Gadgets til køkkenet

Ny indbygningsovn fra AEG bager pizza på rekordtid

Pizza er blandt danskernes foretrukne aftensmåltider, kun overgået af rugbrødsmadder, men traditionelle indbygningsovne har ofte svært ved at levere den høje varme, der kendetegner et professionelt pizzeria. En europæisk undersøgelse foretaget af Electrolux Group peger på, at mere end én ud af tre forbrugere jævnligt oplever skuffende resultater med hjemmebagt pizza, mens 59 % gerne vil bage oftere, hvis kvaliteten kan matche restaurantniveau. Det problem vil hvidevareproducenten AEG løse med lanceringen af indbygningsovnen 7000 MealAssist med PizzaExpert. Ved hjælp af en maksimal driftstemperatur på 340 grader og en medfølgende støbejernsplade kan ovnen gennemføre bagningen på 2,5 minutter efter under 25 minutters forvarmning. Løsningen har desuden opnået en officiel anbefaling til hjemmebrug fra den italienske pizzaskole Scuola Italiana Pizzaioli. Danskerne elsker pizza, og det giver god mening, for det er lækkert og passer godt ind i en travl hverdag. Men vores undersøgelse viser tydeligt, at den almindelige ovn sjældent leverer det resultat, folk håber på. Med PizzaExpert-funktionen giver vi danskerne et godt alternativ til at have en separat pizzaovn og den dyre takeaway – og samtidig muligheden for at bage en pizza hjemme i deres almindelige ovn, som de faktisk kan være stolte af. Margita Westéus, Consumer Marketing Manager Taste hos AEG. Betjeningen foregår via et EXCite-touchdisplay, som giver trinvise anvisninger til både opvarmning og tilberedning. Tilhørende opskrifter og værktøjer til beregning af dejens hævetid er integreret i producentens app. Efter endt madlavning klares rengøringen via ovnens pyrolyseprogram, der reducerer fedt og madrester til aske. Funktionen er ikke udelukkende forbeholdt den …. (læs mere her)
Business

TP-Link og iFiber tilbyder boligforeninger gratis fibernet-etablering

Danske boligforeninger kan nu få etableret fibernet helt uden installationsomkostninger. Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem netværksproducenten TP-Link og internetudbyderen iFiber. Målet er at gøre op med de klassiske udfordringer i etageejendomme, hvor trængsel på det trådløse netværk ofte spænder ben for den hurtige fiberforbindelse. Løsningen samler selve fiberforbindelsen og det trådløse netværk i én pakke. Fibernettet leveres via iFibers infrastrukturpartnere, mens iFiber står for den kommercielle del og selve koordineringen. Som en markant ændring i forhold til traditionelle modeller får beboerne mulighed for at købe og eje deres egen router frem for at leje den, hvilket kan finansieres via fleksible afdragsordninger. Med denne løsning gentænker vi, hvordan internetforbindelser kan leveres til forbrugerne. Ved at samle de rette partnere kan vi skabe en løsning, der kommer både boligforeninger og beboere til gode. Frank Rasmussen, administrerende direktør i iFiber Fokus på støj og stabilitet i etageejendomme Den primære udfordring i mange etageejendomme er, at de talrige Wi-Fi-netværk på begrænset plads skaber forstyrrelser, der forringer både hastighed og stabilitet i hverdagen. For at imødegå det problem er løsningen bygget op omkring hardware, der kan håndtere netværksstøjen og mange tilsluttede enheder på én gang. “Gennem dette samarbejde kan vi tilbyde beboere et nyt niveau af internetforbindelse og samtidig understøtte en model, der hæver forventningerne til bredbånd i hjemmet – både når det gælder ydeevne og brugervenlighed,” fortæller Jens Bundgaard, BDM, ISP Solutions Nordics hos TP-Link. Fakta og specifikationer for løsningen:
Gadgets

