Nyheder fra gl. site

De cyberkriminelle omgår 2-faktor-godkendelse

De cyberkriminelle har længe været efter brugeres konti på sociale medier, og det har fået stadig flere danskere til at bruge 2-faktor-godkendelse for at sikre deres SoMe-konti. Det er en god nyhed, at 2-faktor-godkendelse er blevet mere udbredt, for alt andet lige så gør det det mere kompliceret for de cyberkriminelle at bryde ind på brugernes konti. Den dårlige nyhed er så, at cyberbanditterne er opfindsomme, og nu har de så fundet en – relativt simpel – metode til at omgå 2-faktor-godkendelsesbeskyttelsen på, de lokker brugerne til at udlevere de såkaldte gendannelseskoder til dem, og så kan de uden problemer overtage folks onlinekonti. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Gendannelseskoderne er nødvendige, for hvis brugerne af en eller anden årsag mister muligheden for at bruge 2-faktor-godkendelse, så sikrer gendannelseskoderne, at de kan nulstille deres konto og få adgang igen. Men nu forsøger de cyberkriminelle gennem velkendte og -afprøvede metoder at lokke disse koder ud af brugerne. De bruger phishing, kompromitterede hjemmesider og usikre trådløse netværk til at få fat i folks koder, og det lykkes alt for ofte. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Han understreger, at det er utrolig vigtigt at sikre gendannelseskoderne og aldrig at udlevere dem til andre – uanset hvad årsagen måtte være. Ingen standard for gendannelseskoderne Der er ingen standardiseret måde at få eller bruge gendannelseskoder på. Det svinger fra tjeneste til tjeneste, men typisk så bliver der vist et antal, f.eks. fem på Facebook, når man aktiverer 2-faktor-godkendelse. Uanset hvordan, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskerne slukkede for skærmen juleaften

Den 24. december er ikke en dag som resten af året. Faktisk er det en af de dage, hvor allerflest danskere sætter det digitale liv på pause. Det vidner data om internettrafikken tydeligt om. Juleaftensdag var datatrafikken knap 30 procent lavere end en normal søndag. Det viser tal fra GlobalConnect, der driver over halvdelen af al datatrafik i Norden. Datatrafikken er generelt lavere over hele dagen, men særligt ud på eftermiddagen ændrer danskernes digitale vaner sig. Mellem 16 og 21 var datatrafikken cirka 40 procent lavere end en gennemsnitlig søndag. Knap så overraskende var dagens absolutte lavpunkt for internettrafikken i Danmark klokken 18:50 – altså lige midt i julemiddagen. Dermed tyder det på, at fjernsynene var slukkede og telefonerne gemt væk netop her, for det er streaming af videoindhold, som udgør langt størstedelen af al landets datatrafik. I dag er der en lige linje mellem det, der optager os som danskere og mængden af datatrafik. Juleaften er samværet for størstedelen af befolkningen i centrum, og det giver et tydeligt dyk i trafikken. Tilsvarende kommer de største opsving som regel under store sportsbegivenheder som landskampe, hvor mange streamer samtidig. Søren Gjeve, it-sikkerhedschef hos GlobalConnect Julehygge foran skærmen I år holdt danskerne skærmene på lavt blus frem til midnat, hvorefter forbruget nærmede sig normalen. Allerede første juledag afveg forbruget dog igen fra en ganske normal fridag. For mange danskere er film i juledagen en del af julehyggen, og det kom også til udtryk første juledag. Her steg trafikken mere end normalt sidst …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Pas på når du googler populære vendinger til nytårsquizzen

