Nyheder

Signal giver 400.000 adresser adgang til 6 Gbit/s fiber

Sinal tager nu det første skridt mod at give danskere adgang til endnu hurtigere internet. Over 400.000 adresser, der har adgang til Sinals fibernet, kan fra i dag, den 25. november 2025, få internethastigheder op til 6 Gbit/s. Dette sker, selvom den mest udbredte bredbåndsforbindelse i Danmark i øjeblikket ifølge Digitaliseringsstyrelsen er på 1 Gbit/s. De nye hastigheder, som Sinal kan levere, er dermed op til seks gange hurtigere end den nuværende mest udbredte standard. Vi ser et stærkt stigende forbrug af data blandt danskerne. I forhold til for fem år siden er dataforbruget i dag mere end fordoblet. Det kræver, at vi som fiberselskab er på forkant med udviklingen for fortsat kunne drive digitaliseringen af Danmark, og derfor introducerer vi nu hastigheder på op til 6 Gbit/s. Carsten Bryder Thejls, administrerende direktør i Sinal De nye hastigheder kræver ny boks Sinal forventer, at en bredbåndsforbindelse på 4 Gbit/s, som er blandt de nye hastigheder, vil blive den mest anvendte. For at få adgang til de hurtige forbindelser skal der installeres en ny fiberboks hos slutkunden. I første omgang vil de nye forbindelser kunne købes gennem den svenske internetudbyder Bahnhof, som tilbyder en løsning med hastigheder på 4 Gbit/s. Sinal forventer dog, at flere af internetudbyderne på deres fibernet snart følger trop. Starter i det sydjyske I dag har mere end 900.000 adresser adgang til Sinals fibernet. Godt halvdelen af dem, primært i det syd- og sønderjyske, vil fremover kunne vælge en bredbåndsforbindelse med hastigheder på op til 6 Gbit/s. …. (læs mere her)
Gadgets

DJI Neo 2: Ultralet drone styres med håndbevægelser og stemmen

Verdens førende producent af droner, DJI, har den 13. november 2025 løftet sløret for DJI Neo 2. Der er tale om en ultralet drone på blot 151 gram, som ifølge producenten forener sikkerhed, enkel betjening og avancerede kreative funktioner i ét kompakt design. Neo 2 er udviklet til at optage øjeblikke uden at kræve ekspertise i droneflyvning. Styres fra håndfladen Dronen starter direkte fra en åben håndflade og vender tilbage med funktionen Return-to-Palm. Et mini-display ved kameraet viser optagetilstanden uden brug af fjernbetjening. I luften reagerer Neo 2 på Gesture Control, hvor brugeren kan styre med hænderne: Løft hånden for at stige, bevæg den til siden for at skifte retning eller brug begge hænder for at ændre afstanden. Der er også mulighed for stemmestyring via smartphone eller Bluetooth-headset. Alternativt kan den medfølgende DJI RC-N3-fjernbetjening give op til 10 kilometers rækkevidde. Skarpe optagelser og flyvende kameramand DJI Neo 2 er udstyret med et indbygget 12 MP-kamera, en 1/2” CMOS-sensor og en f/2.2-blænde. Optagelser sikres via en 2-aksede gimbal. Med ActiveTrack-funktionen holdes motivet i fokus, uanset om brugeren er i bevægelse. Dronen optager 4K-video med op til 100 billeder i sekunder, hvilket muliggør slowmotion, og 2.7K vertikal video. Neo 2 følger motiver med op til 12 m/s og registrerer bevægelser i otte retninger. Kreative kameramodes inkluderer Dolly Zoom for et dramatisk filmlook, QuickShots med forudindstillede klip som Dronie, Circle, Helix og Boomerang, samt MasterShots, der automatisk filmer, redigerer og leverer videoer. Specifikationer og pris Neo 2 har et omnidirektionelt sensorsystem med LiDAR …. (læs mere her)
Nyheder

