IKEA tilbagekalder usb-oplader – kan give stød og forbrændinger

Hvis du har købt en 40W usb-oplader fra IKEA, så kan det være du skal forbi IKEA igen med den

Usb-opladeren Åskstorm 40W USB fra er smart, men møbelgiganten har lige tilbagekaldt den, fordi de er blevet gjort opmærksomme på, at der er en risiko for, at den giver stød eller forbrændinger som følge af slid på ledningen

I en pressemeddelelse skriver IKEA at:

Ledningen på ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå kan blive slidt og gå i stykker med tiden, når den vikles omkring opladeren eller bøjes frem og tilbage. Den beskadigede ledning kan medføre forbrændinger og elektriske stød. Derfor tilbagekalder vi ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå.

IKEA pressemeddelelse

De fortæller videre at opladeren kan identificeret med modelnummer ICPSW5-40-1, som findes på en etiket på bagsiden af opladeren:

Billede fra IKEAs pressemeddelelse.

IKEA fortæller at opladeren kan returneres i et af deres varehuse, hvor kunderne kan få pengene tilbage – og kvittering er ikke nødvendig.

Del artiklen på