Business

Ny rapport: It-kriminelle stjæler over en million bankkonti

Sikkerhedsvirksomheden Kaspersky udgav torsdag en ny rapport, der dokumenterer et markant skift i metoderne bag finansiel it-kriminalitet. I løbet af 2025 blev mere end 1.000.000 netbankkonti, tilhørende kunder i verdens 100 største banker, kompromitteret af såkaldte infostealere. Mens antallet af brugere ramt af traditionel finansiel pc-malware faldt, voksede angreb via mobilbank-malware med en faktor på 1,5 sammenlignet med 2024. Samtidig steg opdagelsen af infostealere på pc’er globalt med 59%. Disse ondsindede programmer høster loginoplysninger, cookies, bankkortnumre og autofyld-data, som efterfølgende udnyttes til at overtage ofrenes konti. Phishing udgør fortsat en massiv trussel, men svindlernes mål har ændret sig. Sider, der efterligner webshops, dominerede det finansielle phishing-landskab med 48,5% af angrebene i 2025, hvilket er en stigning på 10,3% fra 2024. Til gengæld faldt phishing rettet mod banker med 16,5% og landede på 26,1%. Betalingssystemer stod for 25,5%, hvilket udgør en stigning på 6,2%. Angrebene varierer også markant afhængigt af den geografiske region. I Mellemøsten er 85,8% af den finansielle phishing rettet mod e-handel, mens bank-phishing fører an i Afrika med 53,75%. Latinamerika viser en todelt fordeling med 46,3% rettet mod e-handel og 42,25% mod banker. Data fra rapporten understreger ligeledes levetiden på de stjålne oplysninger. Hele 74% af de betalingskort, der blev kompromitteret af infostealere og efterfølgende offentliggjort på det mørke net i 2025, var fortsat gyldige i marts 2026. Det betyder i praksis, at it-kriminelle kan udnytte kort, der er stjålet flere måneder forinden. Polina Tretyak, der er analytiker for Digital Footprint Intelligence hos Kaspersky, sætter ord på udviklingen: …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Ny robotstøvsuger fra Eufy har indbygget selvrensende rullemoppe

Eufy lancerede i slutningen af marts deres nyeste robotstøvsuger til det nordiske marked under navnet Omni C28. Modellen er den første i virksomhedens C-serie, der er udstyret med den såkaldte HydroJet-teknologi, som dækker over et system med en selvrensende rullemoppe. Rullemoppen måler 27,2 centimeter i bredden og renser sig selv ni gange i sekundet. Mens maskinen kører, presser en indbygget skraber mod rullen for at lede det beskidte vand op i en indbygget tank. Selve gulvvasken foregår med et nedadgående tryk på 10 N. Håndterer hår og høje dørtrin Omni C28 har en sugeevne på 15.000 Pa og benytter børstesystemet DuoSpiral. Børsterne er designet til at kunne trækkes tilbage og fungerer sammen med indbyggede kamme, der skal forhindre hunde- og menneskehår i at filtre sig fast i mekanikken. Navigationen styres af iPath 2.0-lasernavigation og LiDAR-sensorer, som lader robotten kortlægge hjemmet og undgå forhindringer. Maskinens hjul er designet til at kunne forcere dørtrin på op til 20 millimeter. Støder robotten på et gulvtæppe, hæves rullemoppen automatisk med 10,8 millimeter for at undgå at gøre tæppet vådt. Vedligeholdelsesfri station Robotstøvsugeren leveres med en basestation, der ifølge producenten minimerer behovet for manuel vedligeholdelse i op til 75 dage. Stationen håndterer selv opgaver som at tømme støv, genopfylde maskinens vandtank og opsamle det beskidte vand fra moppen. Efter endt rengøring tørres moppen med varm luft gennem et system med fire luftkanaler, hvilket ifølge Eufy forkorter tørretiden med 25%. Eufy Robot Vacuum Omni C28 er tilgængelig i handlen nu og har en vejledende udsalgspris på …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Denon udvider Home-serien med tre nye trådløse højttalere

