Nyheder fra gl. site

Lancering: Huawei P30 – en super avanceret kameratelefon

I tirsdags blev den nye designermobil, P30 og P30 Pro, lanceret. Det skete på en global event i Paris, og Tech-Test var med under lanceringen. Den nye mobil satser benhårdt på at blive et kamera, lanceringen fokuserede da også udelukkende på fotografering. Så lad os da med det samme hoppe ud i det og kigge på, hvad du får i den nye smartphone. Først P30 Hvis vi starter med den lille udgave, P30, så får du et tredobbelt Leica kamerasystem, altså tre objektiver som består af et 40MP supersensor-kamera (supersensor er en nye Huawei-teknologi, det blandt andet betyder at sensoren fanger 40% mere lys end tidligere), et 16MP ultra vivinkelobjektiv og en 8MP telefotolinse. Telefotolinsen betyder at du kan zoome op til 3x optisk, 5x hybrid og 30x digitalt, hvilket er en ret fed zoom-funktion. Den nye mobil understøtter op til 204.800 ISO, hvilket betyder at den næsten kan se i mørke, selv om du ikke benytter den indbyggede nattetilstand. Selfiekameraet er blevet opgraderet til 32MP, men til gengæld er alle andre sensorer på forsiden fjernet. Huawei selv siger at det er af hensyn til designet af mobilen. Skærmen er en 6,1” OLED, og Huawei selv kalder det for en Dewdrop Display, hvor kanterne er blevet endnu mindre en før, hvilket giver en større skærm uden at du fysiske få en større mobil. Fingeraftrykslæseren sidder stadig i skærmen, og den skulle være blevet endnu hurtigere og langt mere præcis end tidligere. Processoren er en Kirin 980, som er verdens første …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye smartphones, nyt OS. Sig hej til KaiOS

Navnet på mobilerne bliver Energizer, (ja som i Energizer bunny), og de retter sig mod det såkaldte ’entry-level’ marked. Altså de brugere der ønsker en billig mobiltelefon. Den billigste af de nye mobiler kommer til at koste ca. 30 euro, kører på KaiOS og har adgang til KaiStore – en app store for KaiOS – og så har den flere apps installeret. Apps inkluderer Google Assistant, Facebook, Google Maps, YouTube og Twitter. Mobilen rammer markedet i juni. Ifølge en pressemeddelelse er KaiOS allerede at finde på mere end 50 millioner brugere i mere end 100 lande. Præcist hvilke enheder er dog ikke angivet. Mobilerne vil blive præsenteret på årets Mobile World Congress, og det bliver spændende at se om de for alvor kan komme ind på markedet for smartphones – noget som Microsoft måtte opgive med deres OS, og en kæmpe pengepung.
Nyheder fra gl. site

Kineserne erobrer det europæiske smartphonemarked – Huawei viser vej

Det internationale analysebureau, Canalys, har undersøgt hvordan kineserne klarer sig på smartphonemarkedet i 2018. Det var året, hvor brands som Huawei, Oppo og Xiaomi havde store lancering af flagskibsmodeller, og hvor blandt andet Xiaomi trådte ind på mange nye europæiske markeder. 2018 var også året, hvor OnePlus oplevede en stigende popularitet over det meste af Europa. Canalys skriver i deres rapport, at 32% af alle smartphone-forsendelser var fra kinesiske producenter. Her var Huawei klart i spidsen – de står for over 23% af markedet i årets sidste måneder. Oprindeligt var 2018 året, hvor Huawei havde forventet at slå igennem på det amerikanske marked, men det blev stoppet af handelsrestriktioner og mistanke om spionage. Men ifølge Ben Stanton fra Canalys viste det sig at være en fordel for kineserne på det europæiske marked. Problemet med at komme ind på det amerikanske marked, har nemlig fået kinesiske virksomheder til at investere i Europa fremfor USA. Ben Stanton mener at virksomheder som Huawei og Xiaomi bringer en priskonkurrence med sig, der svækker konkurrenterne, og samtidig bruger de deres størrelse mod mindre mærker i Europa. Canalys har også set, at Samsungs markedsandel faldt med over 10% sammenlignet med 2017, og Apple oplevede et fald over året på 6%. Omsat til enheder mener Canalys at Huawei sendte 42,5 millioner enheder på markedet i 2018, mens Apple kun lige præcist klarede sig bedre med 42,8 millioner enheder. Canalys vurderer at hvis den udvikling fortsætter, så vil Huawei blive det næst største brand i Europa tidligt i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Rygte: Masser af foldbare mobiler på vej

Patenterne har længe været udtaget, og nu ser det så ud til at de smarte mobiletelefoner er en realitet. Rygterne siger at under kommende mobilmesse i Barcelona, Mobile World Congress, bliver Huawei de første der kommer der sender en kommerciel foldbar mobil på gaden – men ikke de eneste. Samsung, Motorola og Intel følger med. Huawei har været ret gode til at holde på informationerne om deres kommende mobiltelefon, men noget er der alligevel kommet ud, og LetsGoDigital har samlet informationerne og lavet nogle 3D-billeder af den kommende foldbare smartphone fra Huawei. Skal vi gætte på navne, hvilket der er flere der har gjort, så er der meget der tyder på noget i stil med Mate Flex, Mate Flexi, Mate Fold eller Mate F – for en ting er helt sikkert, Huawei vil have at deres nye smartphone bliver en del af deres high-end Mate-serie. Der kan næppe være nogen tvivl om, at mobilen kommer til at indehold en super processor, og det tyder på at det kan blive den nye Kirin 980, som Huawei lancerede sidste år. Den kommende foldbare mobil bliver både tablet og smartphone, så der er også rygter om, at den kommer til at blive udstyret med en M-Pen. Vi ved lidt mere om skærmen endnu – nemlig at den bliver placeret på ydersiden af mobilen, og på invitationen til lanceringen i Barcelona, hvor Tech-Test naturligvis er med, tyder på et meget diskret hængsel. Samsung er også på vej med deres foldbare mobil, Galaxy Fold, og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HTC vil også have billig smartphone

De sidste par år har smartphones udviklet sig fra små enheder, hvis primære formål var at foretage opkald, og sende sms’er fra tid til anden, til kæmpestore skærmmonstre, med mere computerkraft end de fleste computere indeholder. Men det lader til at tendensen er ved at ændre sig. For vi ser i stigende grad at producenter som Huawei, Samsung, Motorola, Nokia og mange andre smartphoneproducenter, lancerer billige udgaver af deres smarte telefoner. Og nu er HTC så hoppet med på vognen. Deres Desire 12s er en lille elegant smartphone, og HTC lover at den har en rigtig god ydeevne. HTC har udstyret den med 2 stk. 13MP kameraet, og de lover at den leverer skarpe fotos både med front- og bagkameraet. Skærmen er en 5,7” HD+ skærm med et 18:9-forhold, og HTC selv skriver at den er uden kanter, hvilket ifølge de billeder jeg har set, ikke passer. Der er stadig en lille kant i siden af skærmen, og en ret markant kant i top og bund. Så skriver HTC en ting i pressemeddelelsen som jeg ikke fatter. De skriver: ”HTC Desire 12s afskaffer fordobling af apps” Hvad betyder det? Med mindre de vælger at gøre som Huawei har gjort længe – nemlig at afskaffe app-skuffen som vi kender fra de fleste Android-enheder, så ved jeg ikke lige hvad de mener. Og hvis det er det de mener, så er det ikke just nyt. Herudover så er den udstyret med en Qualcomm Snapdragon 435 octa-core processor og kommer med 3GB RAM …. (læs mere her)