Gold

TEST: Google TV Streamer 4K, kan meget mere end blot streame

Oprindelig havde vi Googles Chrome Cast, en måde at smide indhold fra din smartphone eller computer over på dit tv. Men Google har droppet den teknologi, og er i stedet gået efter samme marked som Apple har siddet på længe med deres Apple TV. Google TV Streamer 4K kan nemlig mere end blot være et mellemled mellem din computer/smartphone/tablet og dit tv. Den er en selvstændig enhed, som kan forvandle et ikke-smart-tv til et smart-tv. Med Google TV Streamer 4K får du apps til streaming tjenester så som Netflix, HBO, Disney+, Youtube og meget mere – præcist som du også får med Apple TV. Jeg kan godt lide ideen, men jeg har præcist samme udfordring med Google TV Streamer 4K, som jeg også har med Apple TV, nemlig hvad skal jeg bruge den til? De fleste tv i dag er ‘smarte’ og indeholder apps og adgang til alle de streaming-tjenester som du så også får via fx. Google TV Streamer 4K. Mere end blot en streaming box Jeg tænker at Google har tænkt det samme, og har givet deres boks lidt flere funktioner end blot streaming fra forskellige tjenester. Faktisk understøtter den nu både Matter-og Thread-standarden, og det betyder at du kan styre enheder der understøtter en af de to standarder, direkte fra hjemmeskærmen i Google TV Streamer 4K. Det er da nok også den del af boksen der er mest spændende. For du kan naturligvis også styre, eller kommunikere med, alle andre enheder du har forbundet til Google Home. …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: MiiBuds Active Go – mærkeligt design, skuffende lyd

Der er ikke mange danske headsets på markedet, men MiiGo står bag et af de få danske brands, og jeg har testet MiiBuds Active Go, et helt trådløst in-ear-headsets til sportsfolket. Der er flere udfordringer med dette nye headset. Den første jeg stødte på er størrelsen på etuiet. For jeg skal da ellers lige sige at det er stort. Jeg har ikke små hænder, men stadig så fylder det stort set hele min håndflade. Jeg ved godt, at MiiGo har smidt næsten 100 timers batterilevetid ned i etuiet, men jeg ville altså hellere have undværet de mange timers batterilevetid, og fået et mindre etui. ‘Jamen – det fungerer også som powerbank’, kunne forsvaret så være. Og det er ganske korrekt. Det er muligt at oplade andre enheder via et usb-kabel, og det er da spændende nok, men hånden på hjertet – hvor ofte har man lige brug for en powerbank når man er ude og løbe, eller træne i centret? Igen ville jeg hellere have et etui jeg faktisk kan have i min lomme, fremfor at skulle have det i en taske. Så er der en anden lille designdetalje der både undrer og irriterer mig. MiieGo har nemlig valgt at placere den øreprop der skal i venstre øre i den højre side af etuiet og omvendt. Det har jeg aldrig oplevet før, og det drillede og irriterede mig konstant. Jeg forsøgte flere gange at tage venstre øreprop i højre øre, og det fungerede ikke. Øredutterne er forsynet med en bøjle …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let at lave mad med dobbelt Air Fryer fra Ninja

Air Fryer har længe været en fast bestanddel af mit køkken, og for nyligt fik jeg mulighed for at teste den nye Double Stack XL 2-skuffer Airfryer fra Ninja. Navnet siger, næsten, det hele. Der er nemlig to skuffer, stakket oven på hinanden, hvilket betyder at du kan lave to forskellige madtyper ad gangen. Jeg kommer tilbage til det lige om lidt. Først vil jeg godt rose designet. For Ninja har nemlig lavet et rigtig fedt design på deres Air Fryer. Den er blevet ret slank, men naturligvis er den blevet en del højere – hvilket giver sig selv, der skal jo være plads til to skuffer oven på hinanden. Så har Ninja forsynet deres airfryer med et kontrolpanel på siden, hvorfra man tilgår programmeringen af ovnene, og det panel er både flot designet og let at bruge. Men jeg har dog en enkelt anke. Hvis der ikke er lyst der hvor airfryeren står, så kan det være svært at læse nogle af knapperne, og det var lidt irriterende. Det bringer mig tilbage til de to skuffer. For Ninja har nemlig lavet et lille smart trick her. Med til enheden følger der nemlig en rist til hver skuffe der kan sættes ned i dem, og på måde få to lag i hver skuffe der kan indeholde mad. Men… den rist er også en udfordring. For hvis når den skal tages op, f.eks. når maden er færdig og de to lag skal serveres, så dukker der et lille problem op. For …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Støvsugeren Flexi Pro er fed, men har visse udfordringer

Normalt så bruger jeg en robotstøvsuger, det sparer tid ikke mindst fordi den også kan vaske gulv. Men nogle gange er en robotstøvsuger ikke optimal. Gulvet skal være relativ frit for møbler og og andre forhindringer, og de fleste robotter har udfodringer med at komme ind i hjørner. Hvis man samtidig har et hus med dørtrin mellem rum, så skal man manuelt flytte på robotten. Så fra tid til anden er det fedt at bruge en manuel støvsuger, og jeg har lige testet Flexi Pro, den ledningfri støvsuger fra Roborock. Den har faktisk et par ret fede funktioner. Dels er den konstrueret så den kan komme ind under møbler som sofaer, senge og lignende. Roborock selv kander det for FlatReach-teknologi, og er i virkeligheden et design der gør, at du kan lægge håndtaget helt faldt ned, så du kan lade støvsugeren komme ind under de vanskelige møbler. Det virker rigtig godt, og jeg er ret glad for den funktion. Så er den konstrueret så den selv kører, og du skal faktisk bare styre den rundt på gulvet. Hvis du trækker en anelse bagud, så kører den baglæns, og det gør at du aldrig for alvor bruger kræfter når du støvsuger med den. Virkelig en fed funktion og den blev jeg meget glad for. Den justerer løbende sugeevnen og det er også fedt, så skal jeg ikke gøre noget aktivt når der er lidt ekstra snavs på gulvet. Vasker gulv – og det er svagheden Flexi Pro kan også vaske gulv, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Creatives nyeste in-ear-headset kommer ikke helt i mål

Det lille headset, Zen Air SXFI, er et in-ear-headset og som navnet antyder er det udstyret med Creatives egen Super X-Fi-teknologi, der skulle levere en bedre, og tilpasset, lyd til brugeren. Der er mange gode ting at sige om headsettet, men der er desværre også rigtig mange problemer med headsettet. Det er specielt to ting der skuffer med Zen Air SXFI og det er Super X-Fi-teknologien med den tilhørende app, og så selve lyden – to ting der ellers burde være det der taler for headsettet. Så lad mig starte der, nemlig med Super X-Fi-teknologien. For at bruge den skal du have installeret den tilhørende app, SXFI App, der så kan bruge et map af dine ører til at indstille den specielle SXFI-lyd. Mappet i sig selv er et problem, for det er tæt ved umuligt at lave den scanning selv, du skal nemlig have dit øre til at være inde i et bestemt område på skærmen af din smartphone, og det er ikke noget du kan klare selv. Når du har scanningen, så kan app’en så justere lyden til dig. Men her har jeg så endnu et problem, for jeg får bare ikke en lyd der er bedre end da jeg puttede headsettet i øret på mig (og den var ikke noget at råbe hurra for). Samtidig irriterer SXFI App’en mig, for jeg kan ikke noget i den app. Jeg kan ikke justere lyden, jeg kan ikke opdatere firmware, jeg kan ikke slå støjreduktion til, og værst af alt …. (læs mere her)