Ikea har indført en ny funktion i deres Ikea-app, muligheden for at scanne og designe dit rum med AI.
Ikea Kreativ er en digital designoplevelse, der lader brugerne indrette hjemmet direkte fra telefonen, eller fra nettet (når du altså har scannet rummet med din smartphone).
Programmet fungerer ved at brugerne tager et billede af rummet, i app’en, udfører en scanning af rummet ud fra en vejledning i app’en, og når rummet er analyseret, kan brugeren så fjerne møbler, flytte på dem og/eller tilføje nye ud fra Ikeas katalog.
I en pressemeddelelse skriver Ikea, at med Ikea Kreativ vil de tilbyde deres kunde med at bryde de barrierer, der er, når man skal renovere eller flytte ind i et nyt hjem, ved at hjælpe dem med at visualisere det hjem de ønsker.
Jeg har kigget kort på app’en og den virker let at bruge, intuitiv og med masser af muligheder for at indrette et rum, flytte på eksisterende møbler, slette og erstatte dem og meget mere.
AI-algoritmen i app’en omdanner rummet til en interaktiv 3D-model, og der er masser af spændende muligheder at lege med – også selvom du ikke er Ikea-kunde.