Feature

Kendte danskere udforsker rødder i ny DNA-serie

Den danske rejsesøgemaskine Momondo lancerer nu “Hvor’ Du Fra?”, en opfølgning på den succesfulde “The DNA Journey”-kampagne fra 2016. Den nye kampagne består af 10 vodcast-episoder, hvor kendte danskere får afdækket deres biologiske ophav gennem DNA-indsigter. Serien er instrueret af Christian Fuhlendorff og har Rasmus Brohave som vært. Første episode med Manu Sareen udkom den 22. maj 2025. Fra viral succes til nyfortolkning Momondos tidligere kampagne, “The DNA Journey”, opnåede i 2016 massiv viral udbredelse med millioner af visninger på sociale medier. Kampagnen havde til formål at belyse menneskers biologiske oprindelse og fremhæve den fælles samhørighed på tværs af forskelligheder. Med “Hvor’ Du Fra?” fortsætter Momondo missionen om at “åbne verden mere op, forstå os selv og hinanden bedre, nedbryde barrierer og hylde verdens forskellige kulturer.” I serien, der er optaget på Glyptoteket, tager Rasmus Brohave 10 kendte danskere – heriblandt May Lifschitz, Emil Thorup, Julie Berthelsen, Irina Olsen, Silas Holst og Ida Corr – med på en personlig rejse ind i deres genetiske ophav. Programmet kombinerer samtaler, familieanekdoter og quizzer, der fletter rejse, kultur og selvforståelse sammen. Det har været en enormt spændende opgave og proces at være med til at skabe det her format i samarbejde med momondo. Der opstår noget helt særligt, når folk bliver konfronteret med deres oprindelse og opdager sider af sig selv, de ikke kendte. Det er både rørende og skideskægt – og det siger noget vigtigt om, hvem vi er som mennesker. Christian Fuhlendorff, konceptudvikler og kreativ direktør hos Podads, der har produceret …. (læs mere her)
Nye nyheder

Danskere vil grøn elektronik, men handler ikke

En ny undersøgelse fra Refurbed og YouGov afslører en markant kløft mellem danskernes viden om elektronikproduktionens miljøpåvirkning og deres faktiske købsadfærd. På trods af udbredt bevidsthed handler forbrugerne sjældent bæredygtigt, når det kommer til elektronik. Hele 80 % af danskerne er i høj eller nogen grad bevidste om elektronikproduktionens og bortskaffelsens indvirkning på miljøet. Dog viser undersøgelsen, at kun 6 % vægter bæredygtighed højere ved køb af elektronik end ved andre varer som tøj eller dagligvarer. Til sammenligning svarer hver femte dansker, at de tager mindre hensyn til bæredygtighed ved køb af elektronik. Desuden indrømmer 23 %, at bæredygtighed ingen rolle spiller, uanset hvad de handler. Det er positivt, at så mange danskere er klar over, hvilken miljøpåvirkning elektronikproduktionen har for vores klode, men det er skuffende, at bevidstheden ikke oversættes til handling. Det peger på et stort behov for løsninger, der gør det nemt for forbrugerne at vælge bæredygtigt – og det er netop der, vi arbejder for at skabe en mere cirkulær økonomi. Peter Windischhofer, medstifter og CEO for Refurbed Millioner af smartphones gemmer på værdifulde råstoffer En analyse fra Fraunhofer Austria, bestilt af Refurbed, understreger problemets omfang. Alene i Danmark ligger der 9 millioner ubrugte smartphones gemt i skuffer og skabe. Disse repræsenterer en skjult ressource med et stort potentiale. På europæisk plan anslår Fraunhofer-rapporten, at der ligger hele 642 millioner ubrugte smartphones i EU-husstande. Disse indeholder over 41.000 ton metaller, herunder kritiske og konfliktfyldte råstoffer som kobolt, guld, magnesium og palladium, med en samlet værdi af …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Skullcandy lancerer nye trådløse træningshovedtelefoner

