Nyheder fra gl. site

To headsets skal gøre det tåleligt at arbejde i åbent kontormiljø

Plantronics (PLT), der er kendte for deres headsets og wearable-teknologi, annoncerede i dag to nye headsets, som reducerer støj og forstyrrelser, så medarbejdere kan være mere produktive. Den nye Savi 8200-serie består af trådløse headsets til professionelle, der arbejder i åbne kontorlandskaber og har brug for, at deres opkald altid går tydeligt igennem – både når de sidder ved deres skrivebord, og når de er på vej til det nærmeste mødelokale. Ifølge den seneste undersøgelse fra Oxford Economics svarer næsten to tredjedele af de adspurgte medarbejdere, at manglende stilleområder, hvor de har mulighed for at fokusere, har en negativ effekt på deres produktivitet, tilfredshed og velvære på arbejdspladsen. De nye headsets fra Savi- og Voyager-serien kommer derfor med teknologi, som reducerer støj og forstyrrelser og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere mobilt i de åbne kontor-planløsninger. “Åbne kontormiljøer fungerer bedst, når medarbejdere har adgang til teknologier, der styrker kommunikation, samarbejde og mobilitet, samt værktøjer, der kan håndtere udfordringer med støj og forstyrrelser,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Nordic hos Plantronics. Savi 8200-serien De nye trådløse headsets fra Savi 8200-serien kommer med en teoretisk rækkevidde på helt op til 180 meter, hvilket naturligvis afhænger af vægge og døre, signalet skal igennem. Dette giver medarbejderne mulighed for at bevæge sig rundt på kontoret, eller gå til det nærmeste mødelokale, og samtidig bevare en klar og tydelig forbindelse. Headsets fra Savi 8200-serien kommer med aktiv støjreduktion (ANC) og en ny funktion, der sørger for, at kollegaernes samtaler i baggrunden ikke opfanges …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt Plantronics headset sikrer, at du kan tale hvor som helst og når som helst

Voyager 3200-serien kommer i et diskret design, giver høj komfort og tilbyder op til seks timers taletid og syv dages standby-tid.  Med det bærbare opladningsetui får du helt op til ti timers ekstra taletid. Det indbyggede præcisionsindstillede design med tre mikrofoner og forbedrede digitale signalprocessorer (DSP’er) adskiller din tale fra baggrundsstøj og giver klar stemmekvalitet i begge ender af røret. Voyager 3200-serien tilbyder også adgang til en dedikeret smartphoneassistent samt stemmeaktiveret notifikation om lydløs tilstand. Voyager 3200-serien kommer med forskelligt tilbehør samt som en UC-variant. Voyager 3200 UC leveres som standard med en bærbar oplader og indeholder en Bluetooth USB-lydprocessor, der nemt kan tilsluttes Mac, PC, tablet eller smartphone for adgang til Unified Communications-applikationer. Headsettet virker også med Plantronics Manager Pro – en ekstra service, der giver it-medarbejdere større indsigt i enhedens implementering og brug. Voyager 3200-serien er designet til at imødekomme den mobile medarbejders daglige behov og tilbyder blandt andet følgende fordele og funktioner: Dynamisk varsel om lydløs tilstand, som giver dig besked, når du begynder at tale, mens lydløs tilstand er aktiveret. Smart sensorteknologi sikrer, at du kan besvare eller overføre opkald til headsettet ved at tage headsettet på. Når du har headsettet på, skal du blot sige “svar” eller “ignorer” for at håndtere indgående opkald (flere smart sensorfunktioner kan aktiveres via Plantronics Hub til smartphone, PC eller Mac). Stemmenotifikationer giver dig besked om, hvem der ringer, forbindelsesstatus og varighed af samtalen. Op til 30 meters trådløs rækkevidde til klasse 1 Bluetooth-enheder. Nem NFC-parring med NFC-aktiverede enheder. Aktivering …. (læs mere her)