Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Tab S10 FE og Galaxy S25 Edge imponerer og forvirrer på samme tid

Lad mig starte med den nye smartphone, Galaxy S25 Edge, der på mange områder er en spændende smartphone. For det første er den, uden sammenligning, den tyndeste smartphone jeg nogensinde har testet. Men Samsung har ikke givet køb på kvalitet, robusthed eller eksklusivitet. Mobilen er, hvad Samsung selv kalder, en premium-smartphone – hvilket også ses på prisen som jeg kommer tilbage til senere. En anden ting er med det samme er ret påfaldende er antallet af objektiver. Hvor Samsung tidligere fyldte flere og flere objektiver på bagsiden af kameraet, så er der denne gang kun to objektiver, nemlig et på 200MP og et 12MP vidvinkelkamera. Herudover er der naturligvis også et selfiekamera på 12MP. Det er stadig placeret på samme måde, så designet er i trit med Samsungs eksisterende mobiler. Endelig er der skærmen der er en AMOLED 2X-skærm der understøtter en opløsning på 3.120 x 1.440 pixel og en opdateringshastighed på 120Hz. Skærmen går stort set helt til kant, og det er med til at give mobilen det eksklusive udseende. Men når vi nu snakker om designet, så er jeg nødt til at brokke mig over skærmen evne til at tiltrække fedtfingre. For efter ganske kort tids brug, var skærmen vildt fedtet, og fordi den ofte ligger med slukket – og dermed sort – skærm, ses de meget tydeligt, og det trækker ned i indtrykket af en elegant smartphone. Kamera og AI Samsung er gået all-in når det kommer til AI på denne mobil, det gælder stort set alt …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Fold dig ud med stil: Motorola Razr 60 Ultra

Design, der (næsten) folder sig ud i perfektion Først og fremmest: designet! Razr 60 Ultra er simpelthen en fryd for øjet. Den måde, den lukker helt fladt på, er en genistreg. Ingen irriterende kile, ingen grimme sprækker. Hængslet er så elegant integreret, at det nærmest bliver en naturlig del af telefonens form, og det giver en utrolig tilfredsstillende fornemmelse, når man åbner og lukker den. Det er næsten vanedannende at flappe den op og i – ren og skær mekanisk glæde! Dog, som med de fleste romancer, er der altid et lille “men”. Fingerscanneren, der er placeret på siden, er desværre ikke Razr 60 Ultras stærkeste kort. Den virker ikke altid lige prompte, og jeg har fundet mig selv fumle lidt for at ramme den korrekt. Her havde jeg helt klart foretrukket en integreret scanner under skærmen – det ville have føltes mere intuitivt og moderne. Selve den foldbare hovedskærm er imponerende. Du skal kigge virkelig godt efter for at spotte folden visuelt, og det er en teknisk bedrift af de helt store. MEN – og det er et vigtigt “men” for mig – du kan mærke den. Den lille rille under fingerspidserne, når man scroller, er en konstant påmindelse om, at skærmen altså er foldbar. For mig personligt trækker det lidt ned i den samlede oplevelse af touch-interaktionen. Hvis du er meget følsom over for tekstur, er det noget at være opmærksom på. Den eksterne skærm – en uventet stjerne Mens hovedskærmen er flot, så er det den eksterne …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Spændende gamerheadset – specielt til Windowsfolket

Gaming-headsettet HyperX Cloud III Wireless er et stort over-ear-headset rettet mod gameren. Det skriger dog ikke så meget gaming på designsiden som jeg har set ved andre headsets, og det kan jeg godt lide. Headsettet er pænt elegant, ikke mindst hvis du undlader at sætte mikrofonen fast på headsettet. Mikrofonen der følger med, er udstyret med et mesh der nedbringer støj fra vejrtrækning og omgivelser og den er monteret på en blød bøjle der gør det let at placere den lige hvor du har brug for den. Men lad mig lige starte med installationen af headsettet, for som navnet antyder er det et trådløst headset – og et der virker både sammen med computer og PlayStation. Headsettet leveres derfor med en usb-dongle, der skal bruges uanset om du kobler det til din computer eller din PlayStation 5. Der medfølger også en adapter så det kan bruges uanset om du har en computer med den gamle usb-forbindelse eller den nyere usb-c. Jeg brugte så headsettet sammen med min Mac, og blev glædelig overrasket over at det virkede uden problemer med det samme. Alt jeg skulle gøre var at vælge det i lydindstillingerne også var det ellers lige til at bruge. Det er i øvrigt samme måde at det aktiveres under Windows. Men der er lige en ting som jeg ikke er så glad for, og det er at den specielle lydfunktion der blandt andet giver DTS lyd, kun fungerer til Windows-platformen og ikke til MacOS. Det betød også at jeg ikke …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus 13, en spændende smartphone der dog ikke overrasker

Den nye OnePlus 13 smartphone fra OnePlus er en spændende mobil og en har fået rigtig meget hype og flotte omtaler. Det ændrer dog ikke på at jeg ikke ‘falder på halen’ over den nye mobil, for der er flere ting ved den der undrer mig meget. Men lad mig lige starte med de mange fede ting der er ved den nye mobil. For det første er OnePlus gået all-in på ny teknologi. De har smidt den nyeste Snapdragon 8 Elite-processor ned i mobilen, de har videreudviklet det kamerasystem – der er lavet i samarbejde med Hasselblad – og de har lavet et batteri der åbenbart aldrig løber tør for strøm. Herudover har de smidt en masse AI ned i mobilen, og deres Oxygen OS er meget tæt på en ren Android, hvilket jeg sætter stor pris på. Det betyder også, at der er adgang til f.eks. Gemini, og så er det naturligvis op til den enkelte bruger om AI er så vigtigt eller ej (hint: Jeg mener ikke at det er specielt i en smartphone). Så når vi kigger på ydelsen, så er der ikke næppe nogen smartphone der her og nu kan komme op på siden af OnePlus 13. Mine benchmarks viser det også tydeligt, også den nye Geenbench AI-test. Du kommer ikke til at løbe tør for kræfter i OnePlus 13. Det bringer mig så lige til batteriet, der også har imponeret i test. En normalt dag åd maksimalt 40-50% af strømmen, og jeg skulle virkelig ‘misbruge’ …. (læs mere her)