Nyheder fra gl. site

Sikkerheden svækkes af øget konkurrence

Som følge af den nye forordning fra EU, Digital Markets Act (DMA), åbner Apple snart for, at brugere af iOS-enheder kan hente apps fra andre steder end fra deres App Store. Men hvor det er en fordel for forbrugerne, så vil det påvirke it-sikkerheden på iOS-enheder i en negativ retning. Der er ingen tvivl om, at når vi fremover vil kunne hente apps til vores iPhone flere steder fra, så kan det være en fordel for forbrugerne, for konkurrence kan noget. Men i dette tilfælde er det ikke kun godt. For netop Apples lukkede økosystem har været med til at holde cyberbanditterne fra døren. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Han ser det nye tiltag fra EU som et eksempel på, at de, der laver lovene i EU, er forblændet af muligheden for, at virksomheder kan konkurrere, og totalt glemmer it-sikkerheden. Det føles lidt, som om de synes, at det er det værste i verden, hvis der er en producent, der har et lukket økosystem som Apples. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Når en producent har kontrol over økosystemet, kan denne også lukke effektivt af for hackere. Det så vi blandt andet under mainframe-tiden, hvor der var en producent, der stod for alt, hardware, operativsystem og software. Den gang var det ikke muligt at være hacker, alt var lukket totalt af. Men nu skal alle platforme være åbne, og derved lukker vi også hackerne ind. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Hidtil har …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Volvo Cars igang med at udvikle ny hurtigopladning

Samarbejdet mellem Volvo Cars og Breathe Battery Technologies betyder at bilproducente liver den første der får adgang til den seneste version af Breathes patenterede, algoritmebaserede opladningssoftware. Den software vil Volvo Cars så bruge i deres nye generation af fuldelektriske biler. Breathes software skal integreres med Volvo Cars’ internt udviklede batteristyringsplatform, og det vil optimere og forbedre ydeevnen af Volvo Cars’ opladningsteknologi. Det betyder, at Volvo-kunder får en endnu hurtigere opladningstid og en forbedret køre- og opladningsoplevelse.  Volvo Cars forventer, at teknologien vil reducere tiden, det tager at oplade en fuldelektrisk Volvo fra 10 til 80 procent med op til 30 procent, samtidig med at energitæthed og rækkevidde forbliver den samme. Forbedringerne i opladningstiden vil vare gennem hele batteriets levetid uden at påvirke dets tilstand. I modsætning til traditionel opladning, der virker trinvis og er baseret på såkaldte forudbestemte regler, er Breathes software en adaptiv og dynamisk opladning, der kontrollerer batteriet i realtid. Det resulterer i markant kortere opladningstider. Softwaren styrer opladningen ved hjælp af algoritmer, så den er i overensstemmelse med batteriets tilstand. Det sikrer den bedste køreoplevelse, samtidig med at risikoen for lithiumbelægning undgås, hvilket kan skade batteriets ydeevne og levetid. Volvo Cars kan med Breathes software reducere opladningstiden uden at ændre batteripakkens design eller udvinde ekstramaterialer, og dermed sker optimeringen uden yderligere miljøpåvirkning, skriver Volvo Cars i en pressemeddelelse.
Nyheder fra gl. site

Hver anden virksomhed har delt følsomme oplysninger med AI-værktøjer

I takt med at et stigende antal virksomheder prøver kræfter med generativ AI, melder udfordringerne sig også i forhold til datasikkerheden og reguleringen heraf. Sådan lyder konklusionen i en ny global undersøgelse fra Cisco blandt 2.600 professionelle inden for datasikkerhedsområdet om deres anvendelse af AI-værktøjer.  Analysen afslører blandt andet, at de fleste organisationer i et eller andet omfang har indført restriktioner for anvendelsen af generativ AI på grund af bekymringer om databeskyttelse. Knap hver anden (48%) indrømmer i den forbindelse, at de har delt fortrolige forretningsoplysninger med generative AI-værktøjer, mens hver fjerde (27%) svarer, at deres organisation indtil videre helt har forbudt brugen af generativ AI. Udbredte privacy-bekymringer Verden over er virksomheder blevet langt mere klar over, at AI som teknologi medfører både nye muligheder og udfordringer, som skal overvejes en ekstra gang. Ikke mindst her på det danske marked, hvor vi er langt fremme på brugen af teknologien. Henrik Stær, teknisk direktør i Cisco Danmark Når det kommer til de største databekymringer ved brugen af AI, topper truslen mod organisationers juridiske og intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) samt risikoen for, at forretningsoplysninger videregives til offentligheden eller konkurrenter. Henholdsvis 69% og 68% af de adspurgte peger på disse. Af samme grund har størstedelen af virksomhederne i undersøgelsen indført kontroller for at dæmme op for databrister: 63% har begrænset hvilke data, der kan indtastes, 61% har indskrænket hvilke AI-værktøjer, medarbejderne kan bruge, og 27% har helt forbudt AI-programmer indtil videre. Spørgsmål om kundetillid Ikke desto mindre har mange indtastet potentielt følsomme oplysninger: 45% …. (læs mere her)
Gadgets

