Nyheder fra gl. site

Snart kan du downloade 1080p videoer fra YouTube Premium

Hidtil har det kun været muligt for YouTube Premium abonnenter at downloade 720p videoer, men nu går YouTube lige så langsomt i gang med at gøre det muligt også at hente 1080p videoer ned så du kan se dem når du er offline. YouTube Premium koster det samme som et abonnement på NetFlix eller HBO, og begge de to tjenester tilbyder deres abonnenter muligheden for at hente indhold ned i høj opløsning, og mon ikke YouTube Premium nu giver denne mulighed, for at kunne klare konkurrencen. Samtidig er der sket det, at skærmstørrelser og opløsning på smartphones er steget markant, og langt over de 720p som var standard for et par år siden. Selv de 1080p er for længst overgået af blandt andet iPhone X og XS, samt flere af Samsungs og Huaweis mobiler. Det er en lille opdatering, og den har ikke slået igennem for alle endnu, men YouTube lover at det snart vil være tilgængeligt for alle abonnenter.
Nyheder fra gl. site

YouTube Music og YouTube Premium lanceres nu i Danmark

Verdens største videoplatform YouTube er i årevis blevet flittigt brugt til at opdage ny musik – fra Beyoncés livestream på årets Coachella og hitvideoer som ‘Despacito’ og ‘New Rules’ til spirende danske kunstneres seneste numre som dansk-iranske NAVIDs ørehænger ‘Rum Bum Bum’ og glemte perler fra fortiden. Men fordi YouTube er skabt til at blive set på en skærm, har danske musikfans typisk måtte veksle mellem YouTube og diverse musiktjenester. Ofte til stor frustration. Det behøver dog ikke længere være et problem: I dag lanceres musiktjenesten YouTube Music i Danmark. Samtidig lanceres YouTube Premium – en reklamefri version af YouTube, der foruden musik også rummer originalt videoindhold fra YouTube Originals. Skabt til musiklytning og skræddersyet til dig YouTube Music er en streamingtjeneste skabt til musiklytning – på desktop eller i app – og rummer desuden de muligheder, vi allerede kender fra YouTube i dag, såsom B-sider, remixes og live-versioner. Hvad enten du ønsker at lytte, se eller gå på opdagelse, kan du fra i dag finde musik i alle formater i én og samme tjeneste. YouTube Music er kendetegnet ved at være skræddersyet til den enkelte bruger. Det sker bl.a. i form af en hjemmemenu, som dynamisk tilpasser sig den enkelte bruger og giver personlige anbefalinger til numre og playlister baseret på, hvad brugeren tidligere har lyttet til – eller hvad tid på døgnet, det er. Tjenesten rummer tusindvis af playlister på tværs af genrer, stemninger og aktiviteter foruden en smart søgefunktion, som finder den sang, du leder efter – …. (læs mere her)