Nyheder fra gl. site

Nye Nokia X-modeller har fokus på bæredygtighed og længere levetid

De nye Nokia-mobiler der lige har ramt markedet er Nokia X10 og Nokia X20, og med dem ønsker HMD Global, at gøre det lettere for forbrugeren at reducere mængden af deres elektroniske affald. En af de ting som firmaet bag Nokia-mobilerne har gjort er, at give dem tre års garanti og tre års software- og sikkerhedsopdateringer. Så du kan være sikker på at modtage de nyeste versioner af Android op til tre år efter mobilernes lancering. Her og nu betyder det, at de nye Nokia smartphones, der leveres med Android 11, vil modtage opdateringer til og med Android 14. Om de så kan trække de nyeste versioner er noget helt andet. Men hvis smartphonebrugerne kan overtales til at beholde deres mobiler blot et år ekstra, er der meget at vinde på CO2-regnskabet. Ifølge EU’s miljøagentur skal vi forbrugere blot beholde vores eksisterende smartphones et ekstra år, hvilket resulterer i, at der i 2030 spares CO2-udledning svarende til at have fjernet 2 millioner biler fra vejene. Den udvikling ønsker HMD Global at være en del af, så vi gør det lettere for forbrugerne at tage mere bæredygtige beslutninger. Claus Dahl, General Manager Nordics, HMD Global Den nye X-serie af smartphones, som introduceres sammen med lanceringen af Nokia X10 og Nokia X20, er udviklet til at leve længe. Telefonerne bliver testet ved over 50 forskellige tests, før de bliver godkendt og kommer på markedet. Målet er at skabe smartphones, som forbrugeren kan forvente har en lang levetid. De to nye smartphones, Nokia …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan du finde (næsten) alt med Apples Find My

Apple har et kæmpe ‘Find My’-netværk, bestående af alle der har en Apple-enhed med ‘Find My’-aktiveret, hvilket nok er langt hovedparten. Og nu har Apple så lige lanceret en opdateret version af app’en Find, der gør at også tredjepartsprodukter kan benytte søgefunktionerne i Apples Find-netværk, der forresten består af flere hundrede millioner Apple-enheder. Det betyder at producenter som Belkin, Chipolo og VanMoof allerede nu kan fås i versioner, der kan findes gennem Find-netværket. Udviklere der ønsker at knytte deres produkter til Find-netværket skal overholde de krav og funktioner til beskyttelse af anonymitet, som Apple har udstukket, og som beskytter brugernes private data. Apple har samtidig lanceret et udkast til specifikationer for producenterne af chipsets, som vil blive udgivet i løbet af foråret. Dermed vil producenter af tredjepartsprodukter kunne udnytte fordelene ved Ultra Wideband-teknologien i Apple-enheder udstyret med U1, som skaber en mere nøjagtig og retningsbevidst oplevelse, når de er i nærheden.
Bronze

TEST: Fed lyd til hjemmets tv

Jeg har opgraderet mit gamle tv fra et fedt plasma til et super sejt OLED-tv fra LG. Men jeg er ikke imponeret over lyden, så jeg var ret spændt på at teste BAR 9.1 True Wireless Surround fra JLB – ikke mindst på grund af løftet om trådløs surround sound. Det første der slog mig var størrelsen, for BAR 9.1 fylder virkelig meget. Den kommer med selve soundbaren, to eksterne højttalere og en kæmpestor og meget tung subwoofer. Rent designmæssigt var jeg nu meget glad for systemet, for det var absolut ikke noget der skæmmede min stue, og jeg kunne jo altid placere en stueplante på subwooferen – og så håbe på at den tåler når jeg fra tid til anden spilder vand på den. Jeg kommer tilbage til de to eksterne højttalere om et øjeblik, først skal jeg lige brokke mig lidt over installationen. Selve soundbaren skal kobles til tv’et med en hdmi-kabel, og det skal være det rigtige hdmi-stik. Bar 9.1 understøtter både ARC og eARC, og så skal du lige finde ud af, hvilken hdmi-port på dit tv, der understøtter en af de to standarder. Jeg knoklede en del med at få mit tv til at forstå soundbaren, men efter en del trial-and-error lykkedes det for mig. Det var en blanding af at vælge de rigtige indstillinger på mit tv, finde den rigtige hdmi-port og vælge den helt rigtige indstilling på selve BAR 9.1. Herefter skulle jeg så kalibrere systemet, og det betød at de trådløse baghøjttalere …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Styr på (designer) vægten

Det er MyKronoz der har lanceret den nye designer-vægt, MyScale, der skulle være andet og mere end blot en forbundet vægt der holde øje med din vægt, eller måske vægtstigning…? Den nye vægt fra MyKronoz er udstyret med et stort farvedisplay, og så skulle den have et animeret interface, hvilket skulle gøre det lettere at aflæse vægten – ikke at jeg mener at det normalt er et problem. Udover at give dig vægten, så giver den dig også tendenser i din vægt, dit BMI-tal, mængden af fedt i kroppen, muskelmasse samt ben- og vandmasse i kroppen. Hvilket lyder godt – men jeg tillader mig en vis skepsis med hensyn til at andet end vægt og BMI. For det er altså svært at måle muskelmasse, for ikke at snakke om ben- og vandmasse i kroppen – noget der ofte bruges store og meget dyre apparater til. Men om ikke andet så kan det give en indikation. Vægten er en såkaldt ‘smart vægt’, hvilket betyder at den hænger sammen med en app på din smartphone, hvor den også kan vise sig din puls. Den er kompatibel med Apple Healt og Google Fit, så du skal ikke nødvendigvis til at bruge en ny app, for at have styr på dine data. Vægten behøver heller ikke kun være din, den kan bruges af op til otte forskellige personer, og den registrerer automatisk, hvem det er der stiller sig op på vægten. MyKronoz lover at den kan køre op til 1 år uden at skulle …. (læs mere her)
Business

Enorm stigning af online angreb på hjemmekontorerne

Da WHO i marts sidste år erklærede, at verden officielt var oppe imod en pandemi, blev det samtidig startskuddet på en stor online trussel. Mens kontorer verden over lukkede ned, og de ansatte overgav sig til hjemmekontorerne, efterlod det også virksomhederne sårbare for sikkerhedsbrud. Den hurtige nedlukning resulterede i, at virksomhederne havde minimal tid til at forberede deres sikkerhedsforanstaltninger. Og det åbnede nye døre for svindlere. Siden nedlukningen har der været en stigning i angreb mod de protokoller, som bruges til at give fjernadgang til en virksomheds netværk. En af de mest anvendte protokoller til dette formål er især Remote Desktop Protokol, RDP, som bruges til at tilgå enten Windows eller virksomhedens servere. Efter skiftet til hjemmearbejde er brute force-angreb mod RDP steget med lynets hast. Ved et sådan angreb forsøger svindlerne at teste forskellige brugernavne og adgangskoder indtil den rigtige kombination er fundet, og de opnår adgang til virksomhedens ressourcer. På verdensplan er der ifølge Kasperskys målinger sket en stigning af brute force-angreb på 197 pct. sammenlignet med sidste år. Fra februar til marts 2020 var der en stigning på 31 millioner angreb til 277,4 millioner angreb. Siden da har antallet af angreb blot været stødt stigende. Siden april sidste år har der ikke været under 300 millioner angreb om måneden. Det kulminerede i november 2020 med det hidtil højeste antal angreb, nemlig 409 millioner. I Danmark så udviklingen lidt anderledes ud: Antallet af brute force-angreb steg med 463 pct. fra februar 2020 til februar 2021, og med 218 …. (læs mere her)