Hardware

SteelSeries-mus vækker undren

Et af de seneste skud på stammen fra SteelSeries er Rival 310 med TrueMove3-sensor, der angiveligt overfører gaming-musens bevægelser direkte til skærmen 1:1. Underforstået, den afstand du rykker musen, rykker cursoren tilsvarende på skærmen. Det er dog ikke helt til at blive klog på i praksis, og søger du at blive klogere ved at klikke ind på SteelSeries’ hjemmeside, sidder du stadig og klør dig i nakken. Billig esports-mus Professionelle gamere er glade for SteelSeries. Og hvorfor skulle de ikke være det? Hardwareproducenten sponsorerer esports-turneringer og teams verden over, mens de trækker på de professionelle gamere, når der skal udvikles grej. Rival 310 er resultatet af sådan et samarbejde. Prisen ligger omkring kr. 549, hvilket betyder meget mus for pengene i den forstand, at du får nogle fornuftige features, men alligevel får du en billig fornemmelse. Musens højre og venstre knapper er lidt løse i det, hvilket gør, du får en vakkelvorn fornemmelse og lyd, når du løfter musen eller bevæger den hurtigt henover musemåtten – knapperne klaprer simpelthen. Museryggen og alle knapperne emmer af billig plastik, men det er kun en fornemmelse, da Rival 310 er lavet af fiberplastik, der kan tåle lidt af hvert. Givet, Rival 310 er en billig mus, der ikke er designet til at være flashy, men den har alligevel en levetid på 50 millioner klik. Fordelen ved, at Rival 310 er lavet af let plastik er, at den ikke vejer noget – det er en ninjamus på listefødder. Min erfaring fortæller mig, at det …. (læs mere her)
Gadgets

Skiferie? Logi Circle 2 holder øje med hjemmet

Vinterferien nærmer sig, og du har måske allerede mentalt spændt brædderne fast under fødderne. Men hvad med hjemmet, mens du pløjer løjperne tynde? Har du gode naboer til at holde et vågent øje med ubudne gæster? Eller har du et sikkerhedsfirma, som står for overvågningen? Et billigere alternativ til sikkerhedsfirmaerne er hjemmeovervågningskameraer. Logitech er aktuelle med en relativ billig løsning – anden generation af deres Circle-overvågningskameraer. Jeg må dog indrømme, at armene ikke kommer helt så højt i vejret, som da jeg testede første generation af Circle. Marketingsbudskabet møder den virkelige verden Salgsbudskabet på Logitechs hjemmeside fortæller mig, at Circle 2 er avanceret overvågning i hjemmet, der på få minutter skaber sikkerhed – nemt og bekvemt. Men, lyder det fra Logitechs product manager, Logi Circle 2 er på ingen måde en garant for hjemmesikkerheden. Ej heller er Logi Circle 2 en overvågningsløsning, der er beregnet til at levere en total overvågning. Budskabet for Logi Circle 2 har, med andre ord, oplevet et klassisk clash mellem marketingsafdelingen og ingeniørerne. Hvad Circle 2 duer til, og hvilken form for videoovervågning du får for pengene, skal vi sammen blive klogere på. Med eller uden ledning Circle 2 står på hylderne i en kablet og en trådløs udgave. Forskellen er, foruden ledningen, at den trådløse udgave er 2-3 gange så stor som den kablede. Årsagen er størrelsen på batteriet, så Circle 2 kan hænge udenfor i alt slags vejr i op til tre måneder, uden at kameraet skal have forbindelse til en stikkontakt. Der …. (læs mere her)
Gadgets

