Sikker viden om sikkerhed
Nyheder fra gl. site
Sikkerhedsbrist i babyalarm lader fremmede kigge med
En ny rapport fra IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender afslører en række sikkerhedshuller i iBaby Monitor M6S, der øger risikoen for, at hjemmets private optagelser tilgås af tredjeparter. De sårbarheder, vi har fundet i iBaby-kameraet, gør det muligt for en hacker at få adgang til kameraets billeder, videooptagelser og private oplysninger, såsom brugerens mailadresse, navn, placering og profilbillede. Chief Security Researcher, Alexandru “Jay” Balan, Bitdefender. Data blotlagt Ejer man en iBaby Monitor M6S, er der en række risici forbundet med, at produktet er opkoblet til internettet – hvilket er nødvendigt for kameraets funktionalitet. En af fejlene i produktets sikkerhed gør det muligt for hackere at få adgang til filer i systemets AWS bucket, en enhed hvori systemets data opbevares. Det skyldes at kameraet bruger en hemmelig nøgle og et adgangsnøgle-ID, når det uploader en alarmering (lyd og billede) til skyen, og disse nøgler kan misbruges til at vise al indhold i lagringssystemet og downloade videoer og billeder fra kameraer med alarmering aktiveret. Kort sagt risikerer man, at en hacker får adgang til alle brugerens alarmer i form af video og billeder, under visse forhold får fjernadgang til ethvert kamera eller tilgår private informationer om brugeren. På trods af Bitdefender’s indsats har det ikke været muligt at komme i kontakt med udbyderen med henblik på at lukke eller begrænse hullerne i sikkerheden. Det er ikke første gang, at der afsløres sikkerhedsbrister i babyalarmer med videoovervågning eller andre internetopkoblede produkter. Gang på gang har sikkerhedsforskere fundet huller i IT-sikkerheden på denne typer internetopkoblede produkter. Det …. (læs mere her)