Nyheder fra gl. site

Ny laptop fra Lenovo får skærm i tastaturet

ThinkBook Plus er med sine to skærme en af de mere opsigtsvækkende bærbare computere. Med den nye model er skærmen flyttet fra bagsiden af hovedskærmen og ned ved siden af tastaturet. ThinkBook Plus Gen 3 giver dermed brugeren to skærme at arbejde på: en på 17,3 tommer i det ultrabrede 21:30-format og en sekundær skærm på 8 tommer. Den brede 21:10-skærm giver plads til at arbejde i flere vinduer på én gang, og den ekstra LCD-farveskærm på 8 tommer ved tastaturet gør det let at tage håndskrevne noter under fx et møde eller tegne med den tilhørende digitale pen. Den ekstra skærm kan også bruges som virtuel lommeregner eller til at danne sig overblik over en tekst.  Til at drive de to skærme har ThinkBook Plus Gen 3 en 12. generations Intel Core-processor fra H-serien, op til 32GB LPDDR5-hukommelse og op til 2TB SSD. Derudover har den følgende fortrin: 17,3 tommer skærm med opløsning på 3072×1440 pixels Sekundær skærm på 8 tommer med en opløsning på 800×1280 pixels og en integreret pen Smart Power-knap med integreret fingeraftrykslæser Full HD infrarødt kamera med privatlivsklap Wi-Fi 6E for hurtig og stabil internetforbindelse Hvornår den nye laptop rammer markedet vides endnu ikke, og det samme gælder prisen. Men spændende er den godt nok.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer YouTube ind i bilen

YouTube-videostreaming er på vej til alle Volvo-modeller med indbygget Google infotainment, hvilket afspejler fortsættelsen af partnerskabet mellem Volvo Cars og Google. YouTube bliver dermed Volvos første videoplatform til download fra Google Play og flere vil følge efter.  I en elbil kan der på længere ture være behov for ladestop – og med videostreaming som en mulighed kan ladepausen benyttes til at nyde livestreaming, nyheder, shows eller din nyeste favoritvideo. Og dermed nok også forlænge ladetiden en anelse… Helt grundlæggende går Volvo Cars ikke på kompromis med sikkerheden og vil kun gøre afspilning af videoer mulig, mens bilen holder stille. At give vores kunder mulighed for at se videoer, mens deres bil lades op eller når de venter på at hente deres børn fra skole, er en del af vores løfte om at gøre deres liv nemmere og bedre. Med YouTube og andre store streamingtjenester, der er på vej, kan vores kunder nyde deres ladestop i stedet for at opleve det som et irritationsmoment og dermed gøre elbil-ejerskabet en smule mere behageligt og nemmere. Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars Partnerskabet mellem Volvo Car Group og Google startede, da Volvo Car Group meddelte, at det ville være først med at integrere et Android-styret infotainmentsystem med Google-apps og -tjenester. Ud over videoafspilning annoncerer Volvo Cars og Google i dag, at kunderne snart vil kunne downloade navigationsapps som Sygic og Flitsmeister, opladningsapps som Chargepoint og Plugshare og parkeringsapps som SpotHero og ParkWhiz i de områder, hvor de er tilgængelige.Volvo Cars tilbyder allerede nu EasyPark appen …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Elite 4 Active – det nye sportsheadset fra Jabra

