Nyheder fra gl. site

Nye Nokia X-modeller har fokus på bæredygtighed og længere levetid

De nye Nokia-mobiler der lige har ramt markedet er Nokia X10 og Nokia X20, og med dem ønsker HMD Global, at gøre det lettere for forbrugeren at reducere mængden af deres elektroniske affald. En af de ting som firmaet bag Nokia-mobilerne har gjort er, at give dem tre års garanti og tre års software- og sikkerhedsopdateringer. Så du kan være sikker på at modtage de nyeste versioner af Android op til tre år efter mobilernes lancering. Her og nu betyder det, at de nye Nokia smartphones, der leveres med Android 11, vil modtage opdateringer til og med Android 14. Om de så kan trække de nyeste versioner er noget helt andet. Men hvis smartphonebrugerne kan overtales til at beholde deres mobiler blot et år ekstra, er der meget at vinde på CO2-regnskabet. Ifølge EU’s miljøagentur skal vi forbrugere blot beholde vores eksisterende smartphones et ekstra år, hvilket resulterer i, at der i 2030 spares CO2-udledning svarende til at have fjernet 2 millioner biler fra vejene. Den udvikling ønsker HMD Global at være en del af, så vi gør det lettere for forbrugerne at tage mere bæredygtige beslutninger. Claus Dahl, General Manager Nordics, HMD Global Den nye X-serie af smartphones, som introduceres sammen med lanceringen af Nokia X10 og Nokia X20, er udviklet til at leve længe. Telefonerne bliver testet ved over 50 forskellige tests, før de bliver godkendt og kommer på markedet. Målet er at skabe smartphones, som forbrugeren kan forvente har en lang levetid. De to nye smartphones, Nokia …. (læs mere her)