Nyheder fra gl. site

Ny powerbank oplader din telefon fra 0-80% på 35 minutter

I takt med at batterikapaciteten i smartphones stiger, stilles der også større krav om hurtigere og mere effektiv opladning. Den nye Vinsic Charger er udstyret med de to nyeste og vigtigste teknologier inden for hurtig opladning. For det første er Vinsic Charger udstyret med den nyeste Quick Charge 3.0 fra firmaet Qualcomm, som gør det muligt for powerbanken at oplade din telefon fra 0-80 % på bare bare 35 minutter. Det smarte ved denne teknologi er, at den tilpasser den udgående strømstyrke nøjagtigt til strømbehovet i din telefon og andre mobile enheder og dermed gør opladningen så effektiv som muligt. For det andet er Vinsic Charger forsynet med en usb-c port, som også medvirker til hurtigere opladning. usb-c arbejder 1,5 gange hurtigere end traditionelle USB-forbindelser og gør derfor strømoverførslen mere effektiv. En anden fordel ved usb-c porten er, at den er såkaldt bi-direktionel. Det betyder, at porten både kan anvendes til at oplade powerbanken, telefonen og andre mobile enheder udstyret med usb-c port. usb-c kablet er ens i begge ender, så det betyder ikke noget, hvilken ende du sætter i powerbanken, telefonen eller andre mobile enheder. Oplader din bærbare PC En fed ting ved denne powerbank er, at den også kan oplade laptops der bruger usb-c til strøm. Og det kan den nye MacBook Pro blandt andet bryste sig af at gøre. Batterikapaciteten er på hele 20.000 mAh, som betyder, at den har rigeligt med strøm til at oplade din telefon op til syv gange, en iPad/tablet to til tre …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lavpris mobil fra Sony

Xperia L1 har et afrundet design, der ligger godt i hånden og har desuden 2 GB RAM, Quad-Core 1.45GHz-processor og kører Android 7.0 Nougat. Hovedkameraet er på 13 MP og frontkameraet er på 5 MP. Den interne hukommelse er på 16 GB, der nemt kan øges med 256 GB og blandt telefonens features skal blandt andet lægges mærke til: Smart Cleaner, som automatisk lukker ubrugte processer og renser cachen. Xperia Actions, som tilpasser mobilens indstillinger efter brugerens anvendelsesmønster. Xperia Tips, som ligesom en personlig assistent forsyner brugeren med relevant og passende information. Herudover er Xperia L1 udrustet med NFC og usb type-C. Xperia L1 lanceres i farverne sort og hvid og kommer på markedet i Danmark i slutningen af april til en vejledende pris på 1.499 kroner.
Nyheder fra gl. site

Bedre mobilitet med nye Lifebooks fra Fujitsu

Fujitsu introducerer nu en ny flagskibs-notebook, der har fået navnet LIFEBOOK U937. Det er Fujitsus hidtil letteste notebook på bare 920 gram, og træder dermed pænt ind i den meget eksklusive klub af modeller på under 1kg. Men selvom det er en notebook i den lette ende, går Fujitsu ikke på kompromis med batterilevetiden. LIFEBOOK U937 holder nemlig 11 timer, så der er rigeligt med batteri til en lang arbejdsdag. Trods den lave vægt, så tyder intet på, at LIFEBOOK U937 er en letvægter, når det kommer til ydeevne, kraft og tilslutningsmuligheder. Den er udstyret med den nyeste, 7. generation Intel® Core™ i7 processor, solid state-drev (SSD, red.), og kører Microsoft Windows 10 Pro, hvilket gør U937 til det perfekte valg for den travle forretningsmand, der har brug for mere end en tablet på farten. LIFEBOOK U937 giver frihed til at arbejde hvor som helst, når som helst med fuldt tastatur, 13,3” touch-skærm og 4G/LTE. Fujitsu er heller ikke gået på kompromis med sikkerheden i LIFEBOOK U937, hvor biometrisk sikkerhed er inkluderet som standard, og man kan enten vælge fingeraftrykslæser eller Fujitsu PalmSecure-godkendelse. Yderligere beskyttelse leveres med en integreret SmartCard-læser og enterprise-klasse TPM 2.0-kryptering. Et solidt magnesium-kabinet sikrer, at den 15,5mm tynde LIFEBOOK U937 er både stærk og let. To dages levetid i ny LIFEBOOK S937 LIFEBOOK U937 er ikke den eneste nyhed, der træder frem i lyset. Fujitsu lancerer også LIFEBOOK S937, som kan holde ud over det sædvanlige. LIFEBOOK S937 har nemlig en batteritid på hele to arbejdsdage. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Den unge gamer skal styre Danmarks luftrum