Black Friday opfordring: Vælg brugt og spar CO2

Mens tilbudsskiltene gøres klar til Black Friday, peger nye tal på, at der er markante miljøgevinster at hente ved at ændre forbrugsmønstre, når det gælder elektronik. I stedet for per automatik at købe fabriksnye smartphones og tablets, lyder opfordringen på at forlænge levetiden på eksisterende udstyr gennem istandsættelse. Argumentet understøttes af data omkring produktionens klimaftryk. Ifølge Compare and Recycle har en iPhone 16 Pro/Pro Max med 256 GB lagerplads et estimeret klimaaftryk på cirka 74 kg CO2e. Det væsentlige i den beregning er, at cirka 80 % af disse udledninger stammer fra selve udvindingen af råmaterialer som lithium, cobalt og guld samt forarbejdningen af disse. Ved at holde enheder i cirkulation længere, undgår man den tunge post i klimaregnskabet, som nyproduktionen udgør. E-affald er et voksent problem Behovet for en mere cirkulær tilgang understreges af den globale udvikling inden for elektronisk affald. I 2022 blev der genereret cirka 62 millioner ton e-affald på verdensplan, og ifølge E-Waste Monitor forventes dette tal at stige til 82 millioner ton frem mod 2030. Udfordringen forstærkes af, at kun en begrænset del af affaldet håndteres korrekt. Globalt indsamles og genanvendes kun cirka 22 % ifølge UNITAR, mens tallet i EU ligger på omkring 40 %. Derfor argumenterer virksomheder som Swappie, der specialiserer sig i istandsættelse af iPhones, for, at genanvendelse alene ikke løser problemet. Løsningen skal i stedet findes i at forlænge produkternes aktive levetid. Valget af en højkvalitets istandsat enhed kan reducere behovet for ny udvinding, mindske affald og er et bud på …. (læs mere her)
Nyheder

Polestar gør bilen til en powerbank for hjemmet

Polestar har lanceret deres første konkrete løsning inden for tovejsopladning, også kendt som Vehicle-to-Home (V2H). Tiltaget gør det muligt for ejere af en Polestar 3 at udnytte bilens batteri til at forsyne deres hjem med strøm. Teknologien rulles i første omgang ud til kunder i Californien og baseres på Polestar 3’s 400 Volt elektriske arkitektur. Løsningen anvender jævnstrøm (DC) og kræver installation af et specifikt hjemmeenergisystem, ’Ara’, fra samarbejdspartneren dcbel. Formålet med teknologien er at lade elbilen indgå aktivt i hjemmets energiforsyning. Dette indebærer muligheden for at lagre strøm, når prisen er lav, og sende den tilbage til husstanden, når prisen er høj, samt at fungere som nødstrømsanlæg ved udfald på elnettet. Tovejsopladning er en gamechanger, ikke kun for bilindustrien, men for hele økosystemet for energi i hjemmet. Det sænker de samlede ejeromkostninger og får bilen til at arbejde for dig, selv når den holder parkeret. Det gør det endnu mere attraktivt at vælge en Polestar. Michael Lohscheller, Polestars CEO 10 dages strømreserve Ifølge Polestars beregninger kan den nye V2H-løsning potentielt reducere ladeomkostningerne med op til 1.300 USD om året for de amerikanske kunder, afhængigt af elpriser og forbrugsmønstre. Producenten oplyser desuden, at systemet kan fungere som backup ved strømafbrydelser. Med et rationeret dagligt forbrug vil en Polestar 3 kunne holde en husstand kørende i op til 10 dage. Vi er meget glade for at kunne lancere dette første tilbud om tovejsopladning sammen med vores nordamerikanske partner dcbel. Det er en ny teknologi, som kræver et avanceret og intelligent økosystem, …. (læs mere her)
Nyheder

YouTube dominerer mobilen mens 5G bliver selvstændig

De globale teleselskaber er i gang med et teknologisk skifte. Ifølge den nye Ericsson Mobility Report har over 90 teleselskaber nu implementeret 5G Standalone (SA). Det er en stigning på 30 selskaber i forhold til året før. Teknisk adskiller 5G SA sig ved at fungere som et komplet selvstændigt netværk. I modsætning til tidligere 5G-implementeringer, der teknisk set var bygget oven på den eksisterende 4G-infrastruktur, kører SA-versionen på sin egen kerne. Skiftet til en dedikeret 5G-kerne giver en mere robust forbindelse. Det reducerer risikoen for afbrydelser ved høj netværksbelastning, eksempelvis under store events eller i myldretiden, og muliggør mere driftssikre løsninger til virksomhedskritiske funktioner som produktion og betalinger. Vi ser, at mange flere teleudbydere har valgt at udrulle 5G Stand alone-teknologien for at kunne tilbyde mere differentierede tilbud til deres kunder. Herhjemme var vi tidligt ude med et rent 5Gnetværk, og nu hvor flere lande er kommet med på bølgen, håber jeg, at det vil accelerere 5Ginnovationen – så flere virksomheder og forbrugere kan høste fordelene ved teknologien. Amanda Hasselberg, landechef for Ericsson i Danmark Massiv vækst i data og brugere Rapporten estimerer, at 5G ved udgangen af 2025 vil nå 2,9 mia. abonnementer, hvilket svarer til cirka en tredjedel af alle verdens mobilbrugere. Alene i 2025 fik 400 mio. mennesker adgang til teknologien. Når det gælder brugernes adfærd på de mobile netværk, er videotjenester den absolutte drivkraft. Video fra sociale medier udgør nu mellem 70 og 80 % af al videotrafik på smartphones. Rapporten rangerer tjenesterne således: Tallene viser, …. (læs mere her)