Nyhedsbrev

Nyt SteelSeries-tastatur er far out, man!

Gaming-hardware har i de seneste år ikke udviklet sig synderligt. Mus, headsets og tastaturer minder om hinanden, uanset hvilken producent de stammer fra. Springet fra kabel til trådløs har været den største ”revolution” indenfor de sidste 4-5 år. Nu har flere producenter set lyset, heriblandt SteelSeries, som er hoppet på det syrede RGB-trip. Fed, men distraherende gimmick Apex M750 understøtter en ny lysteknologi, som SteelSeries kalder for Prism. Navnet dækker over, at spiltastaturet kan lyse op i alle tænkelige farver på måder, der leder tankerne over på en hippie på syretrip i 70erne. Henter du SteelSeries Engine-driveren, kan du ændre lysopsætningen på 12 forskellige måder – fra rolige blink til outreret lysshow, hvor hver enkelt tasts LED-lampe blinker fuldkomment uhæmmet. Prism-funktionen leverer et fantastisk lysshow, der oven i købet kan tilpasses bestemte spil. Apex M750 lyser bestemte farver på en bestemt måde, hvis du eksempelvis er ved at løbe tør for ammunition eller er døden nær. Prism sørger også for, at tasten jeg trykker på skifter farve i forhold til de øvrige taster, og der sendes en bølge af variabelt lys igennem rækken af taster, når jeg eksempelvis trykker på W. Ydermere kan baggrundsbelysningen i Apex M750 samarbejde med lyset i andre SteelSeries-enheder, som understøtter Prism. Jeg må ærligt indrømme, at min initiale skepsis overfor Prism er sendt i skammekrogen, fordi funktionen giver spiltastaturet en æstetisk dimension, som jeg ikke har set i andre lignende tastaturer. Prism er en smuk gimmick. Og der er tale om en gimmick, eftersom Prism ikke …. (læs mere her)
Gadgets

Roccats lysshow skuffer!

På sociale medier, i pressemeddelelser og på Roccats egne hjemmeside bliver Kone AIMO-musen hyldet som en revolution. Har den tyske gaming-hardwareproducent opfundet en banebrydende teknologi, som kan øge dine konkurrencefordele i skydespil eller MOBA-spil? Nej, er det korte svar, men AIMO-lysshowet er da meget kønt ud. Flot lys, ingen revolution AIMO-lysteknologien bliver af Roccat beskrevet som en intelligent og banebrydende ny feature, fordi AIMO gør, at Kone-musen kan lyse på forskellige måder, med forskellige farver på samme tid. Ja, det er der ingen andre gaming-mus, så vidt jeg er orienteret, som kan. Scrollhjulet og de to striber på museryggen lyser pænt op i skrappe og flotte farver. Jep, kønt! Hvad kan jeg ellers sige om denne revolutionerende teknologi? Jeg vifter med en fakkel, mens jeg kalder til stordemonstration mod mishandling af skovsnegle. Folk trækker på skuldrene, går hjem, stiller høtyven udenfor hoveddøren og finder nathuen frem. AIMO gør absolut ingenting for at forbedre mine konkurrenceevne, når jeg spiller Heroes of the Storm, Overwatch eller andre skydespil og MOBA-spil. Jeg kan simpelthen ikke komme i revolutionsstemning, kære Roccat. Jeg har testet AIMO i mange spilsessioner, og teknologien gør intet for mig.   Opdateret Kone-mus Hvad kan man ellers fortælle om Kone AIMO-musen? Den minder meget om de øvrige Kone-mus, som Roccat har udgivet igennem årene. Det er ikke en kritik, udover manglen af brugbar nytænkning, men et kompliment, da Kone-musene altid har været lækre og behagelige at spille med. Kone Aimo viderefører denne tradition – med enkelte forskelle. Venstre side har …. (læs mere her)
Gadgets

Virtual reality i god stereo, men er det nok?