Audio-Technica sender trådløs pladespiller på gaden i blågrøn

Den velkendte AT-LP60XBT har fået en visuel opdatering. Audio-Technica har sendt en ny udgave af den fuldautomatiske pladespiller på markedet i den blågrønne nuance Teal, som supplerer de eksisterende sorte og hvide varianter. Pladespilleren bygger på den etablerede platform, hvor analog afspilning kombineres med trådløs transmission via Bluetooth og understøttelse af aptX-codec. Det gør det muligt at streame lyden direkte til trådløse højttalere eller hovedtelefoner, mens en indbygget, omskiftelig phono-forforstærker og en kablet udgang sikrer, at afspilleren også kan kobles direkte til et traditionelt stereoanlæg eller aktive højttalere via det medfølgende RCA-kabel. Mekanisk drives pladespilleren af en remtrukket motor med to hastigheder på henholdsvis 33⅓ og 45 omdrejninger i minuttet. Pladetallerkenen er fremstillet i trykstøbt aluminium for at dæmpe resonanser, og tonearmsbasen samt pickuphuset er udformet med henblik på stabil sporing. På tonearmen sidder en fabriksmonteret Dual Moving Magnet-pickup med udskiftelig diamantnål. For at minimere elektrisk støj i signalkæden håndteres AC/DC-konverteringen i en ekstern strømforsyning uden for kabinettet. Tekniske specifikationer: Audio-Technica AT-LP60XBTTL er i handlen til en vejledende pris på 199 euro.
Nyheder

Nyt Google-værktøj afslører AI-skabte billeder og videoer

Det bliver stadig sværere at gennemskue, om indhold på nettet er skabt af mennesker eller kunstig intelligens. Som et modsvar udruller Google i dag værktøjet SynthID Detector globalt, hvilket også inkluderer danske brugere. Værktøjet gør det muligt hurtigt at verificere oprindelsen af et billede, en video eller en lydfil. Tjenesten kan genkende AI-genereret indhold skabt af Googles egen Gemini samt materiale fra OpenAI og NVIDIA. Ifølge Google vil værktøjet inden længe også understøtte indhold fra Apple. SynthID Detector bygger videre på vandmærkningsteknologien SynthID, der blev lanceret i 2023. Værktøjet har indtil nu været forbeholdt medievirksomheder og faktatjekkere i en tidlig testversion. Siden den oprindelige lancering er flere end 180 milliarder billeder og videoer samt lydindhold svarende til 240.000 år blevet forsynet med usynlige digitale vandmærker. Meget AI-indhold er i dag så realistisk, at det kan være svært at skelne fra virkeligt materiale. Derfor er det vigtigt at skabe gennemsigtighed og varedeklarering omkring AI-genererede billeder, video og lyd. Lanceringen i dag er et led i vores langsigtede arbejde med at ruste brugere til at afkode det indhold, de støder på online, så de kan træffe mere informerede valg. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Det nye værktøj fungerer som et supplement til de integrerede verificeringsfunktioner, der allerede findes i Googles søgemaskine, Google-appen og Chrome. SynthID Detector er fra i dag gratis tilgængelig på engelsk og kan tilgås direkte i browseren på synthid.com. Brugen af værktøjet kræver, at man logger ind med en konto fra enten Google, Apple eller OpenAI, hvorefter …. (læs mere her)
Nyheder

Ny undersøgelse: Smerter ved skrivebordet rammer flertallet

Oktober markerer den globale ergonomimåned, og i den anledning sættes der fokus på de fysiske konsekvenser af kontorarbejde. Ifølge en undersøgelse foretaget af Logitech på tværs af 11 lande, oplever 58 % af de adspurgte smerter eller ubehag ved arbejdsdagens afslutning. Problemet er særligt udtalt blandt de yngre medarbejdere i alderen 18 til 34 år, hvor hele 65 % melder om fysiske gener. Det er oftest ryg, nakke, underarme og håndled, der rammes. Mange forsøger at løse problemerne med ergonomiske kontorstole og hæve-sænkeborde, men glemmer ofte det udstyr, der er i hænderne i mange timer hver dag: musen og tastaturet. Bærbare computere låser kroppen Særligt den klassiske arbejdsstation med en bærbar computer fremhæves som en udfordring. Når skærm, tastatur og pegefelt er bygget sammen, tvinges brugeren ind i en fastlåst stilling. Det belaster nakke og skuldre og skaber det fænomen, der ofte kaldes “tech neck”. Løsningen er ifølge Logitechs forskningsafdeling, Human Factors Lab, at hæve den bærbare computers skærm til øjenhøjde ved hjælp af et stativ eller blot en stak bøger. Samtidig bør man tilslutte et eksternt tastatur og en mus, som derved kan placeres frit på skrivebordet. Endelig er det afgørende at vælge udstyr, der rent faktisk passer til kroppens og hændernes størrelse, eksempelvis en kompakt mus eller et tastatur uden de numeriske taster. Betydningen af at matche udstyret til kroppen understreges af Delphine Donné, Vice President og General Manager for Personal Work Solutions hos Logitech. Det viste sig, at det tastatur, jeg brugte, var for bredt i forhold …. (læs mere her)