Gadgets til hjemmet

Husqvarna sender avanceret kamerateknologi ind i villahaven

Markedet for robotplæneklippere bevæger sig i stigende grad væk fra de traditionelle afgrænsningskabler. Husqvarna udvider nu deres sortiment med Automower 308V, der bringer teknologier, som tidligere var forbeholdt de største modeller, ned i en prisklasse rettet mod almindelige villaejere. Intelligens og navigation uden kabler Den nye model skiller sig ud ved at benytte en kabelfri installation, hvilket eliminerer behovet for at grave ledninger ned i haven. Systemet opsættes via en app, og navigationen understøttes af indbygget kamera og AI-teknologi. Dette gør maskinen i stand til at aflæse haven og reagere på midlertidige forhindringer. Ifølge materialet registrerer robotten “legetøj, haveredskaber og andre forhindringer og undgår dem automatisk.” For at sikre stabil drift i områder, hvor satellitsignalet kan være svagt, eksempelvis under store træer eller tæt på bygninger, kræver robotten adgang til stabilt Wi-Fi. Zoneopdeling og mønsterklipning For brugere med specifikke ønsker til havens udseende giver Automower 308V mulighed for at opdele plænen i zoner. Dette gør det muligt at lade visse områder stå vilde, mens andre klippes efter faste mønstre som striber eller skaktern. Integrationen med det smarte hjem udvides desuden løbende. En planlagt Smart Home opdatering vil gøre det muligt, at man “kan styre robotten med stemmen, fx via Alexa.” Tekniske specifikationer og varianter Automower® 308V er designet til mindre og mellemstore haver, men Husqvarna lancerer samtidig en kraftigere variant, Automower® 312V, til de større arealer. Specifikationer for Automower 308V: Modellerne forhandles nu hos landets Husqvarna-forhandlere.
Gadgets til hjemmet

Speediance lancerer intelligente træningsmaskiner på det danske marked

Danske forbrugere får nu direkte adgang til Speediance, der netop har sendt deres sortiment af intelligente træningsmaskiner ud i de danske butikker. Produkterne er målrettet brugere, der ønsker at flytte styrketræningen og cykeltræningen hjem i stuen uden at gå på kompromis med vejledning og udstyrsvariation. Intelligent styrketræning i kompakt format Kernen i lanceringen er Gym Monster-serien, som er et kompakt alt-i-ét smart home-gym. Systemet benytter digital vægtmodstand i stedet for fysiske vægtskiver, hvilket gør det muligt at samle mange træningsstationer på meget lidt plads. Maskinerne styres via en integreret touchscreen, hvor en AI-baseret platform guider brugeren gennem programmerne. Ifølge producenten får brugeren ”adgang til guidede træningsprogrammer, løbende feedback i realtid og støtte til at træne hele kroppen på en sikker og effektiv måde.” Tekniske specifikationer for Gym Monster 2 & 2S: AI-cykel med terrænsimulering Udover styrketræning introducerer Speediance motionscyklen VeloNix. Her er der tale om en AI-drevet enhed, der simulerer terræn ved løbende at tilpasse modstand og gearfornemmelse. Cyklen er udstyret med en stor skærm og understøtter integration med tredjepartsplatforme som Zwift og Strava. Priser og tilgængelighed Produkterne er tilgængelige fra i dag via Speediance Nordics egen webshop samt hos forhandlere som LøbeShop og Pulsure. Model Vejledende pris Gym Monster 2 Works Plus 34.999 kr Gym Monster 2S Works Plus 37.999 kr Gym Monster 2 Family Plus 37.999 kr Gym Monster 2S Family Plus 40.999 kr VeloNix 22.999 kr Priser oplyst af Speediance
Gadgets

