Headsets og højttalere

Nye trådløse headsets fra Turtle Beach

Turtle Beach har lige lanceret deres Stealth 600 Gen 2 MAX og Stealth 600 Gen 2 USB som de nyeste medlemmer af deres trådløse Stealth 600-serie af trådløse gaming-headsets. Ved hjælp af den nyeste latensfri, tabsfri trådløse forbindelsesteknologi giver Stealth 600 Gen 2 MAX multiplatformskapacitet til at oprette forbindelse til endnu flere spilsystemer, såsom Xbox Series X|S og Xbox One eller PS5 og PS4, plus Nintendo Switch eller PC.  Stealth 600 Gen 2 MAX lover også at hæve batterilevetiden til 48+ timer pr. opladning. Stealth 600 Gen 2 USB lover en trådløs gaming-lydoplevelse med 24+ timers batterilevetid. Disse opgraderinger supplerer headsettets evne til at levere 3D rumlige surround sounds og den komfort, der har gjort Stealth 600-headsets populære. Stealth 600 Gen 2 MAX og Stealth 600 Gen 2 USB fås i en række forskellige farvevarianter.  Stealth 600 Gen 2 MAX vil være tilgængelig i sort, Midnight Red eller Arctic Camo for 1.099 kroner og Stealth 600 Gen 2 USB vil kunne fås i sort eller hvid for 799 kroner. Stealth 600 Gen 2 MAX Turtle Beach Stealth 600 Gen 2 MAX trådløst multiplatform-gamingheadset har et batteri med en levetid på 48+ timer, mens en lav latens, tabsfri forbindelse til dit spilsystem håndteres af Turtle Beachs proprietære forsinkelsesfrie trådløse 2,4 GHz USB-sender. Med et enkelt tryk på en kontakt kan spillerne vælge deres foretrukne spilsystem og opleve medrivende, rumlig 3D-surroundlyd gennem store og kraftige 50 mm-højttalere og krystalklar chat med Gen 2’s flip-to-mute-mikrofon. Bløde, ProSpecs-brillevenlige ørepuder giver en behagelig komfort, og med let tilgængelige betjeningselementer kan spillerne justere deres indstillinger og aktivere funktioner som Superhuman …. (læs mere her)
Business

Antallet af cyberangreb mod Ukraines regering og forsvarssektor stiger med 196%

Data fra Check Point Research viser også, at antallet af phishing e-mails skrevet i de øst-slaviske sprog er syvdoblet, og en tredjedel af disse mails er sendt fra ukrainske mailadresser med russiske modtagere som mål.  Aktiviteten på nettet omkring den ukrainske og russiske konflikt øges, og vi ser, at antallet af cyberangreb stiger ved begge parter. Det er dog den ukrainske regering og dets forsvarssektor, der oplever den største stigning i angreb målrettet dem. Det er vigtigt at understrege, at denne krig også har et cyber-aspekt, hvor folk vælger side online. Vi har netop offentliggjort en blog, der viser, hvordan konflikten polariserer internettet. Hacktivister, cyberkriminelle, white hat-hackere og selv tech-virksomheder vælger side og opfordrer andre til at gøre det samme som dem. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies Check Point Research har desuden fundet flere falske e-mails, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte konflikten til at svindle intetanende brugere, der blot ønsker at donerer penge til velgørende formål i Ukraine.  Vi opfordrer folk, der ønsker at donere til Ukraine, til at være opmærksomme på falske mails, der forsøger at udnytte folks gavmildhed. Det er vigtigt, at man altid undersøger om afsenderens e-mailadresse er rigtig og holder øje med stavefejl. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies For mere information, læs bloggen med de seneste data her. Læs også bloggen her, der viser hvordan konflikten polariserer internettet.
Nyheder fra gl. site

