Business

Huawei er blandt de 10 mest værdifulde brands i verden

Det anerkendte engelske konsulentfirma Brand Finance har i deres årlige rapport, Brand Finance Global 500, udnævnt Huawei til at være blandt de 10 mest værdifulde brands i verden. Med en brandværdi på 65.084 mia. US dollars, og en vækst i brandværdien på 4,5 procent fra sidste år, er det er første gang Huawei entrerer på denne liste i top-10. Brand Finance’s opgørelse tæller 500 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er amerikanske. Der er 205 amerikanske virksomheder på listen, der udgør 45,4 procent og tegner sig for en samlet brandværdi på 3204,6 mia. US dollars. Kina er repræsenteret på listen med 70 virksomheder svarende til 18,9 procent og en samlet brandværdi på 133,2 mia. US dollars. Teknologisektoren er fortsat den mest værdifulde sektor. Af de 500 mest værdifulde brands stammer 46 af dem – eller 14 procent – fra tech-sektoren. Tilsammen har de en samlet brandværdi på 986,5 mia. US dollars. Huawei er det eneste kinesiske tech-brand blandt de 10 mest værdifulde brands. Huawei tilskriver væksten i brandværdien til sin forpligtelse til at skabe innovation og til løbende at forbedre Huawei produkteternes konkurrenceevne og forbrugeroplevelse. Sidste år annoncerede Huawei sin All-scenario strategi, og lancerede en række nye produkter, der spændte over flere kategorier, herunder tablets, pc’er, wearables og IoT enheder i HiLink økosystemet, som alle er i vækst. I fremtiden vil Huawei fortsætte sin All-scenario-strategi. Richard Yu, administrerende direktør for Huawei Consumer Business Group, siger: “All-scenario strategien vil være det primære fokus for Huawei i de næste fem til ti år. Vi …. (læs mere her)
Business

Danmark stormer frem på global it-liste

Med en ny 4. plads melder Danmark sig nu ind i verdens absolutte elite, når det kommer til digital parathed. Det viser en ny rapport, Global Digital Readiness Index, udarbejdet af it-virksomheden Cisco på baggrund af data indsamlet fra bl.a. Verdensbanken, FN og World Economic Forum. Rapporten undersøger i hvor høj grad enkelte lande er i stand til at udnytte de teknologiske muligheder i forhold til en række parametre som fx erhvervsklimaet, teknologisk infrastruktur, offentlige og forretningsmæssige investeringer, start-up- miljøet samt teknologisk adaption. Danmark ligger altså foran alle andre nordiske lande, og er samtidig hoppet op til en 4. plads i 2019 fra at have ligget på en 12. plads i 2018. “Mange politikere og virksomhedsledere taler om, hvor digitalt Danmark egentlig er. Nu kan vi præsentere en analyse, der rent faktisk viser det. I forhold til sidste år er Danmark rykket otte pladser op til en flot 4. plads, hvilket placerer os i den digitale elite foran vores nordiske naboer,” udtaler Carsten Videcrantz, adm. direktør for Cisco Danmark. Førsteplads for infrastruktur og erhvervsklima Der er særligt to områder, hvor Danmark scorer flest point. Det gælder muligheden for at drive forretning i form af et stærkt erhvervsklima samt vores teknologiske infrastruktur. “De seneste års store investeringer i teknologisk infrastruktur fra både virksomheder og det offentlige er en af hovedårsagerne til, at Danmark rykker så højt op ad listen. Det er også noget vi oplever i vores arbejde herhjemme, hvor vi ser en stor dansk appetit efter digitale løsninger. Lige fra …. (læs mere her)
Business

