Nyheder fra gl. site

YouTube Music kan nu streames gratis på Google Home

Hvis du er Google Home-bruger, kan du nu får lov til at streame musik gratis fra YouTube Music, en tjeneste der ellers koster omkring 100 kroner om måneden. Det betyder at du fra din Android-enhed, eller enhed med Google Assistant indbygget, kan du spille musik helt gratis. Der er dog et par småting du skal være opmærksom på, for naturligvis er intet helt gratis her i livet. For det første er den gratis version annoncefinansieret, og du kan heller ikke afspille specifikka albums. Du kan afspille playlister (Stations) og genrer. Men du kan ikke bede Google Home om at afspille albummet ”Dark Side of the Moon – i stedet vil du få en playliste inspireret af det album, hvor der er forskellige kunstnere. Du kan også bede Google Assistant om at spille rock, pop, swing og så videre. Hvis du vil have Google Assistant til at afspille bestemte albums, så skal du købe YouTube Music Premium til 99 kr./md.
Nyheder fra gl. site

YouTube Music og YouTube Premium lanceres nu i Danmark

Verdens største videoplatform YouTube er i årevis blevet flittigt brugt til at opdage ny musik – fra Beyoncés livestream på årets Coachella og hitvideoer som ‘Despacito’ og ‘New Rules’ til spirende danske kunstneres seneste numre som dansk-iranske NAVIDs ørehænger ‘Rum Bum Bum’ og glemte perler fra fortiden. Men fordi YouTube er skabt til at blive set på en skærm, har danske musikfans typisk måtte veksle mellem YouTube og diverse musiktjenester. Ofte til stor frustration. Det behøver dog ikke længere være et problem: I dag lanceres musiktjenesten YouTube Music i Danmark. Samtidig lanceres YouTube Premium – en reklamefri version af YouTube, der foruden musik også rummer originalt videoindhold fra YouTube Originals. Skabt til musiklytning og skræddersyet til dig YouTube Music er en streamingtjeneste skabt til musiklytning – på desktop eller i app – og rummer desuden de muligheder, vi allerede kender fra YouTube i dag, såsom B-sider, remixes og live-versioner. Hvad enten du ønsker at lytte, se eller gå på opdagelse, kan du fra i dag finde musik i alle formater i én og samme tjeneste. YouTube Music er kendetegnet ved at være skræddersyet til den enkelte bruger. Det sker bl.a. i form af en hjemmemenu, som dynamisk tilpasser sig den enkelte bruger og giver personlige anbefalinger til numre og playlister baseret på, hvad brugeren tidligere har lyttet til – eller hvad tid på døgnet, det er. Tjenesten rummer tusindvis af playlister på tværs af genrer, stemninger og aktiviteter foruden en smart søgefunktion, som finder den sang, du leder efter – …. (læs mere her)