Den danske lydekspert, Jabra, har travlt – sidste år sendt de en masse nye helt trådløse headsets ud i deres Elite-serie, og nu er de så klar med et mere, nemlig Elite 4 Active, der er rettet mod folk der gerne vil have musik i øret når de træner. Elite 4 Active har mange af de egenskaber vi kender fra deres øvrige Elite-headsets, men udover at det nu tåler langt mere, så har det også fået en ret lav pris – nemlig lige under 1.000 kroner. Jabra fortæller i en pressemeddelelse, at det er IP57-klassificeret, hvilket gør det vand-, sved- og støvtæt, og så skulle det have et ergonomisk design, der skulle gøre at både sidder behageligt, og ikke mindst godt, i øret når du træner. Samtidig lover Jabra at det kan levere en batterilevetid på op til 7 timer, at der er yderligere 21 timer i etuiet – der i øvrigt også understøtter hurtigopladning, hvis du lige står og mangler lidt strøm. Headsettet har fået indbygget Alexa og Google Fast Pair, og så understøtter det Spotify Tap-afspilning. Naturligvis har Jabra udstyret det nye headset med aktiv støjreduktion og HearThrough, så du har mulighed for at lukke omgivelsernes lyd igennem, hvis du har behov for at høre, hvad der sker rundt om dig. Her er hvad Jabra har oplyst om det nye headset: Sikkert fit under aktivitet og med et vingefrit, ergonomisk design IP57-klassificeret beskyttelse mod vand- og sved Aktiv støjreduktion (ANC) 6 mm højttalere og equalizer der kan tilpasses …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Spil på vej til Edge-browseren

Fra at være den totalt dominerende browser på markedet, den gang Microsoft kaldet deres browser for Internet Explorer, er det gået hastigt tilbage for softwaregigantens browser. De har forsøgt at få folk til at bruge den ved at integrere den så dybt i Windows 10 som lovgivningen tillod, og ved at kalde den for Edge, men det hjalp ikke så meget. Nu har de så startet forfra med en Edge-browseren, baseret på Chromium. Herved fik det mulighed for at lave en mere moderne browser, men mange vil nok stadig sige, at den minder meget om den gamle Edge, og at den gør tingene på stort set samme måde. Men nu har en Redditor opdaget et nyt gaming-panel i den kommende Edge Canary build, og når det aktiveres så kommer der genveje til spil direkte i browserens adresselinje. Hvis du får fart i Edge Canary Build, så kan du aktivere panelet fra menuen Udseende, og her finder du så links til en række HTML5 spil. Men ifølge Redditoren, så er det ikke just spil vi går og venter på, mere et spørgsmål om at der bliver hældt gammel vin på nye flasker. De fleste spil kommer fra MSN Games-siden, og du kan finde Solitare, Chess, Sodoku og flere. Spillene bliver afviklet direkte i browseren, og vi ved alle, hvor ‘godt’ spil kører her, ikke sandt? Personligt er en gaming-menu i min browser ikke just noget jeg går og sukker efter, og HTML 5 spil er generelt noget værre hø, og de …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Telenor vil øge sikkerheden når du handler online

Danskerne elsker at handle på nettet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde 89 % af danskerne i 2020 foretaget minimum én handel på nettet inden for det seneste år. Men nethandel er ikke uden risiko. En analyse fra Digitaliseringsstyrelsen fra december 2020 viser, at hver tiende har oplevet svindel i forbindelse med nethandel. 37 % har oplevet aldrig at få varen tilsendt, mens 38 % har oplevet et økonomisk tab, som ikke er relateret til varen – fx uforklarlige træk på kontoen. Derfor udvider Telenor nu NetSikker med løsningen ’Onlinekøb’, der skal sikre selskabets kunder bedre mod snyd, når de handler på nettet. NetSikker er inkluderet i alle Telenors mobilabonnementer til privatmarkedet og dækker brugeren af abonnementet i sager, der omhandler digitale krænkelser og nu også svindel i forbindelse med nethandel. Nethandel er blevet hverdagskost, og derfor sænker vi måske også paraderne og ser os lidt mindre for, når vi falder over et godt tilbud. Det bliver svindlerne desværre hele tiden dygtigere til at udnytte. Men frygten for at komme galt af sted bør ikke afholde én fra at få det bedste ud af internettets mange muligheder. Derfor vil vi gerne klæde vores kunder endnu bedre på til at spotte eksempelvis falske webshops og sikre, at de ikke står alene, hvis de alligevel bliver udsat for svindel online. Christian Hoffmann, direktør for privatmarkedet hos Telenor Telenor udbyder NetSikker i samarbejde med HELP Forsikring, der er specialiseret i digitale krænkelser, svindel online og ID-tyveri. Kunder hos Telenor kan skrive eller ringe …. (læs mere her)