RIG 4VR forvirrer mig i begyndelsen. For prisen på headsettet ligger omkring kr. 500, hvilket er rimelig billigt, men leverer headsettet stereolyd eller surround? ”Stereo headset” står der med småt på siden af emballagen. På Plantronics-hjemmesiden står det ikke nævnt om antallet af lydkanaler under produktbeskrivelsen, og det er lidt vildledende, hvis man er på udkig efter et surround-headset, hvor lydbilledet skal matche en PlayStation VR-oplevelse i inkluderende 3D. Men siger man ingenting, har man ikke sagt for meget. Tanken om stereolyd i VR-spil får mig til at rynke lidt på næsen i starten, fordi jeg foretrækker surround sound i mine spil. Surround giver en mere præcis opfattelse af, hvorfra der bliver skudt, og hvem der siger hvad. Jeg kan med andre ord bedre retningsbestemme med surround sound, og det er især vigtigt i skydespil eller i virtual reality spil. Men Plantronics er verdensberømte for deres gode lydprodukter, og det er muligt, at RIG 4VR kan levere en god stereooplevelse, der kan få mig til at glemme behovet for surround. Plug & play Headsettet er nemt at klargøre. Jeg smækker jackstikket i VR-brillens fjernbetjening, og der er lyd i ørekopperne. RIG 4VR har desuden en mikrofonstang, der nemt kan påmonteres, hvis jeg vil chatte med andre. Mere skal der ikke til, før headsettet er klar til brug. Til testen af headsettet bruger jeg Farscape med Aim-controlleren, da skydespillet har mange nuancer og detaljer i lydbilledet, som fortæller mig om fjendens antal, position og andre vigtige informationer. Gameplayet byder ofte på …. (læs mere her)
Hardware

At VR eller ikke at VR: Fra jubeloptimist til skeptiker

Lars Bennetzen og jeg var forleden dag forbi K2 Kommunikation ude i Filmbyen for at lege med HTC Vive. Det er efterhånden et års tid siden, at vi begyndte at beskæftige os med virtual reality. I begyndelsen var jeg jubeloptimist. Jeg elskede teknologien og dens potentiale! For VR kunne gå skridtet videre end det traditionelle spilmedie og placere spilleren midt inde i computerspillets historie – dermed realiserede VR spilmediets ypperste potentiale. Computerspil kan nemlig noget, som ingen andre mainstream former for underholdning kan; nemlig lægge historien i hænderne på gameren, der ikke kun bliver suget ind i gameplayet, men i allerhøjeste grad også har kontrollen over spillets forløb. Bevæger jeg ikke min figur, kan spillet ikke fortsætte historien, og verdens gang nærmer sig en stilstand. Skyder jeg ikke fjenden, bliver jeg selv skudt, hvormed spillet ophører. Jeg bestemmer, og det er mig, der er centrum i den imaginære verden. Samme kontrol findes ikke i fjernsynet, til koncerten eller i teatret – ikke engang i bøger. Du kan ikke trykke på X i bogen, hvorefter en handling udspringer af det valg, du netop har truffet. Denne centralisering af magt, kontrol og inklusion er, hvad gør spilmediet til noget særligt – VR har gjort spiloplevelsen endnu mere særlig. Og dog. VR i dag Jubeloptimist er jeg ikke længere. Jeg styrter ud og investerede i PlayStation VR i efteråret 2016. Fra januar 2017 og frem til juli rører jeg stort set ikke VR-brillerne. Så udgiver Sony spillet Farscape med den futuristiske Aim-gøp, som …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Civilization VI-godbid med kvindeligt fortegn

2K og Firaxis har sendt en video-godbid ud til Civilization-fans verden over. Rise and Fall udvidelsespakken kommer til at indeholde en stor bid koreansk historie med kvindeligt fortegn. Historien om dronning Seondeok af Silla, det nuværende Korea, begynder i det 7. århundrede, hvor hun overtager tronen fra sin far. Seondeok er en usædvanlig hersker, fordi hun er kvinde i en mandsdomineret embede, men hun er den eneste arving til Sillas trone. Videoen fortæller om en dronning, der lægger vægt på videnskab, uddannelse og velfærd for sit folk, hvilket giver spilleren en fordel, når det kommer videnskabelige fremskridt og udvikling af avancerede våben. Civilization VI: Rise and Fall står til at udkomme den 8. februar 2018.