Headsets og højttalere

Audio-Technica lancerer nye eksklusive hovedtelefoner med guitardesign

I går, den 11. juni 2026, udvidede Audio-Technica sit sortiment med lanceringen af hovedtelefonen ATH-WP900SE. Der er tale om en limited edition-model, der bygger videre på den tidligere ATH-WP900, men som adskiller sig markant på den visuelle front. Ørekopperne er fremstillet af massivt asketræ og er lakeret i en trefarvet sunburst. Udtrykket er direkte hentet fra klassiske guitarer, og arbejdet med træet og lakeringen er da også udført i samarbejde med den anerkendte japanske guitarproducent Fujigen. Bag trækopperne sidder nyudviklede 53 mm drivere og en tilpasset svingspole. Denne kombination er ifølge producenten konfigureret til at levere en lineær lydgengivelse, hvor lydprofilen er afstemt med særligt fokus på at fremhæve karakteren og detaljerne i strengeinstrumenter. For at sikre en stabil og præcis overførsel af lydsignalet benytter ATH-WP900SE sig af Audio-Technicas aftagelige A2DC-stik. Der medfølger to forskellige kabler i kassen, så brugeren har mulighed for at tilslutte hovedtelefonerne via enten et standard 3,5 mm stik eller et balanceret 4,4 mm stik. Den balancerede forbindelse skal sikre en forbedret adskillelse mellem højre og venstre lydkanal. Hovedtelefonerne er bygget med en letvægtskonstruktion og henvender sig primært til portabelt brug og længere lyttesessioner. Da der er tale om et begrænset oplag, medfølger der et håndskrevet kort med serienummer til hvert eksemplar samt en specialdesignet pudseklud fra Fujigen til vedligeholdelse af de lakerede træoverflader. Specifikationer på ATH-WP900SE Pris og tilgængelighed ATH-WP900SE landede på markedet den 11. juni 2026 og er prissat til €699.
Nyhedsbrev

TEST: Webers nye premium-grill gør det let at grille store måltider

Sommeren er over os – det kan være svært at se, men juni er officielt sommer. Dermed er grill-sæsonen også over os, og indrømmet så har jeg allerede brugt min egen grill op til flere gange her i foråret. Jeg har så haft chance for at teste den nye grill fra Weber, Spirit EPX-435R Stealth, en grill der er rigelig stor til at lave store måltider på den, og samtidig udstyret med lidt smarte teknologier. Jeg vil godt starte med at rose samlevejledningen. For en ny grill skal samles helt fra bunden, men det gik faktisk forbavsende let. Alt jeg skulle være omhyggelig med var at finde et fladt areal der var i vatter. Herefter var det let at følge samlevejledningen og få samlet grillen. Der var kun et enkelt sted jeg havde lidt udfordringer, og det var da selve grill-kassen skulle på plads på stativet. Det var lidt svært at se præcist på vejledningen, hvad der skulle flugte med hvad, men endelig lykkedes det, og jeg fik grillen samlet. Det er en gas-grill, hvilket jeg er glad for. Det er langt lettere at arbejde med en gas-grill end med de traditionelle kul-baserede grill der findes på markedet. Opdatering krævet Da grillen var samlet, var der et indbygget termometer som jeg tændte for og forbandt til Webers app, Og det var så her jeg fik beskeden om, at min nye grill skulle opdateres før jeg kunne bruge den. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer. Der var intet der forhindrede …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Roborock S20 – den vildeste robotstøvsuger til dato

