO hos Polestar. Appens indhold indkluderer nyhedstjenester og nationale tv-udsendelser, samt en videoafspilningsliste kurateret af Polestar. Appen indeholder feeds fra SVT i Sverige, TV2 i Norge samt GOPlay og RTBF i Belgien. Alle europæiske markeder modtager også feeds fra BBC Ideas, Al Jazeera English og Tysklands tagesschau. Yderligere feeds, der er specifikke for andre markeder, vil blive tilføjet løbende. En af fordelene ved Android Automotive OS i Polestar 2 er, hvor let det er at innovere. Med strømlinede udviklings- og testmuligheder, gennem en online emulator, der er tilgængelig i Polestars udviklerportal og åben for enhver app-udvikler, kan Polestar lancere nye apps effektivt. Ligesom kundernes behov og ønsker hele tiden udvikler sig, så udvikler Polestars services og løsninger sig også – og det er uden de typiske …. (læs mere her)