Nyhedsbrev

TEST: Pixel 9 Pro Fold forvirrer

For første gang er Googles foldbare smartphone dukket op i Danmark. Det skete sammen med deres Pixel 9-lancering, og Pixel 9 Pro Fold er nu at finde i butikkerne. Jeg har testet den store mobil, og selvom den på mange områder er fed og spændende, så formår den ikke at overbevise mig om, at foldbare mobiler er en god ide. For det første er der størrelsen, for selvom Google har gjort den så smal/tynd som muligt, så er det stadig en relativ tyk smartphone at rende rundt med i lommen, når den er foldet sammen. Det skyldes ikke mindst at kamerahuset er blevet en stor firkantet klods på bagsiden af den sammenfoldede mobil. Ikke alene fylder den en del, den er heller ikke specielt elegant. Når Pixel 9 Pro Fold foldes ud, er den dejlig tynd (kameraet undtaget naturligvis), men jeg har to problemer her. Dels er den ikke let at fold ud, det er svært at få fat så man kan folde den ud, dels er der en virkelig markant fold i midten af mobilen. Den fold irriterer mig konstant når jeg arbejder på mobilen, og den er tydelig at se, uanset om du ser film, arbejder med apps på Fold eller redigerer billeder. Hertil kommer min stående indvending mod foldbare mobiler, nemlig det materiale der bruges til at lave den foldbare skærm med – det føles bare underligt at arbejde på det. De to skærme Lad mig så vende blikket mod mobilens to skærme. Der er en 8″ …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Pi8 fra Bowers & Wilkins lever op til forventningerne, men overgår dem ikke

Jeg er generelt helt vild med headsets fra Bower & Wilkins. De har altid styr på komforten og ikke mindst på lyden, og jeg glædede mig meget til at teste det nyeste in-ear-headset, Pi8, fra dem. Men for at være helt ærlig, så var der ikke sket så meget siden Pi7 S2 som jeg testede sidste år. Helt som ventet, så er Pi8 komfortabelt at have på og designet er – helt som sidste års version – godt og fint. Der er naturligvis heller ingen grund til at ændre på noget der virker, for som man siger: “if it ain’t broke, don’t fix it.” Der er nok sket nogle små justeringer, men ikke nogle der umiddelbart springer i øjnene. Etuiet har fået et lidt opdateret design, det er blevet mere afrundet, og så understøtter det trådløs opladning. Samtidig har Bowers & Wilkins også tilføjet en funktion, så gør det muligt at koble ikke-trådløse enheder til etuiet, og dermed lytte til trådløs musik fra f.eks. underholdningssystemet i flyet, eller andre lydenheder der har en usb-c, eller jack-port som musik-udgang. Den funktion har vi set før hos Jabra, og jeg er virkelig vild med den. Den gode lyd Når det så kommer til lyden, så viser Bowers & Wilkins igen vejen. De har virkelig styr på den god lyd – men med en enkelt lille ting der undrede. Fra tid til anden så overstyrede headsettet bassen markant. Det var kun i ganske få tilfælde, at jeg oplevede det, men det skete og …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Z Flip6 – fin og dyr smartphone

Den nyeste lille fliptelefon, eller klaptelefon om du vil, Galaxy Z Flip6, fra Samsung hører til blandt mine favoritter når det kommer til klaptelefoner. Jeg er vild med form faktoren, og jeg kan rigtig godt lide at Samsung – som vi også så med Razr 50 Ultra fra Motorola – har udnyttet forsiden af mobilen til at forsynes mobilen med en stor ekstra skærm, her på 3,4″. Skærmen, når du klapper mobilen op, er forresten på 6,7″, med Dynamisk AMOLED teknologi og en 120Hz adaptiv opdateringshastighed. Jeg kan rigtig godt lide at hele forsiden er brugt til skærm når mobilen er klappet sammen, udover at det ser meget bedre ud, så giver det god mening at kunne bruge forsiden langt mere aktivt. Jeg synes også at det er fedt at mobilen er helt flad når den er klappet samme, Samsung har virkelig lavet en super godt hængsel til Flip6. Designet er generelt ret fedt. Der hvor den lille skærm er, findes de to hovedkameraer også, et 12MP ultra vidvinkelkamera og et 50MP kamera. Igen har Samsung lavet et fedt design her – de to objektiver sidder fint og giver mobilen et rigtig godt udseende. Tænd/sluk-knappen samt volumen op og ned er placeret fint og rimelig nedsunket i siden og materialet den er lavet af er godt og robust. Jeg kan rigtig godt lide hele mobilens design og udseende. Men træerne vokser altså ikke ind i himlen – heller ikke med Flip6. For jeg er lidt ked af, at frontskærmen slukker …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Elite 10 Gen 2 – en solid opfølgning på en succes