Plantronics tænker på millenials og Y-talenter

Plantronics annoncerede i dag den seneste tilføjelse til Voyager-familien, der er deres flagskib af headsets til virksomheder. Voyager 6200 UC byder på et nyt design, der skiller sig ud fra lyd- og kommunikationsproducentens mange andre headsets. Voyager 6200 UC har en bøjle bag nakken, leverer trådløs Bluetooth forbindelse, høj komfort, stilfuldt design uden mikrofonarm, aktiv støjreduktion (ANC) og understøtter de mest udbredte UC-applikationer. Tanken bag det nye design handler om unge medarbejderes frihed og fleksible hverdag: “At tage hensyn til de enkelte medarbejderes behov for at arbejde fleksibelt bliver stadig vigtigere, især når det gælder om at fastholde millenials og generation Y-talenter,” siger Alaa Saayed, ICT-analytiker fra Frost & Sullivan. “Ved at tilbyde et bredt udvalg af headseats og lade folk selv vælge, kan it- og virksomhedsledere skabe en solid win-win-situation; At optimere virksomhedens kommunikation og mobilt samarbejde, og samtidigt opnå goodwill hos et meget værdifuldt personale.” Samtidig handler det også om det gode arbejdsmiljø og trivsel. “Vi hører fortsat, at støj og forstyrrelser er den største udfordring for folk på kontor,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Danmark hos Plantronics. “Den bedste måde at få folk til at bruge teknologi, der kan forbedre deres samarbejde og kommunikation – uanset om de er på farten eller på kontoret, er at tilbyde dem headsets, der passer både til deres arbejdsstil og ikke mindst  livsstil. Voyager 6200 UC er et alsidigt erhvervsheadset med overlegen lydkvalitet, der giver nogle helt nye muligheder. Den nye Voyager 6200 UC tilbyder en unik kombination af funktioner: …. (læs mere her)
Gadgets

Gammel trådløs gaming-mus bliver endnu mere trådløs

Du er tilgivet, hvis du klør dig i nakken, når du kaster dit øje på G903 Wireless Gaming Mouse og G900 Chaos Spectrum. Logitech har ikke ændret synderligt på G903 i forhold til forgængeren, og begge trådløse mus ligner hinanden til forveksling – også hvad angår specs og funktioner. Dog udskiller G903 sig på ét væsentligt punkt; den kan oplades trådløst! Kan du spotte forskellen mellem de to mus? Kan du gætte, hvem jeg er? Der er ikke tale om en genudgivelse af den efterhånden to år gamle G900-mus, selvom de ligner hinanden til forveksling. Prøv at se om du kan se forskel på de to mus. G903 er nærmere en videreudvikling af G900 – om end marginalt. G903 er stort set identisk med forgængeren, når det kommer til specifikationerne. Begge har en opløsning på 200-12.000 dpi, hvilket betyder, at de kan bevæge cursoren hurtigere, end du egentlig har brug for. Reaktionsevnen er den samme ligesom holdbarheden på 50 millioner klik. Endelig har du muligheden for at tilpasse begge til venstrehåndede ved at lade de to knapper i venstre side skifte til højre. Med sine 110 gram er G903 en anelse tungere end G900, og du har muligheden for at smækket et 10 grams blylod i bunden af G903, så den bliver lidt tungere. Hvilken mus er G900 Chaos Spectrum, og hvilken er G903? Kan overleve dit rendezvous med en 12-årig G903 er en skøn mus, hvilket er heldigt, eftersom den er Logitechs flagskib indenfor gaming-mus. Flagskibet er både robust, …. (læs mere her)
Gadgets

PlayStation 4-headset for fuld udblæsning

Langt de fleste gaming-headsets ligner hinanden. Jo, der bliver løbende justeret lidt her og der, men grundlæggende er der tale om et 7.1 surround-headset med enten Dolby Digital eller DTS 71, når du kommer op omkring kr. 1.500. Turtle Beach er aktuelle med deres surround-headset til PlayStation 4, og selvom producenten har lavet enkelte ting anderledes i forhold til de fleste konkurrenter, minder Ear Force Stealth 700 både om sine forgængere og andre gaming-headset indenfor sin genre. Det er der naturligvis ikke noget galt med, hvis du får en god og komfortabel lydoplevelse. Point for forsøget På kassen og på Turtle Beach-hjemmesiden står der med store fede bogstaver, ANC; active noise cancellation. Dejligt er det med et headset til min PlayStation, som lukker alverden lyde og stemmer ude, når jeg gerne vil fortabe mig i mine spil. ANC gør, i teorien, spiloplevelsen så meget bedre, fordi du kan lukke dig inde i spilverdenen. Ingen babygråd, ingen humpende naboer eller bilmotorer – undtagen hvis lydene optræder i spillet. Jeg har ikke oplevet andre gaming-headset til PlayStation 4, der understøtter noise cancellation, hvorfor min initiale begejstring er stor. Tiden får dog alle glæder til at fordampe. Turtle Beach har husket at inkludere ANC-teknologien i Stealth 700. Jeg måtte tjekke efter et par gange. Skal ANC være tændt eller slukket? Jeg har valget – dog må jeg indrømme, at det tog mig noget tid at mærke forskellen. Givet, der kommer et lille sug i ørerne, når jeg aktiverer ANC, men lydene fra omgivelserne …. (læs mere her)