Ford tester lyden af fodtrin og ringeklokker for endnu bedre trafiksikkerhed

Lyden af en ringeklokke eller fodtrin er blot nogle af de lyde, der skal gøre det endnu nemmere for føreren af en bil at identificere, hvad der befinder sig i nærheden af bilen. Lige nu tester Ford den nye lydteknologi som en del af forsøget ’Directional Audio Alert’.  I dag bliver førerne allerede varslet ved hjælp af advarselslyde i bilen, hvis de skal være ekstra opmærksomme på noget (fx under parkering hvis bilen er ved at ramme noget). Med den nye teknologi vil vi kunne varsle førerne om, HVAD de helt konkret skal være opmærksomme på, og hvilken retning det helt præcist kommer fra. Oliver Kirstein, SYNC-software engineer, Enterprise Connectivity, Ford Europa Retningsbestemte lyde giver føreren et bedre overblik  En række avancererede førerassistanceteknologier hjælper allerede Fords kunder godt på vej, når en række sensorer registrerer, om der er fodgængere, cyklister eller andre biler i nærheden. Her bliver føreren varslet med advarselslyde, der både viser sig visuelt på bilens skærme og som høje lyde.  Med lydteknologien tages dette et teknologisk skridt videre. Ford tester lige nu egenudviklet software, hvor informationen fra de nuværende sensorer anvendes til at afspille en lyd tilsvarende til det, føreren skal være opmærksom på. Med andre ord vil føreren kunne høre lyden af en ringeklokke, hvis der er tale om en cyklist. Lyden vil desuden blive afspillet i bilens venstre højtaler, hvis det er i den side cyklisten befinder sig. I de udførte tests formåede testpersonerne bag rattet at identificere den pågældende trafikant i 74 procent af …. (læs mere her)
Business

Halvdelen af alle virksomheder efterlader sikkerhedshuller i deres IoT-løsninger

Ifølge IoT Analytics forventes det globale antal tilsluttede IoT-enheder at stige med 9% og nå op på 27 milliarder IoT-forbindelser i 2025. Med denne store stigning i antallet af tilsluttede enheder følger også et øget behov for sikkerhed. Gartner fremhæver faktisk, at næsten 20% af organisationerne de seneste tre år allerede har registreret cyberangreb på IoT-enheder i deres netværk. Årsagen hertil kan skyldes det store antal IoT-enheder og -systemer, som ikke altid er kompatible med it-sikkerhedsløsninger. Næsten halvdelen af virksomhederne frygter, at cybersikkerhedsprodukter kan påvirke IoT’s ydeevne (40%), eller at det kan være for svært at finde en passende løsning (39%). Andre almindelige problemer, som virksomhederne står over for, når de implementerer cybersikkerhedsværktøjer, er høje omkostninger (37%), manglende evne til at retfærdiggøre investeringen over for bestyrelsen (32%) og mangel på personale eller specifik IoT-sikkerhedsekspertise (31%). På trods af alle disse udfordringer giver IoT fantastiske muligheder, ikke kun for virksomheder, men for os alle sammen, idet det giver mulighed for at leve komfortabelt med hurtigere transport, levering og kommunikation. IoT anvendes i vid udstrækning i Europa i smarte byer (54%), detailhandel (55%) og industri (52%). Det drejer sig bl.a. om områder som energi- og vandstyring, intelligent belysning, alarmsystemer, videoovervågning og mange flere. Eksperter verden over arbejder på opgaven med effektiv beskyttelse af sådanne projekter, men der bør gøres en indsats på alle niveauer – fra udstyrsproducenter og softwareudviklere til tjenesteudbydere og virksomheder, der implementerer og bruger disse løsninger. Andrey Suvorov, CEO hos Adaptive Production Technology (Aprotech, Kasperskys datterselskab for IIoT-løsninger) For mere information, læs den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny spændende smartphone fra motorola

Den nye smartphone fra Lenovos smartphone-afdeling, motorola, har fået navnet motorola edge 30 pro, og er baseret å den nye Snapdragon 8 Gen 1 Mobile Platform, som er en yderst avanceret processor med f.eks. 5G, AI, gaming, kamera, WiFi og bluetooth-teknologier. Motorola har derudover udstyret den med et batteri der giver den 30% mere strøm end forgængeren, og så skulle den nye Qualcomm Adreno GPU gøre den 25% mere effektiv. Det skulle give et gavaldigt boost når det kommer til ydeevnen, hvilket bruges til at sikre AI til alt fra fotografering, spil og tilslutningsmuligheder. Kamerasystemet har to 50MP kameraer, der leverer ultravidvinkelbilleder og gode nærbilleder. Der skulle være op til 32x flere fokuserende pixels ved at bruge instant all-pixel fokus. Når det kommer til videooptagelser, så skulle den optage i format der levere op til HRD10+-standarder for farvenøjagtighed, farveområde, lysstyrke og kontrast. Den kan optage i 8K-opløsning, hvilket giver den en billedkvalitet på over 29 millioner pixels. Skærmen er en 6,7″ Max Vision OLED-skærm med opdateringshastighed på 144Hz, og den har Dolby Atmos fra de to store højttalere. Mobilen har lige ramt det danske marked, og prisen ligger på omkring 6.000 kroner.