Teknologivirksomheden Roborock er kendt for deres innovative robotstøvsugere, og det har sendt rigtig mange på gaden de sidste par år. Derfor havde jeg svært ved at forestille mig, at de kunne komme med ret mange nyheder og overraskelser i deres nyeste støvsuger, Roborock S20. Men ikke desto mindre så var det tilfældet. Roborock S20 har imponeret mig på rigtig mange områder, både når det kommer til rengøring, navigation og ikke mindst funktioner i app’en. Lad mig starte med installationen, der var let som altid. Robotten pakkes ud, basestationen sættes op, vand og rengøringsmiddel (det medfølgende) tilføjes og så er den del klar. Herefter sættes robotten på gulvet og tændes. I app’en scannes den QR-kode der er på robotten og i løbet af et par minutter er robotten koblet til basestationen og dit WiFi. Nu kunne jeg bruge den, men jeg valgte lige at lade den parkere og fyldt batteriet op med strøm. Første gang robotten skal gøre, starter den lige med at kortlægge dit hjem. Den kører en tur og finder ud af, hvor møbler og så videre står placeret. Det var så også her den den imponerede mig første gang. Den kom til mine dørtrin (der er fra 70’erne, så højere end dem du finder i nyere parcelhuse), og uden problemer klatrede den over dem. Her har jeg ellers historisk haft problemer. Robotstøvsugere hænger fast for et godt ord, og selv forgængeren fra Roborock, havde store problemer med at komme over, uden at lave grimme mærker på mine dørtrin. …. (læs mere her)
Nyheder

Phishing-platform er langt større end frygtet

En ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Arctic Wolf Networks viser, at phishing-tjenesten Kali365 er betydeligt mere omfangsrig end hidtil dokumenteret. Forskerne har afdækket en klynge på 126 værter, der deler den samme phishing-kit-infrastruktur – et klart tegn på, at operationen er vokset langt ud over, hvad man tidligere har set. Kali365 er en såkaldt phishing-as-a-service-platform (PhaaS), der sælges via Telegram-kanaler. Den giver angribere med begrænsede tekniske evner adgang til AI-genererede phishing-fælder og mulighed for at snyde Microsofts OAuth-enhedsautorisationsflow, stjæle autentificeringstokens og omgå multifaktor-autentificering – alt uden at kende offerets adgangskode. FBI advarede allerede i april 2026 om tjenesten. Platformen efterligner en række kendte tjenester og brands, herunder Outlook, Live, Xerox DocuShare, GMX og AWS-lignende tjenester. Den hurtige rotation af domæner og phishing-fælder gør den sværere at stoppe. Ruslands store beskedplatform er ramt Arctic Wolf-forskerne har desuden opdaget et aktivt angreb mod MAX Messenger – en russisk regeringsstøttet beskedtjeneste med mere end 100 millioner registrerede brugere. Her lokkes ofre til at afgive telefonnumre, SMS-koder og 2FA-oplysninger via falske verifikationssider, mens data eksfiltreres i realtid via Telegram-bots. Det er endnu ukendt, hvem der står bag Kali365. Arctic Wolf anbefaler, at virksomheder gennemfører løbende awareness-træning og gør medarbejdere opmærksomme på truslen, så den hurtigt kan identificeres og indberettes.
Gadgets

Logitech folder musen sammen til brug på farten

En mus er ikke noget, de fleste stopper og putter i tasken, inden de forlader kontoret. Det ved Logitech godt. Ifølge virksomhedens egne undersøgelser ejer 72 % af professionelle en mus – men kun 26 % bruger den, når de arbejder uden for kontoret. I dag lancerer Logitech Mobi Fold, som skal ændre på det. Mobi Fold er Logitechs første foldbare mus og er udviklet specifikt til arbejde på farten. Med en enkelt bevægelse folder musen sig ud og tænder automatisk. Foldes den sammen igen, slukker den for at spare batteri. Designet er kompakt nok til at blive i tasken, men fungerer ifølge Logitech som en fuld mus, når den er foldet ud – og reducerer muskelbelastningen med 22 % sammenlignet med en laptop-trackpad. For mange har musen været noget, man lod blive hjemme, fordi den var besværlig at have med og ikke fordi, man ikke ønskede at bruge den. Med Mobi Fold har vi skabt en problemfri overgang mellem det faste skrivebord og arbejdet på farten. Joseph Mingori, VP og General Manager hos Logitech Adaptive scrolling og stille klik Musen er udstyret med Adaptive Touch Scrolling, som giver mulighed for at skifte mellem præcis linje-for-linje-navigation og hurtig rulning. To programmerbare knapper på touchpanelet kan tilpasses via Logi Options+-appen. For ikke at forstyrre omgivelserne i caféer og biblioteker er musen desuden udstyret med quiet-clicks. Mobi Fold kan forbindes til op til tre enheder via Bluetooth og skifter mellem Windows, macOS, ChromeOS, Android, iPadOS og Linux. Batteritiden er op til 30 …. (læs mere her)