Nyheder fra gl. site

Falske Facebooksider og -annoncer lokker intetanende brugere til at downloade malware

Check Point Research fortæller at cyberkriminelle i stor stil har oprettet falske Facebooksider, hvor de udgiver sig for at være kendte AI-tjenester, som f.eks. ChatGPT og Google Bard. Her deler de cyberkriminelle opslag, der linker til gratis AI-værktøjer. Men i stedet for at downloade ChatGPT eller Google Bard, er det rent faktisk malware, brugerne henter og installerer. Når malwaren har inficeret brugerens enhed, har hackerne mulighed for at stjæle personlige informationer fra brugerne.  Ifølge Check Points analytikere har flere af de falske Facebooksider tusindvis af følgere, hvilket dog ikke er nok for de cyberkriminelle. De har nemlig betalt sig fra en lang række annoncer på Facebook, der alle linker til download af AI-tjenester, som i virkeligheden er malware.  Desværre oplever vi, at cyberkriminelle hele tiden bliver klogere. De ved, at stort set alle brugere er interesseret i generativ AI og benytter Facebooksider og reklamer til at udgive sig for at være ChatGPT, Google Bard m.f. Desværre kan vi se, at tusindvis er faldet for hackernes svindelnummer og har interageret med de falske sider, hvilket blot spreder de farlige opslag til endnu flere brugere. Derfor opfordrer vi alle til at være påpasselige, når de ser disse opslag, og kun downloade filer fra hjemmesider, de stoler på. Sergey Shykevich, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point Research
Nyheder fra gl. site

Apple arbejder på deres eget AI

Brugen, og ikke mindst udviklingen af, AI, er eksploderet det sidste års tid. ChatGPT, der blandt andet har Microsoft bag sig, startede det hele som en nuklear bombe, og flere andre har fulgt efter, ikke mindst Google Bard og Firefly fra Adobe (der dog kun kan lave billeder og effekter). Men det er ikke meget vi har hørt fra Apple omkring AI, heller ikke på deres årlige WWDC blev det nævnt, men ifølge internetmediet Bloomberg er der noget på vej. De mener at vide at Apple arbejder på deres egen AI, som skulle have fået navnet Ajax og i visse kredse bliver omtalt som Apple GPT. Der kan være mange gode grunde til at Apple arbejder på en AI, ikke mindst fordi deres taleassistent – som vi kender fra deres iPhone, Apple Watch, iPad og ikke mindst computere, er meget begrænset i forhold til de nye AI. Ifølge Bloomberg har Ajax AI været noget Apple har arbejdet på i et års tid, og skulle være tæt på at kunne blive frigivet. Men det betyder ikke at vi skal glæde os for tidligt, for Apples AI er nemlig ikke udviklet til os slutbrugere – endnu altså. Det bruges i øjeblikket udelukkende som prototype tester internt hos Apple. En af de udfordringer Apple angiveligt har, er privatliv, hvilket producenten vægter meget højt i deres produkter. Men vi kan jo håbe at deres innovative udviklere kan finde en måde at bruge AI på i deres produkter, der for alvor kan give os et …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Zone True Wireless både til møder og musik

Selvom vi – heldigvis – er kommet ud på den anden side af Corona-pandemien, så er online- og videomøder stadig noget der sker dagligt. Vi er blevet langt mere hybride i vores arbejde og hverdag, og det stiller krav til vores udstyr foran computeren. Ikke mindst så skal lyden være i orden, for der er bare ikke noget værre end skodlyd til mødet. Jeg ved at jeg selv hurtigt zoner ud, hvis der ikke er god lyd. En af mulighederne for god lyd er et headset, og Logitech Zone True Wireless er en af de nyeste kandidater jeg har testet. Udover at det viste sig at være rigtig godt til møde- og kontorbrug, så er det også rigtig godt når det kommer til musik – mere om det lige om lidt. Logitech har skabt et headset med et lidt anderledes design end jeg har set før. Det er et såkaldt true wireless headset, altså helt uden ledninger og kabler, og det er et in-ear-headset. Men det er blevet designet lidt mere aflangt end andre og det giver det et rigtig fint design. At Logitech så har forlovet sig så meget med Microsoft Teams, at de også har valgt at smide en lilla streg på den ene øreprop er noget andet. Jeg ved godt at den lilla farve er Teams logofarve, men det virker bare lidt malplaceret på headsttet. Headsettet er udviklet som headset til kontorbrug, og derfor medfølger der også en lille usb-dongle du skal bruge, hvis du vil bruge …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: Pixel 7a en fin mobil, der dog ikke imponerer

Det er ikke så længe siden Google sendt deres Pixel 7-serie af smartphones på gaden, og nu har de så også sendt en budget-udgave af mobilen på gaden, Pixel 7a. Mobilen er langt hen ad vejen en rigtig fin smartphone – for en budget-mobil altså, men der er også ting i mobilen der bare ikke formår at imponere mig, og som faktisk skuffer mig en del. Jeg vil godt lige starte der hvor jeg virkelig er glad for Pixel 7a, nemlig designet. Google holder nemlig fast i det design vi også så på de større mobiler i serien. Jeg er specielt begejstret for den ‘bjælke’ der går på tværs af enhedens bagside. Den kapsler nemlig kameraets objektiver ind, så de er beskyttede. Samtidig giver den bjælke mobilen et rigtig flot udseende, og det skal man jo ikke kimse ad. Herudover har Pixel 7a et meget klassisk design, hvilket generelt giver mobilen et godt udtryk. Men når jeg kigger, og føler, på bagsiden af mobilen, får jeg indtrykket af en plastik-mobil. Jeg ved godt at det ikke er tilfældet, men det føles sådan og det irriterer mig. Skærmen er en OLED skærm på 6,1″, hvilket er en fin størrelse, men den går ikke til kant, og det trækker ned i designet – det får mobilen til at se lidt ‘gammeldags’ ud. Personligt er jeg blevet glad for mobiler der har skærm til kant, og det havde jeg klart foretrukket her. Glasset er et Corning Gorilla Glass 3, hvilket også godt kunne …. (læs mere her)