TEST: OnePlus Watch Lite fokuserer på sundhed og træning

OnePlus er ikke helt nye når det kommer til smarte ure, og nu nu har de sendt deres nyeste ur på gaden, OnePlus Watch Lite. Som navnet antyder er det en ‘let’ version af deres tidligere ur, OnePlus Watch 3. Prisen er da også noget lavere, eller rettere den vejledende pris er, for lige nu kan du købe de to ure med kun ganske få hundrede kroner til forskel. OnePlus Watch Lite er et meget elegant ur. Det er langt tyndere end jeg er vandt til fra smarte ure, og selvom den medfølgende urrem er noget plastik-heis, så sidder uret både godt fast og behageligt på håndleddet. Umiddelbart troede jeg at der var to knapper på uret, men der er altså kun den klassiske ‘krone’ der sidder øverst på højre side. Det jeg troede var en slags “action”-knap som kendt fra Apple Watch, var i virkeligheden en sensor som skal bruges når du f.eks. tager et ekg. Når jeg kigger på designkvaliteten, så har jeg altså svært ved at se at uret er et ‘light’-ur. Det er flot og elegant, robust og meget eksklusivt. Det er tyndt, sølle 8,9mm, og det mærkes når du har det på håndleddet. Skærmen er 1,46″ Amoled, og det ses – alt lige fra tekst til ikoner står flot og skarpt på skærmen. Så langt så godt. Men OnePlus har dog givet køb visse steder, og et sted er operativsystemet. For hvor stort set alle smarte ure i dag, bortset fra Apple Watch, kører på …. (læs mere her)
Gold

TEST: OnePlus 15 – mobilen med gigantisk batteri

Jeg ved det godt – OnePlus 15 er ikke længere ny på markedet, men bedre sent end aldrig, og her er min test af OnePlus 15. Noget af det spændende ved denne nyeste modeler, at hvor OnePlus altid har prioriteret deres modeller med hensyn til fart, med et mantra der kunne lyde “Fast and Smooth”, så har OnePlus 15 ændret på det billede. Nu er det nærmest “Long lasting and hot”. Det rejser spørgsmålet – er dette den Android-mobil vi alle har ventet på, eller skal vi vente lidt længere endnu? Design: Farvel til en gammel ven Lad mig starte med elefanten i rummet. OnePlus har, ligesom på deres søstermodeller, valgt at sløjfe den ikoniske Alert Slider. Den fysiske skydeknap, der lod os skifte mellem lydløs, vibrer og ring. Den er blevet erstattet af en “Smart Key” – en programmerbar knap, der minder mistænkeligt meget om den Action Button, vi har set hos konkurrenterne – ikke mindst på Apples iPhones. Virker det? Ja. Er det lige så tilfredsstillende? Nej. For inkarnerede fans er det et tab af identitet, og jeg savner den altså. Til gengæld er den nye “Sand Storm”-bagside en fornøjelse. Den ru tekstur gør, at telefonen ikke glider ud af hånden, og den afviser fedtfingre bedre end glas nogensinde har gjort. Skærm og Ydelse: Et varmt bekendtskab På forsiden finder vi en 6,8 tommer LTPO-skærm, der nu kører op til 165 Hz. Det er smørblødt, og lysstyrken er blændende god, selv i direkte sollys. Til gaming og medier …. (læs mere her)
Nyheder

Sikkerhed og robusthed afløser prisjagt på IoT-markedet

En ny prognose fra analysehuset Transforma Insights peger på, at mængden af globale IoT-forbindelser vil nå op på 21,9 milliarder i 2026. Den fortsatte vækst i markedet medfører dog en øget kompleksitet for de virksomheder, der gør sig afhængige af forbundne enheder. Ifølge Wireless Logic Nordic markerer udviklingen et skifte, hvor IoT bevæger sig fra at være et nicheområde til at udgøre kritisk infrastruktur. Det ændrer prioriteringerne hos virksomhederne, hvor fokus flyttes fra blot at se på dækning og pris til i højere grad at vægte robusthed og sikkerhed. IoT-branchen vokser fortsat globalt, og i dén grad også i et digitaliseret samfund som Danmark, hvor antallet af forbindelser øger kompleksiteten og afhængigheden af dem. IoT i 2026 bliver derfor forretningskritisk for langt flere virksomheder, og dermed også langt mere sårbare, hvis det ikke er bygget rigtigt fra start. Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic. Fem tendenser præger markedet På baggrund af prognosen og erfaringer fra markedet, tegner der sig fem centrale tendenser for IoT-landskabet i 2026, som virksomheder bør være opmærksomme på. Ifølge Steen Lenzing er det afgørende for virksomhederne at tilpasse sig de nye realiteter: Det, vi især kommer til at se i 2026, er et opgør med ’connect and forget’. IoT skal kunne tilpasses, overvåges og sikres løbende. De virksomheder, der lykkes med det, står langt stærkere. Både teknisk og forretningsmæssigt. Steen Lenzing