Editors choice

TEST: OnePlus 12R – en fed smartphone

Jeg er ikke mobil-gamer, det skal jeg med det samme indrømme. Når jeg gamer kræver jeg en større skærm, en sofa og gerne et godt lydanlæg. Men jeg ved også godt at der er mange der gamer på deres smartphone, og skærmen er i dag også stor nok til at det lader sig gøre, selv for os med ikke helt så unge øjne. R-serien af mobiler fra OnePlus skulle angiveligt være skabt til gameren, og med 12R har producenten for første gang lanceret denne serie til blandt andet Danmark. For ikke så længe siden testede jeg deres flagskibsmodel, OnePlus 12, og hvor den nok havde masser af hestekræfter, så var jeg ikke helt så begejstret for kameraet som jeg havde forventet af kamerasystem lavet i samarbejde med Hasselblad. Jeg var derfor også en anelse forsigtig med at få mine forventninger alt for højt op inden testen af denne gamer-mobil. Når det kommer til til design, så er der ikke den store forskel på 12 og 12R, faktisk tror jeg at man skal være mere end almindelig skarp før man kan se forskellen. Den har samme størrelse kamerahus på bagsiden (der stadig er for stort og dominerende efter min mening), skærmen er marginalt mindre med sine 6,78″ mod de 6,82″ som 12’er har. Den er marginalt mindre i højde og bredde, lidt tykkere og så vejer den små 13 gram mindre. Kendere vil kunne se at selve mobilen er lavet med en anden overflade, men igen – det kræver altså gode …. (læs mere her)
Apps

Ikea vil indrette dit hjem med AI-løsning

Ikea har indført en ny funktion i deres Ikea-app, muligheden for at scanne og designe dit rum med AI. Ikea Kreativ er en digital designoplevelse, der lader brugerne indrette hjemmet direkte fra telefonen, eller fra nettet (når du altså har scannet rummet med din smartphone). Programmet fungerer ved at brugerne tager et billede af rummet, i app’en, udfører en scanning af rummet ud fra en vejledning i app’en, og når rummet er analyseret, kan brugeren så fjerne møbler, flytte på dem og/eller tilføje nye ud fra Ikeas katalog. I en pressemeddelelse skriver Ikea, at med Ikea Kreativ vil de tilbyde deres kunde med at bryde de barrierer, der er, når man skal renovere eller flytte ind i et nyt hjem, ved at hjælpe dem med at visualisere det hjem de ønsker. Jeg har kigget kort på app’en og den virker let at bruge, intuitiv og med masser af muligheder for at indrette et rum, flytte på eksisterende møbler, slette og erstatte dem og meget mere. AI-algoritmen i app’en omdanner rummet til en interaktiv 3D-model, og der er masser af spændende muligheder at lege med – også selvom du ikke er Ikea-kunde.
Editors choice

TEST: Quantum Stream Studio – en fed mikrofon med masser af spændende funktioner

Vi er stadig flere og flere der skaber indhold hjemme, om vi laver vores egen lille podcast eller streamer når vi gamer, så skal der laves god og klar lyd. Den indbyggede mikrofon i din laptop eller smartphone er sjældent god nok til at levere et godt resultat, og derfor skal der ofte ekstern hjælp til. JBL Quantum Stream Studio et et godt bud, som jeg har været vildt glad for i min test – på nær et enkelt punkt, hvilket jeg kommer til om lidt. Designet af mikrofonen er rigtig godt, den ligner en professionel minimikrofon designet i metal, omend den er lavet i et plastmateriale. Den sættes på mute ved et let klik i toppen af mikrofonen, du skifter mellem optagetilstande, Cardioid, Omnidirectional, Stereo og Bidirectional, via en knap i bunden og på forsiden sidder en drejeknap, som du også kan klikke på, og derved styre gain, volumenkontrol og monitorkontrol. Jeg er vild med at alt kan styres direkte på mikrofonen, og at software ikke er nødvendig. Jeg kan også rigtig godt lide, at mikrofonen kommer på en holder, som du kan skrue af, og montere mikrofonen på en boom-arm, hvis der er behov for det. Mikrofonen sluttes til computeren via et usb-kabel, og her begår JBL samme fejl som jeg har set så mange andre steder efterhånden. For hvor selve mikrofonen nok har et usb-c-kabel, så er stikket der skal ind i din computer et traditionelt usb-kabel. Hvorfor er det så irriterende? Det er det fordi langt …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: OnePlus Watch 2 – stort smartwatch med imponerende batterilevetid

OnePlus er ikke just kendt for deres smarte ure, og OnePlus Watch 2 er da også kun det andet i producentens historie. Jeg har testet uret gennem et stykke tid, og selvom jeg langt hen ad vejen godt kan lide uret, så blev jeg aldrig rigtig god ven med Watch 2. Og hvorfor egentlig ikke? Uret er faktisk rigtig godt på mange områder. Med en batterilevetid på op mod 100 timer, kunne jeg uden problemer bruge uret dagligt, sove med det, træne med det og ikke for alvor spekulere på om det pludselig løb tør for strøm. Men det viste sig så at være en udfordring for mig. For jeg fik aldrig en rutine med at oplade uret, hvilket vil sige, at jeg flere gange stod med et ur næsten uden strøm, når jeg skulle bruge det (ofte lige inden jeg skulle ned og træne…). Og jo – jeg ved godt at uret kommer med en hurtigoplader, der gør at jeg hurtigt kan få strøm på, men det hjælper ikke meget når man står i døren til fitness centret og oplever at uret er løbet tør for strøm. Et luksusproblem, men for mig var det et irritationsmoment, jeg har brug for en rutine, også når det kommer til opladning af mit smartwatch. Stort og klodset – ikke for alle Umiddelbart er det et superflot ur, meget klassisk og meget stort. Jeg kan som udgangspunkt godt lide designet af Watch 2, men der er et par ting der alligevel generer mig. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskerne vil vide mere om AI

På tværs af befolkningen er der en positiv tilgang til kunstig intelligens, viser en ny rundspørge udarbejdet af Norstat på vegne af Samsung i 2024.  Resultaterne viser, at 50% af de adspurgte danskere udtrykker en nysgerrig tilgang til, hvordan kunstig intelligens vil komme til at påvirke deres hverdag. Mest nysgerrige er dem i aldersgruppen mellem 35-55 år. Derudover svarer 14 procent af danskerne, at de er optimistiske, når de bliver spurgt til, hvad de synes om kunstig intelligens.  Hos unge er AI en hjælp i hverdagen Mens en del af befolkningen finder AI-løsninger som chatbots, billedredigeringsværktøjer eller lignende tidsbesparende i hverdagen, er der en betydelig andel, der ikke mærker en stor indflydelse af kunstig intelligens i deres daglige liv.  Men særligt hos de yngre danskere tyder det på, at teknologien har vundet indtog. Her svarer hele 45 procent mellem 18-34 år, at kunstig intelligens ofte hjælper dem med at klare små opgaver i hverdagen. Knap hver tredje (32 %) i samme aldersgruppe mener, at kunstig intelligens sparer dem en masse tid i dagligdagen. Flere danskere har forbehold Trods optimismen og brugen af AI i hverdagen, er der også en vis bekymring at spore blandt danskerne. Knap hver femte dansker (19 %) bekymrer sig over, om kunstig intelligens kan få konsekvenser for samfundet. Dertil svarer 12 procent, at de er skeptiske over for kunstig intelligens. Unge er typisk bedst til adaptere ny teknologi, og det afspejler tallene også i større eller mindre grad. Selvom flere udforsker mulighederne med kunstig intelligens, er …. (læs mere her)