Beskyt din hjem i julen

Julen er ikke kun hjerternes tid - det er også tyvenes højtid. Alt for mange oplever indbrud og derfor har Netatmo lavet en guide der gør det - lidt - sværere for indbrudstyvene

Man kan komme langt med overvågning af hjemmet, og kameraer kan i høj grad afskrække tyvene så de holder sig væk fra dit hus. Men alt behøver ikke komme ned til teknologi, og Nicklas Sandstrøm fra Netatmo, har fire tips til, hvordan du kan ‘sikre’ dig i juletiden – næsten helt uden elektronik.

Herunder er de fire råd fra Nicklas Sandstrøm:

Lad det bimle og bamle

Hvis man vil skræmme tyven fra ens hjem, så er det en god idé at skabe en illusion af liv i hjemmet. Et hjem i perfekt orden kan hurtigt signalere fravær i hjemmet, men ved at efterlade lidt rod, kan man narre indbrudstyvene til at tro, at der er stadig er nogen hjemme.

En anden god metode er også at skabe lyde, der signalerer, at nogen er hjemme. Det kan f.eks. gøres ved at lade radioen spille, eller tænde og slukke ens højttalere. Kobler man sine enheder op med smarte stikkontakter kan man også få hjemmet til at summe af lyd ved at oprette automatiseringer på flere af sine enheder i hjemmet.

Tænd lyset og anskaf en god lås

At tænde lyset både udendørs og indendørs i hjem kan reducere skjulesteder for tyvene, alt imens illusionen om at nogle er hjemme blive bevaret. Lyset kan f.eks. nemt tændes udendørs ved at anskaffe sig et udendørs kamera, hvor lyset tænder ved bevægelse.

Desuden kan en ekstra god dørlås og smarte sensorer på døre og vinduer styrke sikkerheden i dit hjem. Det gør både, at hjemmet ser mere beskyttet ud, mens du hurtigt kan blive alarmeret og ringe til politiet.

Træk ikke dine gardiner for

At undlade at trække gardinerne for er en enkel, men effektiv metode til at forhindre indbrud. Lukkede gardiner kan signalere, at ingen er hjemme, og derfor er det en god idé at holde gardinerne delvist åbne for at bevare illusionen om aktivitet.

Vælger man tilmed at anskaffe sig et indendørskamera, vil tyven også nemt kunne se igennem vinduerne, at der er overvågning inde i huset, hvilket formentlig vil have en afskrækkende effekt.

Flere og flere overvågningskameraer kommer i dag med kunstig intelligens, der kan adskille vante gæster fra de uvelkomne af slagsen. På den måde kan man få notifikationer i realtid, så snart ukendte personer registreres tæt ved ens vindue.

Niklas Sandstrøm, Netatmo

Snak med dine naboer

Sidst men ikke mindst bør I, naboer imellem, opretholde en åben kommunikation om, hvordan man bedst muligt kan hjælpe hinanden med at skabe mere sikkerhed i højsæsonen.

Et godt nabofællesskab hvor der er dialog om bl.a. sikkerhed kan skabe en følelse af samhørighed. Det gør også, at man husker at informere hinanden om, hvis man f.eks. er væk over julen. På den måde kan man hjælpe hinanden med at holde øje med mistænkelig aktivitet. Desuden er det også en god måde at dele gode råd med hinanden og bidrage til et trygt og sikkert nabolag, hvor man kan nyde hjerternes fest uden store bekymringer om indbrud.

Niklas Sandstrøm, Netatmo
About Lars Bennetzen 3850 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.