Nyheder fra gl. site

IKEA tilbagekalder usb-oplader – kan give stød og forbrændinger

Usb-opladeren Åskstorm 40W USB fra er smart, men møbelgiganten har lige tilbagekaldt den, fordi de er blevet gjort opmærksomme på, at der er en risiko for, at den giver stød eller forbrændinger som følge af slid på ledningen I en pressemeddelelse skriver IKEA at: Ledningen på ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå kan blive slidt og gå i stykker med tiden, når den vikles omkring opladeren eller bøjes frem og tilbage. Den beskadigede ledning kan medføre forbrændinger og elektriske stød. Derfor tilbagekalder vi ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå. IKEA pressemeddelelse De fortæller videre at opladeren kan identificeret med modelnummer ICPSW5-40-1, som findes på en etiket på bagsiden af opladeren: IKEA fortæller at opladeren kan returneres i et af deres varehuse, hvor kunderne kan få pengene tilbage – og kvittering er ikke nødvendig.
Gadgets

TEST: Apex Pro TKL – fedt tastatur til gameren

Da jeg gik i gang med at teste Apex Pro TKL fra Steelseries blev jeg taget med på en tur tilbage i tid. Jeg startede med at arbejde på et mekanisk tastatur der klikkede lystigt løs når jeg arbejdede. Et tastatur der i høj grad lød mere som en skrivemaskine end det vi i dag betragter som et godt tastatur med bløde taster. Apex Pro TKL er et superflot, kompakt tastatur til gameren. Det kan lyse op i farver mønstre – hvilket er ret populært hos gamere, og det kan programmeres med makroer, så gameren let kan udføre vigtige og gentagne kommandoer i spil. Fordi tastaturet er mekanisk er det relativ højt – set i forhold til de ret flade tastaturer de flest af os arbejder med. Det er udstyret med OmniPoint 2,0 justerbare HyperMagnetic-switches, hvilket gør det både præcist, hurtigt og holdbart. For at gøre højden på tastaturet til et mindre problem, har Steelseries fremstillet en håndledsstøtte der kobler sig til tastaturet med magneter. Det løfter din hånd fint, og jeg kan godt lide den håndledsstøtte. Men hvis vi lige kigger på den position din hånd ender i når du bruger tastaturet, så er den bare for høj. Den er ganske fin, hvis du kun gamer, for det er – forhåbentlig – i begrænsede perioder ad gangen. Men højden gør, at du kommer til at spænde i håndleddet og det vil på sigt give dig udfordringer hvis du vælger at arbejde på det. Derudover så larmer det pænt meget …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dell klar med tre nye laptops

Det er de helt nye Dell XPS 14 og Dell XPS 16 samt den opdaterede Dell XPS 13 der nu lander på markedet. Dell Technologies oplyser selv, at XPS 16 er den mest kraftfulde pc i deres XPS-serie, og at den skulle kunne håndtere selv de tungeste arbejdsopgaver. Den er udstyret med den nye Intel Core Ultra-processor samt Nvidia GeForce RTX GPU. Dermed skulle denne laptop være oplagt til folk der arbejder med tung videoredigering eller AI-software. XPS 14 skulle være en mere elegant laptop, der dog stadig lover at levere en rigtig god ydelse. Den er udviklet til den hybride medarbejder, og den er hele 21% lettere end XPS 16. Den kommer med Nvidia GeForce RTX GPU, op til RTX 4050), hvilket skulle betyde at den er god til at håndtere afspilning af video og film. Begge maskiner giver adgang til en række Studio AI-drevne værktøjer, og skulle have en forbedret stabilitet takket være Nvidia Studio Drivers. XPS 13 er den mindste i serien, og vejer da også kun lige over 1kg. Det er også den letteste i serien, og den har flere skærmmuligheder: FHD+, QHD+ og OLED-touch. Nu med AI Helt i takt med alle andre, har Dell Technologies forsynet deres nyeste laptops med AI-funktioner. Blandt andet har de fået en avanceret AI-acceperation, Neutral Processing Unit (NPU) der er en del af de nye Intel Core Ultra-processorer. Det skulle sikre at maskinerne kan lave AI-beregninger direkte på enheden, hvilket igen skulle give en forbedring af systemresponsen, længere batterilevetid …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung på vej med nye gamerskærme

