Nyheder fra gl. site

Moto G8, billig smartphone spækket med teknologi

Motorola er ikke blandt de første, når det kommer til ny teknologi. Men de er billige, og de kommer altid med på vognen. Det viser de helt tydeligt med den nye G8, der virkelig tyder på at være en spændende mobiltelefon. Og prisen er faktisk imponerende lav, lige under 1.500 kroner for en mobil der ikke lader noget tilbage at ønske. Moto G8 har, som alle andre nye smartphone, et AI-baseret kamerasystem, der gør at du kan tage billeder ved lav belysning. Den har et 16MP-hurtigfokuserende hovedkamera, kan tage panoramabilleder og har ultravidvinkellinse. Det indbyggede Macro Vision-kamera gør, at du kan tage billeder 5x-tættere på end tidligere modeller, og så har Motorola udstyret deres nyeste model med et 4.000 mAh-batteri, som de lover kan køre i 40 timer på en enkelt opladning. Skærmen er på 6,4” og af typen HD+ Max Vision-skærm, og så skulle den være udstyret med et par store højttalere. Den er udstyret med 4GB RAM, en ottekernet Snapdragon 665 processor og et 64GB internt lager, der kan udvides til 512GB med et eksternt SD-kort. Og som jeg skrev tidligere, så ligger prisen på 1.499 kroner, og den skulle være på vej til forretningerne lige nu.
Business

Det er på tide at tage fysisk it-sikkerhed alvorligt

Kommentar af: Jeppe Fosnæs, Corporate Sales Manager for Targus i Danmark USB-pinden er et af de mest almindelige it-redskaber i dagligdagen i både hjemmet og på kontoret. Værende let både i form og i funktion er USB-pinden det perfekte medie til hurtig filoverførsel, og mange af os er afhængige af de små enheder, når vi flytter data fra sted til sted. Mange af os glemmer dog hurtigt, hvor let det er at tabe eller få stjålet en USB-pind – og hvad konsekvenserne vil være. Bare én tabt USB-pind kan få alvorlige konsekvenser – både for dig selv og for din virksomhed. Heathrow Lufthavn lærte dette på den hårde måde. En ansat mistede en USB-pind med sensitive data på 50 sikkerhedsansatte og derudover en træningsvideo, som afslørede navne, fødselsdatoer og pasnumre på yderligere 10 ansatte. Det resulterede i en mastodontisk bøde på 120.000 pund svarende til over en million kroner. Data er i sandhed mere værd end sin vægt i guld. Få styr på det basale At miste data kan – efter indførelsen af GDPR – være en dyr fornøjelse. Bøder kan koste op imod fire procent af virksomhedens globale omsætning, og så har vi ikke engang snakket om skader i din virksomheds omdømme og tillid, der unægtelig vil opstå efter et datalæk. Så hvorfor tager virksomheder ikke den fysiske sikkerhed mere seriøst? Imens der bliver spenderet store summer på antivirus, threat-detection-tjenester, kryptering og andre sikkerhedsløsninger, overses den fysiske it-sikkerhed ofte fuldstændig. Ingen er uenige i, at det er vigtigt at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberangreb og ransomware var ubarmhjertige i 2019

Cyberkriminelle fortsatte deres bølge af angreb i 2019, ansporet af botnets af inficerede IoT-enheder og af angribernes interesse for Eternal Blue-sårbarheden. En ny rapport fra cybersikkerhedsudbyderen F-Secure, Attack Landscape H2 2019, viser en stejl stigning i angrebstrafik i 2019, der klart overgik tidligere år. F-Secures globale netværk af såkaldte honeypots registrerede 2,8 milliarder angrebshændelser i andet halvår. Efter 2,9 milliarder i første halvdel af året klokker det samlede antal ind på 5,7 milliarder angreb. Til sammenligning så man i 2018 lidt over 1 milliard angreb, mens 2017 have omkring 792 millioner. Trafikken blev domineret af angreb, der rammer SMB-protokollen, hvilket indikerer, at angribere stadig er meget interesserede i at bruge orme og exploits relateret til Eternal Blue. Telnet-trafik og angreb, der rammer SSH, var også stor, hvilket indikerer fortsat stor interesse for IoT-enheder. Malware fundet i F-Secures honeypots blev domineret af forskellige versioner af Mirai. Mens det blev observeret, at ransomware-spam var faldet i løbet af året, blev ransomware i sig selv mere målrettet og virkningsfuld, påførte større skade, var målrettet virksomheder og krævede beløb på flere hundreder af tusinder af dollars. Rapporten indeholder også et tilbageblik på de sidste ti år med information security, et årti præget af angreb og datalæk, forekomsten af ​​nationalstats-malware og ødelæggende angreb på forsyningskæder. Men fremover er der grund til optimisme, siger Mikko Hypponen, Chief Research Officer hos F-Secure. ”Det sidste årti var temmelig dårligt for information security, men det næste vil være bedre,” siger Hypponen. ”Det ser ikke altid sådan ud, men vi …. (læs mere her)
Business

