Business

Mere end 10 pct. af verdens mobilforbindelser vil have adgang til 5G i 2023

I 2023 vil 66 pct. af verdens befolkning have adgang til internettet, der vil forbinde næsten 30 milliarder enheder. Det viser den nye ’Cisco Annual Internet Repport for 2018 to 2023’, der undersøger digitale trends og tendenser frem mod 2023. Den viser tydeligt, at internettet har vokseværk. Og en af de største drivkræfter i den digitale udvikling bliver 5G-nettet, som 11 pct. af verdens mobilbrugere vil være på i 2023. Den gennemsnitlige mobilhastighed kommer med 5G til at nå 575 mega bits per sekund, hvilket er 13 gange hurtigere end den gennemsnitlige mobilhastighed. 5G får afgørende betydning for mobilbrugere verden over, der for længst bruger deres enheder til mere end opkald og SMSer. Mobiltelefoner skal kunne understøtte grafik- og performancetunge teknologier som virtual reality, ultra-high-definition streaming, gaming, e-handel, apps og sociale medier, og det vil alt sammen vokse i de kommende år. Henrik Stær, teknisk direktør, Cisco Danmark med i rivende digital udvikling I rapporten fremgår det også, at Danmark – sammen med Norge, Benelux, Island og Irland – vil opleve en positiv digital vækst. I hvert fald vil andelen af internetbrugere i alle lande stige fra 84 pct. i 2018 til 88 pct. i 2023. Samtidig vil vi antallet af enheder per indbygger stige fra 5,9 i 2018 til 9,8 i 2023. Og indflydelsen af 5G kan også ses, når vi kigger nærmere på internethastighederne. Den gennemsnitlige internethastighed vil nemlig stige fra 49,7 Mbps i 2018 til hele 93.6 Mbps i 2023. Cyberangreb vokser sig større I 2023 vil …. (læs mere her)
Business

Virksomheder bør træne ansatte i digitalt selvforsvar

Der er kommet et øget fokus på medarbejdernes rolle i virksomhedens samlede digitale forsvar. Heldigvis! Utallige rapporter, bl.a. fra analysevirksomheden Gartner, peger nemlig på, at netop medarbejderne er det svageste led i it-sikkerhedskæden. Studier viser, at 98 pct. af alle cyberangreb starter gennem de sociale kontakter. En tilsyneladende uskyldig intern mail kan komme fra en it-svindler – og i værste tilfælde kan det betyde, at den uvidende medarbejder eksponerer hele sit netværk og virksomheden for fare. It-kriminalitet er i konstant udvikling, og det er ikke længere nok at beskytte sig med antivirus, firewalls og avanceret teknologi. HR og ledelsen er nødt til at have kendskab til, hvordan de ansatte handler i mødet med forskellige it-trusler og træne dem i digitalt selvforsvar Peter Gustafsson, nordisk chef hos Barracuda Networks Fire trin til et styrket cyberforsvar Så hvordan får man flere til at kunne genkende et hackerangreb? Og er det overhovedet muligt at leve op til nutidens regler og sikkerhedskrav? Peter Gustafsson har fire råd til, hvordan man styrker virksomhedens digitale forsvar: Start med at udvælge de medarbejdere, der bør prioriteres, f.eks. ansatte, som har særligt følsomme stillinger og arbejdsopgaver i virksomheden. Kortlæg de ansattes handlinger i computersimulationer, hvor de gennemgår forskellige digitale angreb. Analysér deres adfærd over tid for at forstå, hvem, der gør hvad, hvordan og hvorfor. Omsæt disse observationer til konkret viden, som kan hjælpe medarbejderne til at blive endnu bedre til at kunne genkende hackerangreb, f.eks. gennem undervisningsforløb med spørgsmål og videoer. Simuleringen af cyberangreb er vigtigt, da …. (læs mere her)
Business