I slutningen af marts sendte Denon en ny generation af trådløse højttalere på markedet i deres Home-serie. De tre nye modeller, Denon Home 200, 400 og 600, er designet med et ydre i silikone og sømløst vævet stof i farverne Stone og Charcoal, som er valgt med det formål at integrere teknologien i boligens øvrige indretning. Den nye generation bygger videre på Denons HEOS-platform, som gør det muligt at forbinde op til 64 produkter fordelt på 32 zoner. Den nyeste generation af Denon Home leverer ubesværet lyd til hele hjemmet med premium lydydelse. Hver højttaler er designet til at tilpasse sig det enkelte rum, samtidig med at lytterne oplever en sømløs multirumsoplevelse og trådløs kontrol leveret af vores HEOS-platform. Uanset om man har gæster, slapper af eller bevæger sig fra rum til rum, vil lytterne opleve, hvor let og bekvemt det er at lytte til deres yndlingsmusik i alle rum – og samtidig få en detaljerig gengivelse af musikken. Lyle Smith, præsident for Sound United hos HARMAN. Tekniske specifikationer og modeller De tre højttalere understøtter virtuel Dolby Atmos Music. På tilslutningssiden byder serien på Wi-Fi, Bluetooth, USB-C og Aux-In, og via HEOS-appen kan der streames i høj opløsning fra tjenester som TIDAL, Amazon Music HD og Qobuz. De nye højttalere har været tilgængelige hos HiFi-Klubben siden den 24. marts 2026. Vejledende priser:
Nyheder

Ny undersøgelse: Danskerne snager mest på andres mobilskærme

Danskerne har en udbredt tendens til at lade blikket hvile på fremmedes mobilskærme, særligt når de kører med bus eller tog. Det fremgår af en nylig undersøgelse offentliggjort i starten af april. Her oplyser 58% af danskerne, at de ved et uheld er kommet til at kigge med på en fremmeds telefon. Samtidig erkender 30%, at de bevidst kigger med af ren nysgerrighed. Fænomenet går under betegnelsen “shoulder surfing”. Tallene for de bevidst nysgerrige blikke placerer danskerne øverst i Norden, da de tilsvarende tal for Norge er 25%, Sverige 21% og Finland 20%. Den offentlige transport udpeges af 53% som det primære sted, hvor skærmkiggeriet finder sted, efterfulgt af køkultur (32%) og cafébesøg (12%). Billeder, dating og bankoplysninger Når blikket rettes mod andres skærme, fanger det ofte privat indhold. 35% af de adspurgte angiver, at de har set personligt indhold hos en fremmed. Blandt det mest observerede indhold er personlige billeder (34%), herunder billeder af en partner (31%), samt videoopkald (28%) og aktivitet på sociale medier (27%). 15% har set notifikationer fra datingapps, mens 12% har kunnet aflæse andres bankoplysninger. På den anden side oplever mange at blive kigget over skulderen. Mere end hver anden dansker (55%) har fornemmet andres øjne på deres skærm i det offentlige rum. Reaktionen er dog sjældent en direkte konfrontation. Kun 14% siger noget til vedkommende, mens 43% vælger simpelthen at slukke skærmen og pakke telefonen væk. Fysisk afskærmning som sikkerhedsfunktion Den dalende tryghed ved skærmbrug i offentligheden afspejles i dataudviklingen. Hvor 73% i 2022 …. (læs mere her)
Editors choice

Test: Sonos Play leverer stor lyd i miniformat

Sonos har efterhånden bygget et massivt økosystem, og jeg har netop haft fingrene i deres nyeste skud på stammen: Sonos Play. Faktisk var jeg så heldig at få hele to eksemplarer til test – og hvorfor det er en kæmpe fordel, vender jeg tilbage til. Har du set en Sonos Move 2, ved du præcis, hvad du går ind til her. Sonos Play er bare markant mindre. Tænk på den som en slank, høj oval med et praktisk indbygget håndtag på bagsiden. Med i kassen følger en fiks lille base-ring. Sætter du den til en usb-c-port, lader højttaleren trådløst op, når den står i den. Du kan selvfølgelig også smide et usb-c-kabel direkte i nakken på den, hvis det passer dig bedre. På toppen finder du lækre touch-knapper til volumen, mens bagsiden gemmer på tænd/sluk, en bluetooth-knap og en switch til mikrofonen. Opsætning: Legende let som altid Som sædvanlig med Sonos er opsætningen en smal sag. Tænd for dyret, åbn den nye Sonos app, og få minutter senere er den integreret i dit system – i mit tilfælde lige efter en hurtig firmwareopdatering. Du navngiver og placerer den lynhurtigt i et af dine rum. Men her kommer en af de største genistreger ved Sonos Play: Du slipper helt for at danse rundt med din smartphone for at køre Trueplay-kalibrering. Fordi det er en mobil højttaler, kører Trueplay nemlig konstant i baggrunden. Flytter du den, lytter den til rummet og kalibrerer automatisk lyden til den nye placering. Det kræver naturligvis, at …. (læs mere her)