92 milliarder e-mails blev afvist fra oktober til december i 2019

E-mails er de cyberkriminelles foretrukne metode til at distribuere trusler, og det skorter bestemt ikke på ”farlige” mails. Sikkerhedsfirmaet Mimecast har alene blokeret for hele 92 milliarder e-mails ud af 202 milliarder på verdensplan fra oktober til december i 2019, fortæller firmaet i en nylig offentliggjort rapport. Rapporten afdækker de dominerende e-mailkampagner og trends inden for cyberangreb. Generelt kan de mange angreb opdeles i fire kategorier: Spam, efterligning, opportunisme og målrettede. Spam-angrebene forsøger at sprede malware og er oftest målrettet virksomheder inden for jura, software og banker. Kategorien ’efterligning’ vedrører angreb, hvor e-mailens afsender eller indhold ser ud til at stamme fra en anerkendt kilde som et domæne, en mobilapp, en profil fra et socialt medie eller sågar en kollega. De opportunistiske angreb beror ofte på aktuelle hændelser som store læk fra databaser, hvor offeret modtager en e-mail med en opfordring til at skifte adgangskode eller lignende ved hjælp af et link i mailen. Sidstnævnte, de målrettede angreb, retter sig mod en specifik virksomhed eller organisation og kan blandt andet have til hensigt at stjæle oplysninger eller penge. Cyberkriminelle foretrækker Zip-filer Mens cyberkriminelle bruger en række forskellige angrebstyper, så sværger de fortrinsvis til komprimeringsfiler som Zip eller Rar, når de skal distribuere ondsindede programmer. Ligeledes er Microsoft Word-formaterne DOC og DOCX flittigt anvendt. Det gælder i særdeleshed i den periode, som rapporten fokuserer på. Her er netop Words filformater blevet brugt til at distribuere Emotet – en banking malware. Truslen kan inficere bankrelaterede systemer og stjæle finansielle oplysninger eller midler. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Siri og Google Assistant kan hackes med ultrasoniske lydbølger

Teknologien handler ganske kort om, at ved at sende stemmekommandoer til smartphones med fx Google Assistent og Apples Siri. Denne type angreb giver angriberne mulighed for at overtage kontrollen over mobilerne, når de modtager disse kommandoer, der i øvrigt ikke kan høres af det menneskelige øre. Hackerne behøver heller ikke være lige ved siden af mobilen. Faktisk så viser forskerne, at det er muligt at være så langt væk som 10 meter, det eneste krav er at mobilen, eller tabletten, ligger på f.eks. et bord, så der er noget de ultrasoniske bølger kan rejse igennem. Angrebet, der i øvrigt har fået navnet SurfingAttack, kan udføres med en helt traditionel PZT-transducer, der ikke koster meget mere end 30 kroner i en elektronikbutik. Forskerne har testet deres angrebsteknik på 17 forskellige modeller fra Apple, Google, Samsung, Motorola, Xiaomi og Huawei. 13 af modellerne kørte Android med Google Assistent og fire iPhones havde Apple Siri. Det skræmmende er så, at forskerne faktisk lykkedes med at kontrollere 15 ud af de 17 mobiler, men på Huawei Mate 9 og Samsung Galaxy Note 10+ lykkedes det ikke. Forskerne mener at det materiale som mobilerne er konstrueret af, dæmper de ultrasoniske signaler. Men resultatet var faktisk ret skræmmende, for på de 15 mobiler kunne de aktivere Siri/Google Assistent og få dem til at låse enhederne op, hijacke sms to-faktor-godkendelseskoderne, tage selfier og få mobilerne til at ringe op til tilfældige telefonnumre uden brugerne vidste det. De kunne skjule angrebene for brugerne ved at skrue ned for …. (læs mere her)