For nyligt lancerede Jabra to helt nye headsets, og gennem det sidste stykke tid har jeg testet in-ear-headsettet Elite 10 Gen 2, en opdatering – eller opfølger om du vil – til sidste års Elite 10 headset. På mange områder er det mindre og næsten usynlige justeringer der er kommet til headsettet, hvilket dog ikke gør dem mindre vigtige. Men der er også en der er mere tydelig, og den er faktisk ret spændende, så den kommer jeg hurtigt tilbage til lige om et øjeblik. Først skal jeg lige adressere designet, både på etuiet og selve øredutterne. Selve etuiet er næste det samme som sidst. Det har dog fået en lille knap på forsiden, der hænger tæt sammen med en ny og spændende funktion. Nu kan du nemlig koble etuiet sammen med en hvilken som helst afspiller, f.eks. infotainmentsystemet i flyet, musikanlægget der ikke har trådløs mulighed eller andet. Det gøres med det medfølgende usb-c-kabel, der også har en 3,5mm jack-tilslutning, hvis det er nødvendigt. Når etuiet er koblet til den nye enhed, skal der bare klikkes på knappen og så kan man nu bruge headsettet sammen med den nye kilde – fed og smart funktion. Designet af øredutterne er ligeledes næste det samme. Det er dog tydeligt at de små silikonedutter har fået ny form, de er ikke længere runde, de er mere aflange. Det er sikkert et forsøg på at gøre headsettet mere komfortabelt i øret, men her rammer Jabra så ikke helt skiven. Desværre har Jabra ikke …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Skøn 27″ med ganske få udfordringer

Min laptop er mit daglige arbejdsredskab, men den indbyggede skærm er bare for lille til mig, og alt arbejde fungerer på en ekstern skærm, hvilket jeg gætter er hverdagen for rigtig mange. Personligt foretrækker jeg en større svunget skærm, men AOC 27B3CA2, der som navnet antyder er en 27″-skærm, er helt flad og holder det kendte 4:3-forhold. Opsætningen gik rigtig let. Skærmen er virkelig let at montere og i løbet af få minutter var skærmen monteret på foden og klar til brug. Den understøtter så to måder at koble skærmen sammen med laptoppen på. Enten via et hdmi-kabel eller via usb-c/DisplayPort. Sidstnævnte er faktisk en virkelig fed måde at bruge skærmen på – hvis din laptop understøtter det naturligvis. For skærmen kan via DisplayPort forsynes laptoppen med strøm, så du ikke behøver have en strømforsyning til både laptop og skærme. Og da skærmen kun har et helt almindeligt strømkabel er det faktisk en markant besparelse i lednings- og adapterrod – under skrivebordet. Jeg skal også lige rose at skærmen er dejlig let, det kræver ikke det store at flytte rundt på den, om det er på skrivebordet, eller fra et bord til et andet. Skærmen understøtter en opløsning på 1.920 x 1.080, hvilket godt kunne have været bedre – ikke mindst til spil ville jeg godt have haft en bedre opløsning. Men opdateringen på 100Hz får billeder til at stå flot og skarpt på skærmen, og fordi rammen rundt om skærmen er meget tynd, ser skærmen meget elegant, og næsten …. (læs mere her)