Dell klar med tre nye laptops

De tre nye laptops er i producentens XPS-serie og har alle fået indbygget AI-funktioner, helt i tidsånden

Det er de helt nye Dell XPS 14 og Dell XPS 16 samt den opdaterede Dell XPS 13 der nu lander på markedet.

Dell Technologies oplyser selv, at XPS 16 er den mest kraftfulde pc i deres XPS-serie, og at den skulle kunne håndtere selv de tungeste arbejdsopgaver. Den er udstyret med den nye Intel Core Ultra-processor samt Nvidia GeForce RTX GPU. Dermed skulle denne laptop være oplagt til folk der arbejder med tung videoredigering eller AI-software.

XPS 14 skulle være en mere elegant laptop, der dog stadig lover at levere en rigtig god ydelse. Den er udviklet til den hybride medarbejder, og den er hele 21% lettere end XPS 16. Den kommer med Nvidia GeForce RTX GPU, op til RTX 4050), hvilket skulle betyde at den er god til at håndtere afspilning af video og film.

Begge maskiner giver adgang til en række Studio AI-drevne værktøjer, og skulle have en forbedret stabilitet takket være Nvidia Studio Drivers.

XPS 13 er den mindste i serien, og vejer da også kun lige over 1kg. Det er også den letteste i serien, og den har flere skærmmuligheder: FHD+, QHD+ og OLED-touch.

Nu med AI

Helt i takt med alle andre, har Dell Technologies forsynet deres nyeste laptops med AI-funktioner. Blandt andet har de fået en avanceret AI-acceperation, Neutral Processing Unit (NPU) der er en del af de nye Intel Core Ultra-processorer.

Det skulle sikre at maskinerne kan lave AI-beregninger direkte på enheden, hvilket igen skulle give en forbedring af systemresponsen, længere batterilevetid og en bedre brugeroplevelse (hvordan skriver Dell dog ikke noget om).

De nye XPS’er kommer også med Microsoft Copilot, så der er lettere adgang til AI til alle hverdagens opgaver.

Alle tre er fremstillet af CNC-bearbejdet aluminium og Gorilla Glass 3, de har InfinityEdge-skærmpaneler med OLED touch-funktioner, og de har fire højttalere der understøtter Dolby Atmos og 3D stereolyd fra MaxxAudio Pro by Waves.

De har et intelligent FHD 1.080p-webkamera og er baseret på batteriteknologien ExpressCharge, der lover at kunne lade maskinerne op til 80% på 1 time.

Endnu ved vi intet om priserne, men de tre laptops skulle alle lande på markedet i første kvartal af 2024.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.