De nye skærme fra Samsung er Odyssey OLED G9 (modelnavn: G95SD), Odyssey OLED G8 (modelnavn: G80SD) og Odyssey OLED G6 (modelnavn: G60SD). Odyssey OLED G9 er en 49-tommer buet ultrabred gamingskærm med DQHD-opløsning (5.120 x 1.440) og et billedformat på 32:9. Odyssey OLED G8 er den første flade 32-tommer Samsung OLED-gamingskærm med 4K UHD-opløsning (3.840 x 2.160) og et billedformat på 16:9. Begge skærme har en opdateringshastighed på op til 240 Hz og en GTG-responstid på ca. 0,03 ms. Odyssey OLED G6 er en 27-tommer QHD (2.560 x 1.440) skærm, som understøtter et billedformat på 16:9, op til 360Hz opdateringshastighed og ca. 0,03ms GTG responstid. Alle tre nye modeller har OLED Glare-Free-teknologi, der reducerer lysrefleksioner og giver en forstærket visningsoplevelse uden ekstra udstyr, så brugerne kan spille spil med ensartet lysstyrke og farve i næsten alle lysmiljøer.  VESA DisplayHDR True Black 400 skulle sikre at skærmene giver en høj detaljegrad samt levende farver uafhængigt af det spil eller indhold, der vises. Desuden understøtter de AMD FreeSync Premium Pro til ultrajævn HDR-gaming med lav latenstid.  De tre nye skærme har fysiske tilslutningsmuligheder med to HDMI 2.1-porte, en USB-hub og en DisplayPort 1.4-indgang. Odyssey OLED G9 og Odyssey OLED G8 kommer med Multi Control, en ny funktion, der lover problemfri enhedstilslutning for en lettere, forbedret oplevelse med flere enheder. Multi Control giver brugerne mulighed for at overføre billeder og/eller tekst mellem deres Samsung-skærm og andre Samsung-enheder – herunder Galaxy Book, tablet eller telefon. 
Nyheder fra gl. site

Ny topmodel fra elbilsproducenten NIO

Specielt den imponerende 600 kW lynladning er interessant på den nye ET9. For det kan i teorien betyde, at bilen kan få strøm nok til omkring 250 km på blot 5 minutter – hvis ladestander, vejret og kørslen tillader det naturligvis. Der er rigtig mange nyheder i ET9, NIO har gjort meget for at smide så mange nyskabelser ned i bilen som muligt. Derfor indeholder den da også over 100 såkaldte NIO full-stack-teknologier og 525 patenter. Det er så heller ikke nogen helt lille bil. Den måler hele 5,325 meter i længden, 2,016 meter i bredden og 1,620 meter i højden mens den har en akselafstand på 3,25 meter. Så du skal ikke have en smal indkørsel (eller kort) hvis du skal køre ET9 hjem. En af nyhederne er den såkaldte Full-Domain 900V-arkitektur (der samtidig skulle være den første i Kina), og som giver ET9 mulighed for en spænding på 925V, en opladningsspidseffekt på 600 kW og en opladningsstrøm på 765A. Hertil kommer at den understøtter hurtigt batteriskift (blot 3 minutter for nyt batteri) og forlængelse af rækkevidden med op til 255 km på 5 minutter. Men husk lige, at alle disse tal kommer fra producenten, og næppe vil være realistiske i en hverdag. Slet ikke udenfor Kina, hvor der ikke findes ladere der kan levere så meget strøm – endnu altså. Computersystemet i bilen er også blevet opgraderet og har fået funktioner til intelligent kørsel, digitalt cockpit, intelligent chassis, karrosseri, e-powertrain og cloud-funktioner. Det skulle være med til at …. (læs mere her)