Nyhedsbrev

TEST: Momentum True Wireless 4: Lyden skuffer

Jeg har altid været vild med Sennheisers headsets, deres fokus på flot design og god lyd har i mange år gjort dem til et af mine favorit-brands når det kommer til at skulle nyde god musik. Men Momentum True Wireless 4 kan ikke leve op til de oplevelser jeg har haft med Sennheisers tidligere headsets, både in-ear, on-ear og over-ear. Samtidig er det absolut ikke et billigt headset, og det gør ikke sagen bedre. Umiddelbart startede testen ellers rigtig godt. Sennheiser skuffede absolut ikke på designsiden. Det kendte, og nærmest klassiske, grå stof dækker etuiet og giver det et godt udseende, og det føles godt og robust. Selve øredutterne er ligeledes flotte i designet, og Sennheiser har lavet en lille genistreg når det kommer til pasformen/komforten. Hvor jeg er vandt til at et headset har en silikoledut der kan skiftes ud, eller i visse tilfælde en vinge, så er der to forskellige tilpasninger på ørepropperne jeg kunne lege med her. Dels selve silikoledutten der går ind i øret, hvor der er et par forskellige størrelser med, og så er der en gummiring lidt længere inde mod basen, der er med til at sikre at øreproppen sidder godt og behageligt i øret. Den kunne også skiftes ud, og alt i alt var det med til at give en skøn pasform og meget god komfort. Så det var hverken på design eller komfort at Momentum True Wireless 4 skuffede mig, og det havde næsten været bedre, hvis det havde været her jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pebble X Plus er et fedt sæt skrivebordshøjttalere

Tiden hvor de indbyggede højttalere i en laptop er nok er for længst væk. De kan måske godt bruges til de smålyde der kommer fra en computer til hverdag, men når de skal bruges til at levere god musik, eller det gode lydbillede når der games, så kan de indbyggede højttalere bare ikke levere den fornødne kvalitet, vel? Jeg har lige testet Pebble X Plus fra Creative, et sæt højttalere der forresten virker til både computer og smartphone, og jeg er faktisk ret imponeret. Pebble X Plus er ikke første version af disse skrivebordshøjttalere, men denne version er på flere måder en markant opgradering. For det første er de to højttalere der skal stå på skrivebordet, vokset en hel del – og fået et lidt ændret design. For det andet har Plus-versionen fået en subwoofer der også kan/skal/bør stå på skrivebordet. Kabler over alt Så lad mig lige starte der, nemlig ved designet. Hvor Pebble oprindeligt havde højttalere der var helt runde, så er de nye blevet mere aflange, hvilket faktisk giver højttalerne et ret lækkert udseende. De er stadig designet så de sender lyden skråt op og frem, hvilket gør at de er lette at placere så du kommer til at sidde i lydens sweet spot. Den subwoofer der hører til Plus-versionen har et langt mere ‘traditionelt’ udseende. Den er firkantet og helt sort i designet. Den er designet rimelig neutralt, og kan let placeres på dit skrivebord, uden at den skæmme. Men der en en ting der frustrerer …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Redmi Buds 5 Pro har alt for meget bas

Som snart sagt alle andre producenter af mobiltelefoner, har Xiaomi også headsets i deres portefølje, og jeg har testet det nyeste, nemlig Redmi Buds 5 Pro, et helt trådløst in-ear-headset, der på papiret lyder rigtig fedt, og som har mange potentielle gode kvaliteter. Ikke mindst så er det udstyret med et dobbelt drive akustisksystem fra Xiaomi, der består af 11mm titanbelagte woofere samt 10mm piezoelektrisk keramik-diskant. Det har også 52 dB/4 kHz Hybrid ANC, og et 3-mikrofon + AI-opkaldsstøjreduktion. Flotte detaljer der følges op af et klassisk design, som jeg har set mange gange før, ikke mindst i lidt ældre headset bla. fra Huawei. Det virker faktisk lidt som om mange kinesiske producenter bruger samme støbeforme til deres headsets – hvilket jeg dog ikke ved, men kun kan gisne om. Men det betyder også at komforten ikke er på 2024-niveau, og hertil kommer at Xiaomi har brugt et materiale der er meget plastik-agtigt, selvom det forsøger at ligne et langt mere højkvalitetsmateriale. Desværre gør det ikke noget specielt godt for udseendet af headsettet. På komfortsiden er jeg ikke tilfreds. Headsettet sidder meget fast i øret, men der går ikke længe inden headsettet begynder at presse i øret og gøre ondt. Jeg kunne faktisk ikke rigtig holde ud af at have headsettet på i længere tid end små 30 minutter ad gangen. Det er bare ikke godt nok. På trods af at jeg prøvede de forskellige silikonedutter der følger med, så kunne jeg ikke finde et par der passede godt nok …. (læs mere her)
Gold

TEST: Sennheiser Accentum Plus – fedt headset, super lyd

Lige så længe jeg kan huske har jeg været vild med Sennheisers over-ear-headsets, lige fra deres MB-serie. Nu har jeg så haft deres nyeste, Accentum Plus, til test, og det viser virkelig tænder. Headsettet leverer en fed lyd – muligvis noget af det bedste jeg længe har oplevet. Accentum Plus er et over-ear-headset, og selvom in-ear-headsets er kommet rigtig langt rent kvalitetsmæssigt, så er og blive over-ear-headsets generelt bare bedre til at gengive den gode musik. Designet af headsettet er lige som jeg foretrækker det, diskret og funktionelt. Der er kun en fysisk knap, tænd/sluk og så er den højre ørekop berøringsfølsom, så du blandt andet kan skrue op og ned for lyden, samt skippe et nummer frem og tilbage, bare ved at lade fingeren glide op og ned, eller frem og tilbage. Skøn lille detalje, som jeg længe har været vild med i Sennheisers headsets. På komfort siden er headsettet også helt i top. Jeg bruger skærmbriller, og selv når jeg havde dem på, kunne jeg bruge Accentum Plus i timevis, uden at blive irriteret, træt i hovedet eller blive så varm på ørene at jeg måtte have headsettet af. På samme måde er bøjlen der sidder hen over hovedet belagt med et meget komfortabelt materiale, og når man er skaldet som jeg, så er det rigtig rart. Opsætning og app Det var let at komme i gang med headsettet. Sennheisers app, Smart Control, finder let headsettet og guidede mig igennem installationsprocessen. Den app sikrede også at headsettet blev …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Buds 3 har god lyd men kunne bruge bedre komfort

Det er efterhånden en del år siden OnePlus lancerede deres første headset og de er kommet rigtig langt siden deres første, kablede, headset. Siden er de kommet med på vognen af helt trådløse headsets, og hvor de første stort set var en kopi af alle andre på markedet, så er OnePlus Buds 3 sit helt eget. Det har fået et lækkert og eksklusivt design og ser meget elegant ud når du har det på. OnePlus har designet Buds 3 så ørestilken lægger sig elegant langs øreflippen, og fordi de har designet dem af et materiale der meget ligner metal, så får det et skinnende udseende der er med til at give headsettet det elegante look. Etuiet er også meget elegant, tyndt og diskret, så det let kan være i din lomme. Måtte lede efter app’en Men lad mig lige starte med installationen af headsettet. For at give headsettet de bedste muligheder, så testede jeg den på deres egen smartphone, OnePlus 12 (kommer med en anmeldelse af denne smartphone senere). Headsettet bliver automatisk fundet af mobilen så snart jeg åbnede etuiet, og var snart klar til brug. Men nu fik jeg så en lille udfordring, for jeg var ret sikker på at OnePlus har en app der er dedikeret til deres headsets. Men jeg kunne ikke finde noget om det i manualen. Mobilen havde heller ikke en indbygget app der kunne hjælpe mig, og det undrede mig, for jeg var ret sikker på at der var mange flere indstillingsmuligheder end de …. (læs mere her)