Nyheder fra gl. site

De små danske virksomheder har mistet en fjerdedel af omsætningen siden 11. marts

Marts startede helt forrygende for de små danske virksomheder. På månedens første ti dage oplevede de en omsætningsfremgang på hele 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig var omsætningen steget i både januar og februar. Men så kom den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen blandt andet sendte elever, studerende og offentligt ansatte hjem. Hele landet gik i stå og det samme gjorde omsætningen hos landets små virksomheder. Fra den 11.-31. marts faldt omsætningen med 24 procent. Den lavine, der de sidste uger har rullet henover Danmark, har været nådesløs overfor landets mindste og økonomiske mest sårbare virksomheder. Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero Mange selvstændige er fuldstændig handlingslammet. De fik en god start på måneden, men pludselig er der ingen kunder i butikken, ordrerne i ordrebogen er annulleret, og aftalerne i kalenderen slettet. Mange er ramt af et granatchok. Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero Særligt hårdt for køreskoler og it-konsulenter Hos Dinero er konklusionen klar: Stort set alle brancher rammes økonomisk af coronakrisen. Alt fra køreskoler, som har oplevet et fald på 78 procent i omsætningen, til it-konsulenter (62 procent) til fysio- og ergoterapeuter (49 procent). Udvikling i omsætning fra 2019 til 2020:   Omsætning 2019: Omsætning 2020: Udvikling i procent: Januar: 1.379.792.965 kr. 1.423.921.077 kr.  + 3% Februar: 1.409.998.463 kr. 1.474.180.923 kr. + 5% Marts: 1.658.914.841 kr. 1.433.427.020 kr. – 14% 1.-10. marts: 444.256.310 kr. 514.036.932 kr. + 16% 11.-31. marts: 1.214.658.531 kr. 919.390.088 kr. – 24% Det er næsten lige meget, hvem man er: …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Coronasvindel udgør nu 2 pct. af alle phishing-angreb

Tallene kommer fra en ny trusselsanalyse som it-sikkerhedsfirmaet Barracuda Networks lige har lanceret. Rapporten viser at det især er tre typer phishing-mails der dominerer. “Vi ved, hvor du bor, og vi smitter dig med COVID-19, hvis ikke du betaler penge til denne bitcoin-wallet!”. Nogenlunde sådan lyder en ny type e-mail-angreb, som it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda registrerede mere end 1.000 gange på blot to dage i marts. Siden slutningen af februar har Barracuda registreret en stigning på hele 667 pct. i antallet af corona-relaterede email-angreb, som nu udgør 2 pct. af alle phishing-angreb globalt. Alene mellem den 1. – 23. marts opdagede løsningen Barracuda Sentinel 9.116 angreb relateret til COVID-19, mens tallet til sammenligning var 1.188 i februar og kun 137 i januar. Vi ved, at hackere udnytter kriser til at begå kriminalitet, og nu skaber COVID-19 nye muligheder, som udnyttes til fulde. Svindlerne ved, at vores digitale parader sænkes i takt med panikken og rastløsheden spreder sig, og vi er ikke nødvendigvis lige så opmærksomme på fejl i e-mails, der omhandler corona. Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Tre typer angreb dominerer Eksperterne fra Barracuda identificerer tre hovedtyper af phishing-angreb, som særligt benyttes i forbindelse med corona-svindel: Svindel med falske varer eller tjenester (scamming), virksomhedssvindel (brand impersonation) og afpresning (blackmail). Ved scamming (54 pct.) forsøger svindlere at sælge falske kure mod corona eller svært tilgængelige hygiejneprodukter som ansigtsmasker og håndsprit. Den amerikanske børsmyndighed (SEC) har yderligere udsendt en advarsel om falske investeringsmuligheder i virksomheder, som, ifølge hackerne, skulle have fundet frem til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Chromebook – nu også som flip-model

Chromebook Flip C463 er den nyeste model af Asus i deres Chromebook Flip-serie. Den adskiller sig fra de fleste andre Chromebooks jeg har set ved, at den kan stå i “telt”-mode. Men den nye model har fået et par andre opdateringer med på vejen. Den har en 14″ NanoEdge-skærm, hvilket giver en meget stor udnyttelse af skærmområdet – der er næsten ingen kant. Det vil sige, at den faktisk ikke er større end en traditionel 13″-laptop. Og Asus har også gjort den ret tynd, nemlig 13,7mm og vægten er holdt nede på 1,1kg. Hardwaremæssigt er den udstyret med en 10. generation Intel U-processor, og den har 8GB RAM. Hvad mere er der at sige om den? Jo – den har fået integreret fingeraftrykslæser, fire omnidirektionelle højttalere, understøttelse af USI-stylus som input-enhed, dual-band WiFi 6, Bluetooth 5.0 og 2 usb 3.1 generation 1 usb-c-porte. Skærmen har en FHD-opløsning (1.920 x 1.080) og et 100% sRGB farveområde. Og så er der en 256GB SSD, og der er et microSD-slot der understøtter op til 2TB SD-kort. Den nye Chromebook kan allerede købes nu, og prisen kan du finde herunder. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

JBL lancerer high-end hverdags-headset

Med den nye serie af headsets, JBL CLUB, ønsker JBL at forene professionel lydteknologi med brugervenlige funktioner og et luksusdesign, som kan bruges både i hjemmet, på arbejdet eller når du rejser (når og hvis det måtte blive tilladt igen). Det første set i serien har fået navnet JBL CLUB ONE, og JBL har smidt masser af ny og spændende teknologi ned i det, blandt andet 40mm graphene drivere og True Adaptive Noise Cancelling-teknologi. Headsettet er designet i stift letvægtsmateriale, hvilket skulle have fordel, at forvrængningen reduceres og lydoplevelsen forbedres. Støjdæmpningsteknologien overvåger omgivelseslyden 50.000 gange i sekundet, for at sikre den optimale støjreduktion, og JBL siger at teknologien kompenserer for lydlækager, der kommer som følge af ting som briller, hår eller hovedbevægelser. Der er to headset mere i serien, nemlig JBL CLUB 950NC, der er en over-ear-model med noise cancelling og så er der CLUB 700BT der er et on-ear headset. Fælles for alle er der at de har Bluetooth 5.0 for at sikre en stabil forbindelse og optimal batterilevetid.
Guides

Sådan får du apps på P40-serien fra Huawei

Sponsoreret: I sidste uge lancerede kinesiske Huawei deres nyeste serie af smartphone, P40-serien. Tre nye mobiler kommer der til Danmark, P40, P40 lite og P40 Pro. Men der har været en del snak om, hvorvidt det er muligt at få apps på de nye mobiler. På grund af de handelsrestriktioner som USA har indført i forhold til Huawei, er der ikke adgang til Google Play, det sted, hvor du normalt hente Android apps til din smartphone. Derfor er der heller ikke apps med direkte adgang til Gmail, YouTube eller Google Maps. Men derfor behøver du ikke undvære de tjenester, ligesom du heller ikke behøver undvære apps – faktisk så kan du stort set få præcist dem samme apps som du har på din nuværende smartphone. I denne video kigger jeg nærmere på, hvordan du få adgang til Gmail, YouTube og Google Maps, hvordan du får apps fra din gamle smartphone til P40, og om sikkerheden nu også er i orden. Har du spørgsmål omkring den nye P40, så er du velkommen til at stille dem her – jeg forsøger gerne at besvare dem.