De nye hovedtelefoner er designet til at modstå sved og vand via en nanobelægning og silikone TPU-bånd. Ørepuderne er fremstillet af et åndbart stof. Modellen integrerer Skullcandys “Crusher bass”-teknologi, der giver en justerbar basoplevelse via en slider. Crusher 540 Active har en batterilevetid på op til 40 timer. En hurtigopladningsfunktion giver 4 timers spilletid efter 10 minutters opladning. Hovedtelefonerne er udstyret med to 40mm fuldtonede drivere samt yderligere to basdrivere. Hovedtelefonerne kan tilsluttes via Bluetooth 5.0 og er kompatible med Skullcandy App. De inkluderer også Personal Sound by Audiodo for en tilpasset lydoplevelse samt indbygget Tile-sporingsteknologi. En beskyttende rejsetaske, et AUX-kabel og et USB-C opladerkabel medfølger. Skullcandy Crusher 540 Active er tilgængelig globalt via Skullcandy.com og udvalgte forhandlere. Prisen er £169.99.
Headsets og højttalere

Marshall lancerer Heston 120 soundbar

Marshall Group introducerer deres første soundbar, Heston 120, der markerer virksomhedens indtog på TV-lydmarkedet. Produktet, som kan forudbestilles nu, kombinerer et vintage-inspireret design med moderne lydteknologi som Dolby Atmos og rumkalibrering via en dedikeret app. Heston 120 er designet med et ydre i metal og PU-læder samt børstede metalpaneler, hvilket trækker tråde til Marshalls guitarforstærkere. Soundbaren er konstrueret med henblik på reparation, idet gitter, sidepaneler, højttalerelementer og printkort kan udskiftes. Soundbaren kommer med forskellige lydtilstande, herunder Music, Movie, Night og Voice, som giver mulighed for at tilpasse lydbilledet. Justering af lydstyrke og EQ kan ske via den nye Marshall-app, der også tilbyder rumkalibrering for at optimere lydoplevelsen. Vi ved, at de som ejer en soundbar også bruger den til at lytte til musik, trods det er mange ikke tilpasset for både film og musik. Det gav os en anledning og mulighed til at stå ud med vores musikalske arv i et helt nyt segment. Anders Olsson, Senior Product Manager hos Marshall Group Vi har tilbragt hundredvis af timer med at finjustere Heston 120. Det var vigtigt for os at spendere lige så meget tid og energi på både TV og musik, og ikke vælge den ene over den anden. Alting på indersiden er skræddersyet og konstrueret for meget specifikke formål og for at give en optimal lydoplevelse, uanset hvad du ser eller lytter til. Ed Camphor, Audio Technology and Tuning Lead hos Marshall Group For at markere lanceringen har Marshall indgået et samarbejde med MTV om en specialudgave af MTV …. (læs mere her)
Nye nyheder

Google opruster med nye AI-værktøjer i Danmark

AI-modellen, Gemini 2.5, bliver tilgængelig for alle danske brugere i de kommende uger. Ifølge Google er Gemini 2.5 en forbedring i forhold til forgængeren inden for områder som ræsonnement, kodning og multimodal interaktion. Billedfunktionen Imagen 4 opgraderes også og tilbyder hurtigere billedgenerering, flere farvenuancer, finere detaljer og forbedret gengivelse af bogstaver. Tjenesten NotebookLM er nu lanceret som en dedikeret app til Android og iOS. Denne tjeneste giver mulighed for at omdanne noter og dokumenter til AI-baserede podcasts. Desuden bliver funktionen Gemini Live, som tillader brugere at tale ind over skærmbilleder eller live feed fra kameraet, tilgængelig i Gemini-app’en til iOS. Dette gør det muligt at bruge kameraet til at få AI-baseret hjælp til konkrete opgaver i hverdagen, som eksempelvis at finde opskrifter ud fra køleskabets indhold. Lige nu ser vi flere års forskning i AI skridt for skridt udmønte sig i konkrete værktøjer. I dag er endnu et stort skridt fremad imod en mere intelligent, mere brugbar og mere personlig AI-assistent, der kan hjælpe med at løse praktiske udfordringer i hverdagen. Eller som kreativ sparringspartner til at generere billeder, video, eller lyd til eksempelvis arbejdet. Noget ruller ud til danskerne her og nu – andet i den nære fremtid. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Ny AI-oversigt i Googles søgemaskine Samtidig med lanceringerne i Gemini er en ny AI-baseret funktion, kaldet AI-oversigt, blevet rullet ud i Googles søgemaskine i Danmark over de seneste uger. Denne funktion er designet til at give mere uddybende svar på komplekse søgninger ved at …. (læs mere her)