13 danske medier skaber metadata med kunstig intelligens

Hvilke emner handler nyheden om?Hvilke personer og organisationer optræder i den?Hvilket geografisk område er nyheden relevant? De spørgsmål skal en helt ny tag-robot besvare i tusindvis for danske medier. Tagging af nyheder indenfor emner, entiteter (personer og organisationer) samt geografi kan hjælpe medier med at tilbyde personaliserede brugerflader til slutbrugerne. De kan gøre det muligt at linke mellem historier og i dybden forstå, hvilken type nyheder, brugerne efterspørger, hvornår. Og de kan hjælpe med at vise de journalistiske mønstre er i det indhold, som trækker brugerne igennem mediernes paywall. I juni mødtes repræsentanter for mediehusene hos Ritzau på Store Kongensgade og blev enige om at udvikle en tag-motor, der kan løfte opgaven i fællesskab. Siden har Ritzaus Bureau arbejdet med at identificere formaterne, oversætte den internationale emnestandard iptc til dansk og bygge træningssæt til selvlærende algoritmer for at kunne autotagge indhold med en tag-robot. Over 10.000 artikler er indtil nu blevet tagget med de flere end 900 standard-emner. Samtidig har bureauet indgået aftale med svenske iMatrics om udvikling af en dansk tag-motor, som i de kommende måneder skal bevise sit værd. – Ritzau har en mission om at hjælpe medieprofessionelle med kombinationen af teknologi og mennesker, så der skabes fordel i fællesskab. Med dette fælles værktøj kan vi hjælpe mange medier samtidig, siger Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, Lars Vesterløkke. For ham er det vigtigt at kunne hjælpe medierne med en automatisering, der gør det nemmere at personalisere brugerfladerne og få analyseret, hvilket typer indhold, der fungerer hvordan. Motoren er …. (læs mere her)
Business

Over 40% vil ændre deres online livsstil i 2020

Sidste år var hård ved vores private data. Passwordtyveri steg med 60 procent sammenlignet med år 2018, tyveri af loginoplysninger steg også – særligt til online porno og andre websteder med seksuelt indhold, hvor tyveriet er mere end fordoblet. Det har ført til, at over halvdelen af internetbrugere (56%) føler, at total privathed i en moderne digital verden er umulig, og en ud af tre (32.3%) personer føler sig usikre på, hvordan de fuldt ud kan beskytte deres privatliv online. Så det er ikke nogen overraskelse, når en ny spørgeskemaundersøgelse, udført af Kaspersky, viser, at 42,3 procent har sat sig et digitalt nytårsforsæt for 2020 i stedet for de mere klassiske ”tabe sig, blive sund” forsæt. Kasperskys undersøgelser viser, at folk ønsker at sætte en højere standard for deres online adfærd i år og dermed sikre online sundhed og privatliv; de vil bruge stærkere passwords og reducere cyberrelateret stress. Blandt højdespringerne for årets digitale forsæt er: 29,1 procent vil reducere skærmtiden 18,3 procent vil arbejde på at undgå at falde i søvn med deres smartphone ved siden af hovedpuden En fjerdedel vil lave flere backups og rydde op på deres desktop regelmæssigt 11,2 procent vil gerne slette de Facebook-venner, de aldrig har mødt i virkeligheden. Digital detox er i den grad på dagsordenen, og undersøgelsen tyder på, at en mere cyberkyndig livsstil bestemt bliver en trend i 2020.    David Jacoby, der er sikkerhedsforsker hos Kaspersky og har brugt det meste af sit professionelle liv på at analysere og researche it-sikkerhedstrusler, …. (læs mere her)
Business

Sæt kondom på usb-kablet

I et tillidssamfund som vores, er det nok de færreste, der mistænker opladerstationer for at kunne være farlige. Mange udnytter muligheden for at oplade deres telefoner i offentlig transport på vej til og fra arbejde uden den fjerneste mistanke om mulige data-angreb. “Problemet er, at de fleste ikke kender til risikoen ved at slutte telefoner og computere til fremmede opladerstationer, men det udgør en stor fare for IT-sikkerheden. Den tendens er vi nødt til at lave om på,” siger Bogdan Botezatu, ekspert i digitale trusler hos Bitdefender. Data-svindlen, også kaldt “juice jacking”, er et kendt fænomen, hvor kriminelle overfører skadelig software til opladestationer og kabler, som de efterlader i USB-porte. Når en tilfældig person slutter sin telefon eller laptop til usb-porten, vil personlige data og kodeord kunne eksporteres direkte til svindleren. Det sker oftere, end man skulle tro. En trussel under cafébordet Du spæner afsted på de blanke lufthavnsfliser, bestiller en bagel i farten og så spotter du en USB-indgang under et cafébord. Her tilslutter du din telefon, så den kan oplade, mens du spiser. Denne situation vil være en, mange mennesker kan nikke genkendende til, men det er her, vi bør stoppe op og tænke os om én ekstra gang, siger Bogdan Botezatu. “Mulighederne for at tilslutte sine elektroniske enheder er mange – restauranter, lufthavne, toge og selv busser tilbyder nu en USB-port. Det er bekvemt for danskerne, når man er ved at løbe tør for strøm i løbet af dagen, men med mulighederne følger også trusler, og de …. (læs mere her)