Flyvelederuddannelsen er en af de sværeste uddannelser at blive optaget på, og det er kun et sted mellem 5-10% af befolkningen, der har de særlige evner, som kræves for at klare jobbet som flyveleder. Det har dog vist sig at især gamere, der spiller krævende computerspil, besidder evnen til at multitaske og den rumlige intelligens, der kræves for at slippe gennem nåleøjet til Forsvarets flyvelederuddannelse. ”Kun mellem 5-10 % af befolkningen har evnerne til at klare opgaven. Når vi afprøver ansøgere til uddannelsen, fokuserer vi blandt andet på rumlig intelligens, strategisk sans, hurtig reaktionsevne og evnen til at holde et roligt overblik selv under stærkt pres – og det er blandt andet evner, som er afgørende, når man spiller krævende computerspil,” skriver psykolog Jimmi Andreasen, som arbejder ved Selektionssektionen i FPS i en pressemeddelelse. Denne indsigt var grunden til, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse i slutningen af 2016 valgte at målrette markedsføringsindsatsen til unge gamere. Det viste sig at være en effektiv indsats, der fordoblede antallet af ansøgninger sammenlignet med året før. Helt konkret valgte 69 unge at sende en ansøgning i 2016, mens tallet steg til hele 151 ansøgninger i 2017. Søger nye kræfter Som et led i den seneste rekrutteringskampagne for flyvelederuddannelsen blev spørgsmålet, ” Er du en af de få, der kan kontrollere luftrummet?” stillet til den populære gamer og youtuber, Lasse Vestergaard. Med et online publikum på over 120.000 følgere testede han for rullende kamera sine evner som tårnflyveleder i en flyveledersimulator i Sverige. “Jeg må ærligt indrømme, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kommer der tv-lyd fra Sennheiser

Du behøver ikke nøjes med halvdårlig lyd, bare fordi du vil se film på tv, og resten af familien vil have fred og ro. Sennheiser har lige lanceret to nye headsets, RS 5000 og RS 2000, der er udviklet specielt med henblik på tv-lyd. De to headset er ergonomisk designet, af høj lydkvalitet med et robust design. Det skulle gerne give en forbedret lydoplevelse, når du ser tv. En af de smarte ting er, at du kan skræddersy lyden efter behov takket være funktioner, der gør det nemt at justere lydstyrken og -balancen. Både RS 2000 og RS 5000 er fleksible i brug. RS 2000 har 50 meters rækkevidde og RS 5000 klarer 70 meter. Begge modeller har holdbare integrerede batterier, hvor RS 2000 holder i op til 9 timer og RS 5000 holder i op til 12 timer. RS 5000 har desuden tre lyd-profiler, man kan vælge imellem for at højne tv-, film- eller musikoplevelsen. Dertil har enheden en Speech Intelligibility-funktion, der minimerer tv-baggrundsstøj, så man kan høre dialogen klart og præcist, så mangler bare den funktion, at de også får de snøvlende skuespillere til at tale lidt bedre. RS 5000 har tre forskellige lyd-profiler, som man kan vælge imellem samt en Speech Intelligibility-funktion. Begge løsninger har et elegant og praktisk design. Det slanke design gør, at headsettet er behageligt at have på og passer alle hovedstørrelser. RS 5000 og RS 2000 er en del af Sennheisers nye produktportefølje af innovative lydenheder, og inkluderer også Flex 5000, et digitalt …. (læs mere her)