MX Brio – Logitechs nyeste og mest avancerede webcam

Webcams er stadig en vigtig del af hverdagen for mange af os, og kvaliteten af vores webcams bliver stadig vigtigere i vores hverdag, og nu har Logitech så lige lanceret deres nyeste webcam, MX Brio og MX Brio 705. De nye webcams indgår i Logitechs Master Serie sammen med MX-tastaturer og mus, der alle er fremstillet for at give den bedste ydeevne, og bedre kvalitet i samarbejder. Ultra HD 4K-kameraet lover at hjælpe kreative fagfolk og udviklere med at forbedre deres virtuelle tilstedeværelse og dele resultater og ideer på en effektiv måde. MX Brios Ultra HD 4K-opløsning og avancerede webcam-censor er en del af Logitechs fortsatte innovationer og har givet 70% større pixels end Brio 4K. Det har også fået en AI-forbedret billedkvalitet der automatisk laver en lyskorrektion med ansigtsbaseret billedforbedring. Logitech lover at det resulterer i et mere naturligt billede og video med dobbelt så god synlighed af ansigter, flere og finere billeddetaljer under vanskelige lysforhold. Det skulle også have fået avancerede tilpasningsmuligheder der giver brugerne mulighed for at finjustere deres udseende ved manuelt at justere eksponering, farvetone, livlighed, synsfelt og meget mere. Det kræver programmet Logi Options+, Logi tune og G Hub Software. Logitech oplyser også at de nye webcams er certificeret CO2-neutralt og at papiremballagen kommer fra FSC–certificerede skove og andre kontrollerede kilder. Alle plastdele i MX Brio omfatter certificeret post-consumer genanvendt plast. De nye webcams kommer på markedet i løbet af marts og får en pris på omkring 1.700 kroner.
Gadgets til hjemmet

Electrolux tror stadig på posestøvsugeren

Ifølge Electrolux er støvsugere med poser stadig meget populære hos danskerne. I en pressemeddelelsen fortæller de, at de traditionelle støvsugere, dem med pose, udgør knapt halvdelen af det samlede støvsugersalg i Norden, og at hele 76% af danskerne foretrækker denne type støvsuger. En anden lille detalje som Electrolux fortæller at danskerne er vilde med at støvsuge, eller rettere at støvsugning er deres foretrukne rengøringsaktivitet, hvor 8 ud af 10 danskere i gennemsnit støvsuger deres hjem en eller flere gange om ugen. Samtidig med denne undersøgelse har Electrolux lanceret en ny posebaseret støvsuger, Electrolux 800 Bagged, der lover at levere den hidtil bedste rengøringsevne, sammenlignet med andre støvsugere i sin kategori. Den kommer med et nyudviklet AllFloor-mundstykke og en Auto Mode-funktion der automatisk tilpasser sugekraften til gulvoverfladen. Når mundstykke og den nye auto-funktion er slået til, vil støvsugerens digitale sensorer, automatisk genkende gulvtypen og justere sugekraften til det optimale. Det skulle reducere friktionen mellem gulv og mundstykke. Samtidig har mundstykket et led-lys, der oplyser gulvet under støvsugningen, så man lettere kan se støvkorn og snavs. Electrolux 800 Bagged får en pris på omkring 2.800 kroner og er på markedet i løbet af marts. Electrolux fortæller at støvsugeren har følgende funktioner: