Editors choice

TEST: Aura Studio 4 – fed højttaler med indbygget lysshow

Jeg har efterhånden set rigtig mange højttalere i min tid som gadget-tester. Men Aura Studio 4 har uden sammenligning, det mest spændende design jeg nogensinde har set. På en eller anden måde så kan jeg ikke lade være med at tænke på et terrarium, selvom det faktisk slet ikke er fair. Højttaleren har en stor rund base, og ovenpå er der et røgfarvet, og gennemsigtigt, låg af en sags plast. Det udgør en form for kuppel, eller dome om du vil. Inde i denne kuppel er der nærmest en form for bakke, eller som Harman Kardon selv skriver er der 324 krystaller i bunden af kuplen i et såkaldt parametrisk design. Disse krystaller oplyses af lys i forskellige farver og mønstre, og det giver en virkelig fed effekt når højttaleren spiller. Designet betyder dog også, at du ikke bør placere højttaleren hvor som helst, for den skal være en del af rummets indretning – den fortjener en fremtrædende plads, en plads for der er strøm, for højttaleren kan helt naturligvis ikke køre på batteri. Jeg er vild med designet, og de effekter lyset giver i højttalerens kuppen. Det giver en skøn stemning og effekter. Jeg tvivler på at den vil vække lykke til en fest, men til hyggeaftenen hjemme vil den give en fed stemning. Simpel betjening og brug Der er ikke det store der skal til før højttaleren kan bruges. Den sluttes til strøm og så skal du bare lige trykke på bluetooth-knappen på basen. Herefter finder du højttaleren …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Gamerheadsettet GXT 415B har store problemer med diskanten

Ofte tester jeg headset der koster på den anden side af 1.000 kroner, og når det kommer til gamingheadsets, så kan prisen godt snige sig over i nærheden af, og over, 2.000 kroner. Men det nye headset fra Trust har en pris der ligger på omkring 150 kroner, så naturligvis var jeg klar over, at jeg ikke kunne forvente samme niveau som de største og dyreste headsets. Jeg vil da også gerne starte med at give Trust roser for designet, jeg er nemlig rigtig glad for at det absolut ikke ligner et gaming-headset. Mange headsets har skrigende farver og RGB-lys, men det er der ikke på dette headset. Det har et design med afrundede kanter og en mikrofonarm der kan slås ud og væk efter behov. Det er heller ikke så tosset når det kommer til komforten. Ørekopperne er store og dækker ørerne fint, og ørepuderne er bløde nok til at det er behageligt at have headsettet på gennem en gaming-session. Men jeg oplevede dog, at headsettet blev ubehageligt at have på efter en times tid. det blev varmt og ørekopperne pressede mine brillestænger ind i hovedet på mig. Men en times tid var det ok at have på. Jeg har også et andet problem med GXT 415B, nemlig kablet. Det er som sådan fint nok at det er et kablet headset, og hvis du sidder tæt på din konsol eller pc/mac er det heller ikke noget problem. Men kablet er bare ikke ret langt, og det er især et …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: JBL Quantum 910P er et skønt headset til din PlayStation

Jeg kan godt lide at game foran min PS5, men om aftenen kan det være en udfordring at nyde de fede lydeffekter der i mange af de nye spil, med mindre jeg altså vil vække hele huset. Et godt headset er ofte min redning, og i den periode jeg testede Quantum 910P, kunne jeg både nyde en virkelig fed lyd og en høj lyd, uden at frygte at vække resten af familien. Quantum 910P er et relativt stort headset, hvilket er helt i stil med gamer-stilen, og det er designet så det passer rigtig godt ind i designet med PS5, både i farver og stil. Der findes forresten også en Xbox-version med navnet Quantum 910X, men den har jeg ikke testet her. Men nu vi snakker om designet, så har jeg to ting jeg ikke er så glad for her. Dels placeringen af mikrofonarmen. Den er relativ stor og den er monteret på den venstre ørekop. Jeg bryder mig ikke om mikrofonens placering eller udformning. Jeg havde hellere set at den kunne skubbes ind i ørekoppen så den er helt væk, og helst i højre ørekop. Den sidder bare ikke optimalt. Den anden ting jeg ikke er så glad for i designet er placering af betjeningsknapperne. Du kan relativ mange ting direkte på headsettet, men det er svært at nå knapperne, og fordi alle ikoner er hævet skrift (hvid på hvid), og meget små, er det næsten umuligt for mig at se, hvad de enkelte knapper gør. Det kunne godt …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Fed, stor og dyr højttaler i retrodesign

Jeg er rigtig glad for musik, og personligt vil jeg hellere høre musik fra gode højttalere end et headset. Der er noget helt specielt ved at kunne lytte til musik uden at være isoleret fra omverdenen af et headset – uanset hvor fedt headsettet måtte være. Problemet er blot, at mange højttalere ikke nødvendigvis pynter, eller også har de et futuristisk design der ikke nødvendigvis passer ind i mere traditionelle hjem. Sidstnævnte har JBL ønsket at adressere med deres Authentics-serie af højttalere, og jeg har haft topmodellen, Autentics 500 til test og er blevet ret glad for den, både når det kommer til lyd og design. Designmæssigt er der ingen tvivl om at Apple har skelet til, hvordan højttalere var designet da jeg var, om ikke barn, så yngre. Authentics 500 er en stor svend, den er rektangulær i designet med en front der har en stofbelægning med firkantede felter, præcist som jeg husker fra min ungdoms højttalere. Men helt som fordums højttalere er den, naturligvis, ikke. Højttalere er udstyret med en 270 watt digital forstærker med indbygget DSP, den har tre hornladede 1″ alumininumdiskanter, tre 2,7″ mellembas med lang slaglængde, 6,5″ nedadvent subwoofer og to patenterede JBL Slipstream-porte. Vær forsigtig med placeringen Det er dog ikke højttalere du ser, for de fleste er gemt bag fronten, og de to SlipStream-porte vender bagud og sub’en vender naturligvis nedad. Men det giver en lille placeringsmæssig udfordring. For der skal være luft under den, hvilket fødderne sikrer, men samtidig skal der være …. (læs mere her)
Test

TEST: Headsettet Galaxy Buds FE er spændende, men komforten kunne være bedre

Jeg kan generet godt lide Samsungs headsets, deres Buds-serie er fine headset, de har et par spændende teknologier indbygget, der gør at der ikke opbygges et stort lufttryk inde i øret på brugeren, og lyden plejer at være ret fin. Det var da også nogle af grundene til at jeg så frem til at teste det nye headset. Jeg blev da absolut heller ikke skuffet da jeg pakkede headsettet ud. Det kommer i et fint, tyndt etui, og selve øredutterne har et fint design der gør dem elegante og diskrete i øret. Samtidig er øredutterne udstyret med en lille vinge der gør at det sidder godt fast i øret på dig, og der er ingen tvivl om, at den vinge får det til at sidde godt fast. Men nu kommer det første problem jeg oplevede, nemlig komforten. Headsettet pressede for hårdt i øret på mig, og jeg kunne faktisk ikke rigtigt nyde at have det på i mere end en små 45 minutter ad gangen. Jeg prøvede de forskellige silikonedutter der følger med, og det der gav den bedste forsegling i øret, var også det der gav mig ondt i øret. Det forsegling tjekkes forresten i Samsungs app – men det vender jeg tilbage til om lidt. Kræver speciel app Hvis du ikke har en Samsung-smartphone, så er det en fordel at installere Samsungs app til deres Wearable når du skal bruge headsettet, den giver dig nemlig en række indstillingsmuligheder som du ikke får ellers. Selvom du har en Android-baseret …. (læs mere her)