TEST: Devialet Gemini II – et dyrt og skuffende headset

Devialet er kendt for spændende design og god lyd. Men Gemini II kan kun delvist leve op til forventningerne og det er på designsiden

Devialet Gemini II. Foto: Devialet

Den store producent af high-end lydprodukter, Devialet, har ikke den store erfaring med in-ear-headsets, og det kan man både se og høre. Headsettet er på ingen måde et imponerende headset, ja faktisk så skuffer det ret meget på lydsiden, og det er kun når det kommer til designet at jeg ikke er skuffet.

Så lad mig lige starte med designet. Devialet har gjort en del for at gøre headsettet til et eksklusivt headset. De har udstyret det med fin metalfinish og metalgitter på ydersiden af ørepropperne, og det kendte Devialet-logo pryder fint de berøringsfelter du kan bruge til at styre headsettet med.

Men herudover er der ikke meget at lege med, et in-ear-headset kan kun have så mange design-linjer, og Devialet har valgt at lade Gemini II være meget klassisk i linjerne, så på den side er der ikke den store forskel på dette og alle andre traditionelt designede headset jeg har set og testet.

Selve etuiet er da også ret traditionelt designet – en aflang kasse der dog har fået en metalring omkring sig, og så er det holdt i producentens farve.

Devialet skal dog have ros for at gøre det både robust og solidt. Jeg har absolut ikke følelsen af at det er noget der rent fysisk går let i stykker.

Så starter problemerne

Men Gemini II er desværre også designet så det ikke sidder specielt godt i øret, eller rettere. Det sidder fast nok, det sidder bare ikke specielt komfortabelt. Jeg fik næsten med det samme ondt i øret, og selvom jeg godt kunne holde ud at have det på et stykke tid, så var det aldrig behageligt, og på intet tidspunkt glemte jeg at det sad i øret på mig.

Selvom jeg testede med alle de forskellige silikonedutter der var med, så lykkedes det mig aldrig at finde et godt fit.

Jeg kunne måske delvist have tilgivet Gemini II at det ikke sad godt i øret på mig, hvis nu lyden havde været ekstraordinær god. Men det var det ikke, tværtimod. Den var kedelig, flad, manglede en hel del dynamik og var også ret mudret.

Devialet Gemini II. Foto: Devialet

Det er ellers ikke fordi Devialet har smidt dårlig teknologi ned i headsettet. De har blandt andet udstyret det med 10mm titaniumbelagte drivere, og det understøtter Qualcomms aptX-kodeks.

Det bringer mig så til den app der følger med, og til dels også til støjreduktionen der hænger meget nøje sammen med app’en.

I app’en er der dog ikke så mange funktioner. Der er en grafisk equalizer i seks bånd, jeg kunne ændre lidt på hvad klik på øredutterne gjorde, jeg kunne opdatere firmware og endelig kunne jeg skifte mellem aktiv støjreduktion og transparent lyd.

Når det kom til equalizeren, så gjorde ikke meget for lyden. Jeg kunne godt manipulere lyden, men jeg kunne ikke få en spændende eller dynamisk lyd frem. Den vedblev stædigt med at være kedelig og uden den dynamik jeg forventede af et headset i denne prisklasse.

Samtidig så skuffede det mig meget at jeg kun kunne skifte mellem støjreduktion og transparent lyd. Jeg kunne ikke slå det helt fra, og jeg kunne heller ikke justere på mængden af støjreduktion eller mængden af transparens.

Støjreduktionen var effektiv nok, men jeg ville dog godt have haft muligheden for at justere på den.

App’en ok, men som tilfældet med selve headsettet, så er den langt fra så eksklusiv som jeg havde forventet.

Bedømmelse

Samlet vurdering 45%

Devialet Gemini II skuffede rigtig meget i test. Af et headset der koster omkring 3.000 kroner havde jeg forventet en langt bedre lyd. Jeg havde forventet masser af dynamik, fed bas og krystalklar diskant.

Men som tilfældet er, så får jeg en rimelig kedelig og trist lyd, som havde været fin nok, hvis headsettet maksimalt havde kostet 1.000 kroner, men som virkelig bare ikke er ok til den pris det rent faktisk koster. Og sammen med en kedelig app og en dårlig komfort er det virkelig en om’er.

Du kan læse mere om Devialet Gemini II her.

I skrivende stund er prisen på 2.990 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.