Gadgets

TEST: Logitech Wave Keys er et fint ergonomisk tastatur – til folk med små hænder

Jeg hører til blandt de mange der arbejder rigtig mange timer på et tastatur hver eneste dag. Derfor er ergonomien vigtig for mig, og jeg har i mange år arbejdet på et svunget tastatur, Logitech Ergo K860, hvilket gør min hverdag markant lettere på mange måder, og som klart har reddet mine håndled og skuldre. Så da Logitech lancerede deres nyeste Wave Keys på gaden, var jeg ret spændt på at teste det, og på mange områder kan jeg rigtig godt lide det lille tastatur. Fordi det er et kompakt-tastatur, har Logitech været nødt til lave nogle alternative løsninger, for stadig at have plads til f.eks. det numeriske tastatur. Men det kommer jeg tilbage til. Først skal jeg lige kigge på installationen, der langt hen ad vejen var rigtig god. Tastaturet sluttes til din computer, eller Mac, via bluetooth eller deres egen Blot-usb-forbindelse. Det sidste kræver dog at du har en Bolt-usb-controller, for der følger ikke en med tastaturet. Fint nok for mig, jeg brugte bluetooth-forbindelsen og fik hurtigt tastatur og laptop forbundet. Så langt så godt. Næste skridt gik dog ikke helt lige så let, for det stykke software der kan hentes hos Logitech, Options, kunne jeg ikke få til at fungere på min Mac. Programmet findes i både i en Windows- og en Mac-udgave, men selvom den blev installeret uden problemer hos mig, så kunne programmet ikke finde tastaturet. Jeg forsøgte adskillige gange at få fat i tastaturet, jeg koblede det til og fra flere gange, jeg genstartede …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt ergonomisk tastatur fra Logitech

Wave Keys har en speciel bølgeform, der skulle sørge for, at hænder, håndled og underarme er placeret i en naturlig skriveposition, derudover lover den integrerede polstrede håndledsstøtte at give ekstra støtte til håndleddet hele dagen. Multi-OS-tastaturet er kompatibelt med flere styresystemer og det tilsluttes via Bluetooth eller den medfølgende Logi BOLT-modtager, som sikrer en forbedret sikkerhed. Med et enkelt tryk på en knap kan man skifte mellem op til tre enheder samtidig såsom Mac, PC og iPad. Brugeren tilpasser sin oplevelse ved at benytte Logi Options+ App’en.Her kan man tilføje produktivitetsgenveje såsom “forstyr ikke” for at holde fokus på arbejdet, og oprette ”Smart Actions”, der sparer tid og holder fokus på arbejdet. Det inkluderer også en morgenrutine, hvor du med blot ét tryk, kan starte din dag nemt, og som i løbet af dagen sørger for at give dig velfortjent pause. Klimainformationer Wave Keys er, ifølge Logitech, designet ud fra Logitechs mål om at skabe produktoplevelser, der forbedrer menneskers liv, og tager hensyn til miljømæssige og sociale påvirkninger. Ligesom alle andre Logitech-produkter, er Wave Keys certificeret som klimaneutral og emballagen er lavet af papir fra FSC-certificerede skove og andre kontrollerede områder. Plastikelementerne i Wave Keys indeholder certificeret genanvendt plastik ud fra en overbevisning om at give nyt liv til plastik fra gamle elektronikprodukter – herunder 61% genanvendt plastik i Graphite og 46% i Off-White. Klar til erhvervslivet  For de virksomheder, der prioriterer medarbejdernes velvære, introducerer Wave Keys for Business et nyt ergonomisk tastatur, som er ideelt til medarbejdere, der er …. (læs mere her)