Nyheder fra gl. site

TT0033: Nyhedsbreve – gode vaner og faldgrupper

Vi får alle nyhedsbreve. Nogle har vi selv tilmeldt os fordi vi har interesse i emne, andre får vi tilsendt fordi vi bare ikke kan komme ud af dem, og listen er lang. Men hvad er op og ned i denne verden? Lyt med i denne podcast, hvor Synne og jeg giver vores bud på, hvordan kommunikation, content og gode vaner kan hænge sammen i et nyhedsbrev.
Editors choice

TEST: AirPods Pro (2. generation) imponerer

Jeg husker da jeg brugte AirPods Max første gang. Det var en imponerede fornemmelse at opleve, hvordan lydbillede ændre sig, når man drejede hovedet. Rumlig lyd var introduceret, vi kan også kalde den for 3D-lyd, og andre kæmpede med at få samme funktion ind i deres headsets. Men du behøver ikke investere 5.000 kroner i et headset for at opleve rumlig lyd. Det nyeste helt trådløse in-ear-headset fra Apple, AirPods Pro (2. generation), har nemlig også fået den funktion indbygget – og det er første gang jeg har oplevet rumlig lyd, eller 3D-lyd, i et lille in-ear-headset. Inden jeg kommer i gang med selve testen af headsettet, så lad og bare lige slå fast med det samme, at AirPods Pro (2. generation) er til os der bruger en iPhone. I princippet kan det godt bruges med en Android-enhed også, men det er skabt til at fungere med en iPhone, og det er her du får glæde af alle de fede funktioner der er i headsettet. God komfort, imponerende lyd Apple har med 3. generation af AirPods ændret designet af deres headset. Oprindeligt hang headsettet nærmest i øret, og der hang et par lange hvide rør ned ad kinden på dig. Men med AirPods 3. generation blev designet ændret, og AirPods Pro (2. generation) har samme design. Headsettet er blevet mindre, det har fået en lille dut der går ind i øregangen, men hænger stadig i en vis grad, i øret på dig. Den designændring gør at det er lettere at …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Elite 4 giver god lyd men mangler lidt komfort

Jeg har et had-kærlighedsforhold til in-ear-headsets. Som udgangspunkt er jeg rigtig glad for dem, ikke mindst fordi de er lette at have med. Men ofte synes jeg at den virkelig fede dynamik mangler. Uanset hvor god bassen er, så er det sjældent at jeg får den virkelig fede oplevelse i basområdet. Elite 4 overrasker dog positivt på det område. Selvom det er et headset til under 800 kroner, så kommer der en dynamik i lyden, som jeg virkelig ikke havde forventet. Naturligvis kan du godt finde in-ear-headsets med bedre dynamis, men de koster ofte rigtig mange penge. Jeg vender tilbage til lydbilledet lige om lidt. Først skal vi lige snakke lidt om, hvad Elite 4 er udviklet til – eller skulle jeg sige hvem? Elite 4 er headset der er beregnet til den ‘almindelige’ bruger. Ikke til folk der træner eller folk der har specielle krav til headsettet f.eks. i form af certificering til møder osv. Det mærkes også lidt på materialerne. De virker mere billige og såvel headset som etui er langt mindre robust end hos de større headsets fra Jabra. Men det er omvendt forståeligt nok, for nogle steder skal der jo skæres for at gøre headsettet billigere. Hurtigt at komme i gang Det går hurtigt med at få sat Elite 4 op til telefonen. Uanset om du bruger en Android-baseret mobil eller en iPhone, så er du klar i løbet af få minutter. Når den første forbindelse er etableret, så skal der lige skabes forbindelse til app’en …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Fin mobil til begynderne

Nye smartphones er ofte relativ dyre, og vi ser i dag smartphones der let koster op mod 15.000 kroner. Men der findes heldigvis også mobiler der langt billigere, og OnePlus har deres Nord-serie der skal dække det behov. Jeg har testet deres nye, OnePlus Nord CE 3 lite, der i skrivende stund kan fås helt ned til omkring 2.000 kroner, hvis du kan nøjes med den med mindst hukommelse og lagerplads altså. Jeg kan rigtig godt lide at det er muligt at købe mobiler i det prisleje, det er ikke alle der ønsker at smide månedslønnen efter en ny smartphone. Men selvom en mobil er billig, så må den også gerne være god, med OnePlus Nord CE 3 lite får du ikke en specielt god smartphone. Med mindre batterilevetiden alene er det du går efter. Fro den er faktisk ret god på denne nye smartphone. Jeg kunne uden problemer bruge den i op mod to dage uden at skulle lade den op. Det hænger nøje sammen med, at den har et stort batteri, og lige så meget at den bare ikke bruge så meget strøm på en kraftig processor eller godt kamera. Nyt design Designmæssigt så er OnePlus Nord CE 3 lite en anelse anderledes end andre modeller fra producenten. Den har et lidt mere kantet design, og derved ligger den godt fast i hånden. Men desværre har de placeret fingeraftryksscanneren på siden af mobilen, hvilket bare er for klodset. Jeg har altid svært ved at bruge scanneren når den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny serie af genbrugte iPhones

Det er ikke alle der har lyst til at købe en ny iPhone, nogle fordi de gerne vil spare lidt på pengene, andre fordi de gerne vil være mere bæredygtige og tror på en mere cirkulær økonomi. Finske Swappie, der har specialiseret sig i at købe, istandsætte og sælge gamle iPhones, har lige lanceret en helt nye serie i deres sortiment – Premium. Den serie skulle være så tæt på en helt ny iPhone, at det stort set er umuligt at se forskel på dem. På et pressemøde fortalte Swappie, at de kun vil have et begrænset antal af den nye serie, for selvom de kan gøre mange ting under istandsættelsesprocessen, som f.eks. at udskifte skærmen, så er det ikke alle mobiler der kan komme på på Premium-niveau. Premium-modeller bliver da også markant dyrere, men vil stadig være en 40-50 euro billigere end du kunne købe en ny for. Samtidig får du også 2 års garanti fra Swappie på mobilen, hvilket i sig selv er en virkelig god service. Bæredygtighed følger med Men udover at du kan spare penge ved at købe en iPhone fra Swappie, så hjælper du også bæredygtigheden. For produktion og brug af nye smartphones er en stor belastning på CO2-regnskabet. Ifølge Swappie giver produktionen af smartphones en udledning af 100 millioner tons CO2 om året, og Deloitte fortæller at 85-95% af CO2-udslippet sker under produktion, shipping og første års brug. Swappie fortæller at ved at købe en af deres istandsatte iPhones, i stedet for en ny, …. (læs mere her)