Den ’gode’ hacker bliver passé i 2020

Cybertrusler har udviklet sig radikalt gennem de seneste år, og derfor vil sikkerhedsmetoder, som har virket i en årrække, ikke være tilstrækkelige i 2020. Blandt andet er det tid til at pensionere den såkaldte penetrationstest, som generelt er anset som en del af god cybersikkerhed. Sådan lyder én af fire forudsigelser fra den uafhængige tænketank Cyber Resilience Think Tank, som it-sikkerhedsfirmaet Mimecast står bag, og som desuden består af en række it-eksperter fra firmaer som Cybereason og Cymatic. Penetrationstesten har været et vigtigt værktøj til at vurdere virksomheders sårbarhed over for cybertrusler i mange år, men med den store udvikling i trusselsbilledet er der behov for mere tidssvarende test, og her ser vi angrebssimulation som den naturlige afløser. Niels Frederiksen, Senior Sales Engineer i Mimecast Penetrationstesten er ellers et udbredt værktøj i dag til at afdække svagheder og sårbarheder i en virksomheds it-systemer. Den bliver udført på bestilling af virksomheden selv, men den er begrænset af, at den vurderer trusler på et specifikt tidspunkt. Antallet og variationen af sikkerhedsbrud er nemlig konstant stigende, og derfor giver penetrationstesten ikke et retvisende billede af virksomhedens reelle sikkerhedsniveau. Afløseren bør værende løbende angrebssimulationer, hvor virksomheder med ét klik kan simulere tusindvis af angreb på tværs af platforme. Teknologien simulerer altså langt de fleste trusler, som en virksomhed i dag kan blive ramt af og giver efterfølgende råd til, hvordan sikkerheden kan optimeres. Teknologien har de seneste år set store teknologiske fremskridt, og derfor er denne type sikkerhedstest i dag bedre til at vurdere …. (læs mere her)
Business

Det digitale CO2-aftryk er ikke stigende

Digitale enheder bliver mere og mere udbredte, og det samme gør online gaming og streaming. Alligevel er CO2-aftrykket i ICT-sektoren (informations- og kommunikationssektoren) forblevet stabilt inden for de sidste ti år og udgør blot ca. 1,4 pct. af den samlede globale udledning af CO2. Det fremgår af den seneste rapport fra Ericsson IndustryLab, der har titlen “A quick guide to your digital carbon footprint”, og som undersøger sektorens direkte belastning på klimaet. CO2-udledning fra digitale løsninger har længe haft stor bevågenhed. Det hævdes ofte og fejlagtigt, at ICT-sektoren kan sidestilles med luftfart, mens andre overdriver påvirkningen fra streaming og brugen af sociale medier. Og da ICT-sektoren konstant udvikler sig med hensyn til brug, produkter og forbedringer i energieffektivitet, kan det være svært at få de nyeste fakta, og det leder ofte til overdrevne artikler – endda videnskabelige – omkring elforbrug og digitalt CO2-aftryk. Pernilla Bergmark, Ericsson industryLab Reducer CO2-aftryk med 80% Forskerne fra Ericsson IndustryLab har undersøgt den direkte CO2-udledning forbundet med et produkts livscyklus – fra udvinding af råmateriale til produktion og samling, transport, brug og bortskaffelse af produktet. Ud fra det omfattende datasæt konkluderes det, at den nuværende kulstofudledning kan reduceres med over 80 pct., hvis sektoren omlægger sit forbrug af elektricitet til udelukkende at komme fra vedvarende energikilder. Nedsæt dit digitale CO2-aftryk Selvom hver danskers digitale CO2-aftryk blot udgør en lille procentdel af deres samlede kulstofaftryk, er der ifølge Pernilla Bergmark fra Ericsson IndustryLab stadig plads til forbedringer: Selv om rapporten viser, at vores digitale CO2-aftryk ikke …. (læs mere her)
Business

De digitale fupmagere er et stigende problem

Der var engang hvor de fleste digitale svindelnumre foregik ved at man blev kontaktet via SMS eller telefonopkald, hvor personen på gebrokkent engelsk, prøvede at lokke personlige oplysninger ud af en, eller ville installere antivirus på ens computer. I dag er de digitale fupmagere dog blevet langt mere avancerede i deres fremgangsmåder. Mange af de henvendelser danskerne modtager i dag, er skrevet på perfekt dansk, og mange af telefonopkaldene kommer også fra dansktalende personer, der repræsenterer velkendte danske virksomheder eller myndigheder.  De digitale fupmagere er langt mere snedige i dag end tidligere, og vi skal forberede os på, at henvendelserne kommer til at se endnu mere troværdige ud i fremtiden. Det er derfor yderst vigtigt, at danskerne har kompetencerne til at kunne gennemskue hvornår noget er fup eller ej Bjarne Alling, formand for IT-Branchens udvalg for it-sikkerhed Stigende problem En befolkningsundersøgelse foretaget i samarbejde med Dansk Erhverv viser, at 30% af danskerne, svarende til 1,7 mio. borgere, har modtaget falske opkald og henvendelser. Den digitale kriminalitet er et voksende problem i Danmark – både i forhold til antallet af ramte danskere, men også i forhold til de beløb, det lykkedes at franarre dem. På blot de tre første kvartaler af 2019 lykkedes det de digitale fupmagere at frarøve danskerne for 24 mio. kr. Det er en stigning på mere end 10 mio. kr., hvis man sammenligner med tallene for 2018. Det er også den oplevelse, man har hos Forbrugerrådet Tænk, som hver dag modtager henvendelser fra bekymrede borgere, der har …. (læs mere her)