Cyberkriminelle tilpasser deres angreb efter, hvilke ord og emner der trender på Google, Bing og Yahoo!, viser ny undersøgelse af The Daily Mail. Undersøgelsen advarer om netsvindel relateret til søgning på den populære popsanger ‘Taylor Swift’, da 79% af de hjemmesider, der vises i søgeresultaterne, indeholder potentiel malware. Kendte personligheder som f.eks. Taylor Swift eller danske Holger Rune tiltrækker masser af opmærksomhed online. Og det udnytter cyberkriminelle ved at lave falske hjemmesider eller annoncer, som ofte lover eksklusivt indhold eller nyheder for at tiltrække folk. Men når man klikker ind på siderne, kan de omdirigere en til sider med skadeligt software eller downloade malware på ens enhed, uden at man opdager det. Ransomware er den mest udbredte “kendis”-svindel  Det er især ransomware, som hackerne benytter, når de får folk til at klikke ind på deres falske hjemmesider. Derfra krypterer de al data på ens computer og beder efterfølgende om en løsesum for at låse det op igen. Tidligere undersøgelser fra Barracuda Networks viser, at hvis man først betaler én gang, stiger risikoen for, at de opkræver flere penge efterfølgende. Helt generelt er det altid en god idé at udvise forsigtighed, når man er på internettet. Hackere udnytter folks nysgerrighed ved at oprette hjemmesider med en fængende titel eller løfte om eksklusivt indhold. Særligt de mest populære kendisser eller søgeord, bliver misbrugt af hackerne.  Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden Lav nytårsquizzen og undgå IT-fusere Nytårsquizzen hører sig til, og den kan heldigvis stadig laves, hvis man blot følger et …. (læs mere her)
Guides

Beskyt din hjem i julen

Man kan komme langt med overvågning af hjemmet, og kameraer kan i høj grad afskrække tyvene så de holder sig væk fra dit hus. Men alt behøver ikke komme ned til teknologi, og Nicklas Sandstrøm fra Netatmo, har fire tips til, hvordan du kan ‘sikre’ dig i juletiden – næsten helt uden elektronik. Herunder er de fire råd fra Nicklas Sandstrøm: Lad det bimle og bamle Hvis man vil skræmme tyven fra ens hjem, så er det en god idé at skabe en illusion af liv i hjemmet. Et hjem i perfekt orden kan hurtigt signalere fravær i hjemmet, men ved at efterlade lidt rod, kan man narre indbrudstyvene til at tro, at der er stadig er nogen hjemme. En anden god metode er også at skabe lyde, der signalerer, at nogen er hjemme. Det kan f.eks. gøres ved at lade radioen spille, eller tænde og slukke ens højttalere. Kobler man sine enheder op med smarte stikkontakter kan man også få hjemmet til at summe af lyd ved at oprette automatiseringer på flere af sine enheder i hjemmet. Tænd lyset og anskaf en god lås At tænde lyset både udendørs og indendørs i hjem kan reducere skjulesteder for tyvene, alt imens illusionen om at nogle er hjemme blive bevaret. Lyset kan f.eks. nemt tændes udendørs ved at anskaffe sig et udendørs kamera, hvor lyset tænder ved bevægelse. Desuden kan en ekstra god dørlås og smarte sensorer på døre og vinduer styrke sikkerheden i dit hjem. Det gør både, at hjemmet …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan danskerne selv reparere deres Samsung-produkter

Elektronikvirksomheden Samsung lancerede deres Self-Repair-program i USA tilbage i 2022, og nu er det så også kommet til Danmark. Det program giver Samsung Galaxy-brugere adgang til dele, der gør det muligt for dem selv at erstatte skærme, bagglasset, opladerporte, højttalere, sim-bakke og side- og volumenknappen på deres Samsung Galaxy smartphones. Dem der har en Galaxy Book kan fremover selv forsøge sig udi reparationer af front- og back-case, skærm, batteri, touchpad, strømknap med fingeraftrykslæser, gummifødder, blæser og højttalere. Samsung fortæller at brugerne kan beholde alle reparationsværktøjer således, at det er nemmere at få fikset deres Samsung Galaxy-enheder på et hvert tidspunkt. Samtidig fortæller Samsung at deres Self-Repair-program kun er beregnet til fejl/skader, der ikke er dækket af garantien. De produkter der, i skrivende stund, er dækket af Self-Repair-programmet er: