Nyheder fra gl. site

Hver tredje brugte enhed indeholder private data, når de bliver solgt

Med teknologien i konstant udvikling brager nye enheder frem i massevis. Heldigvis er danskerne rigtig gode til at lade deres brugte telefoner, computere og lagringsenheder finde nye ejere i stedet for at smide dem væk. En ny undersøgelse fra Kaspersky viser, at mere end hver anden dansker (56,4%) har solgt eller givet deres brugte teknologi væk. Især smartphones (34%) og lagringsenheder (36,5%), som harddrives og USB-sticks, skifter ofte hænder. Selvom det er godt for både miljøet og økonomien, er der dog stadig et par faldgruber, danskerne glemmer at tage højde for. Hver tredje enhed indeholder nemlig stadig private data, når de lander i hænderne på den nye ejer. Når private data flytter hænder Når brugte enheder forlader de danske hjem, er 92% overbeviste om, at de har slettet alt deres personlige indhold. Virkeligheden er dog en anden. For mere end hver tredje (35%) har modtaget en brugt enhed med den tidligere ejers data på. Her ville mange tænke, at fandt man andres data, ville man pænt sørge for at slette, måske endda uden at lure i indholdet. I stedet har mere end hver tiende dansker været alt for nysgerrige og har rent faktisk prøvet at gendanne slettet indhold på de købte enheder. Nogen er endda gået så langt som til at sælge de nyfundne godter for profit (12,5%). I undersøgelsen er 1.000 danskere blevet spurgt ind til deres vaner omhandlende køb og salg af brugte enheder. Og selvom de fleste danskere holder fingrene for sig selv, når det kommer til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sådan spotter du de falske Facebook-profiler

Har du modtaget en falsk venneanmodning fra en yderst attraktiv kvinde? Eller har du oplevet at dit navn og profilbillede er blevet kopieret og misbrugt af IT-svindlere? Så er du langt fra den eneste. Falske profiler er et stort problem på det populære sociale medie, og det er Facebook velmedvidende om, da de hvert kvartal sletter et hav af falske profiler. De fleste falske profiler bliver skabt for at narre nogen til noget. Og langt de fleste svindlere er ude på at narre penge eller personlige oplysninger fra dig. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, IT-firmaet AnyTech365 AnyTech365 kommer her med en række råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du støder på de falske Facebook-profiler. Falske venneanmodninger: Ofte er det en smuk kvinde, der vises på profilbilledet, der forsøger at blive venner med mænd, så ”hun” kan skrue charmen på og opbygge en relation til vedkommende for senere at forsøge at franarre personen penge. Kvinden på billedet er ofte afklædt, profilen er ganske ny og har stort set kun mandlige venner.    Identitetstyveri: Du kan også modtage falske venneanmodninger fra personer, som du troede, du allerede var venner med i forvejen. Det kan selvfølgelig være, at personen har oprettet en ny profil, men det kan også være IT-kriminelle, der anvender en af dine venners navn og profilbillede. Mange tænker ikke over det og accepterer straks venneanmodningen, hvis de genkender navnet. Men gør dig selv en tjeneste, og tjek om du allerede har personen på din venneliste, hvor længe profilen …. (læs mere her)
Business

Hackergruppe angriber Pfizer for at stjæle vaccine-information

Allerede den 23. december var Kaspersky ude og advare om, at gruppen har angrebet flere organisationer, der arbejder på de nødvendige corona-vacciner, og nu er det så blevet til virkelighed. Kasperskys it-sikkerhedsefterforsker Seongsu Park, der efterforsker Lazarus fortsatte forsøg på at stjæle information om corona-vacciner, siger: Som vi tidligere har rapporteret, har Lazarus-gruppen tidligere angrebet COVID-19-vaccinerelaterede organisationer. Siden offentliggørelsen af vores indledende forskning i december 20 har vi holdt øje med deres aktiviteter rettet mod COVID-19 vacciner. Vi kan bekræfte, at det farmaceutiske selskab, der er knyttet til vores tidligere forskning, ikke er deres eneste mål. Der er flere mål. Seongsu Park, it-sikkerhedsefterforsker hos Kaspersky Disse yderlige mål kan endnu ikke offentliggøres, da efterforskningen stadig er i gang. Seongsu Park har beskrevet hvordan hackergrupper, herunder Lazarus-gruppen, forsøger at stjæle vaccineforskning fra bl.a. et medicinalselskab og et ministerium, der arbejder på at inddæmme corona-smitten. De benyttede taktikker er beskrevet her: https://securelist.com/lazarus-covets-covid-19-related-intelligence/99906/ Kaspersky giver følgende råd til hvordan man kan beskytte sig: Giv dit SOC-team adgang til den nyeste trusselsinformation (TI), f.eks. via Kaspersky Threat Intelligence Portal, som giver adgang til virksomhedens TI og leverer cyberangrebsdata og indsigt indsamlet af Kaspersky i mere end 20 år. Gratis adgang til dets kuraterede funktioner, der giver brugerne mulighed for at kontrollere filer, URL’er og IP-adresser er tilgængelig i OpenTip, som findes her. Giv medarbejderne grundlæggende uddannelse i cybersikkerhedshygiejne, da mange målrettede angreb starter med phishing eller andre sociale teknikker. Organisationer, der gerne vil foretage deres egne undersøgelser, kan f.eks. bruge Kaspersky Threat Attribution Engine. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter datalæk til at finde nye jagtmarker

Cyberangreb skaber regelmæssige overskrifter i nyhederne, og det er derfor ingen hemmelighed, at massive databrud er en væsentlig trussel mod organisationer. Imidlertid fremhæver en ny rapport fra cybersikkerhedsudbyderen F-Secure, den sjældent diskuterede virkning, disse angreb kan have på privatpersoner og familier, der bruger onlinetjenester. Ifølge rapporten havde næsten 3 ud af 10 tilfældigt udvalgte respondenter i en F-Secure-undersøgelse oplevet en eller anden form for cyberkriminalitet såsom malware/virusinfektioner, uautoriseret adgang til e-mail- eller social media-konti, kreditkortsvindel, cybermobning osv. i de 12 måneder, der ledte op til deres besvarelse af undersøgelsen.  Dog var cyberkriminalitet omtrent tre gange mere almindelig blandt respondenter, der havde været brugere af en eller flere onlinetjenester, der var blevet ramt af et databrud. 60% af respondenterne, der tilhører denne gruppe – kaldet “The Walking Breached” i rapporten – oplevede cyberkriminalitet i de 12 måneder, der ledte op til undersøgelsen, sammenlignet med kun 22% af de førstnævnte respondenter. Cyberkriminalitet var endnu mere udbredt blandt The Walking Breached-respondenter med børn, hvoraf 7 ud af 10 sagde, at de oplevede en eller flere cyber-forbrydelser. Personlige oplysninger stjålet fra organisationer kan let ende med at blive brugt mod mennesker og familier gennem forskellige typer identitetstyveri, bedrageri eller andre former for angreb. Og med flere og flere oplysninger, der lagres digitalt, bliver de ting, som kriminelle kan gøre med folks information stadig mere og mere alvorlige. Så disse angreb på virksomheder kan ende med at skade mennesker privat og ikke kun en virksomheds bundlinje. Laura Kankaala, sikkerhedskonsulent hos F-Secure Stress og bekymring var …. (læs mere her)
Ingen billede
Business

Chrome fører browserkrigen på kryptering

Den voksende internettrafik er i stigende grad krypteret. Det fremgår af en ny analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, der har undersøgt store mængder internettrafik i perioden oktober til december 2020 med fokus på sikkerhedsforanstaltninger som fx kryptering, herunder hvor godt de enkelte browsere beskytter brugerne mod ondsindede aktører. Analysen viser bl.a., at 92 pct. af den analyserede internettrafik var HTTPS-krypteret, og det er godt nyt for internetbrugerne. Det er meget positivt, at alle de store browsere har fokus på kryptering for hermed at beskytte deres brugere. Browserne har virkelig prioriteret TLS1.3, som lige nu er den mest sikre protokol. Det er godt nyt for forbrugerne, fordi kryptering forebygger mange former for angreb og giver internetbrugerne et ekstra lag af beskyttelse. Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig i Barracuda Networks Chrome topper liste over krypterede browsere Analysen fra Barracuda Networks viser også, at Google Chrome er længst fremme hvad angår den mest sikre protokol, TLS1.3, idet Chrome-brugere er beskyttet 46,6 pct. af tiden. Listen over de mest populære browsere, der benytter TLS1.3, toppes af Chrome (47 pct. af trafikken) efterfulgt af Safari (34 pct. af trafikken), Edge (16 pct.) og Firefox (3 pct.). Ifølge Peter Gustafsson skyldes det Chromes dominans kombineret med, at mange virksomheder foretrækker Edge, fordi denne browser minder mest om Internet Explorer.