Air Fryer har længe været en fast bestanddel af mit køkken, og for nyligt fik jeg mulighed for at teste den nye Double Stack XL 2-skuffer Airfryer fra Ninja.
Navnet siger, næsten, det hele. Der er nemlig to skuffer, stakket oven på hinanden, hvilket betyder at du kan lave to forskellige madtyper ad gangen. Jeg kommer tilbage til det lige om lidt.
Først vil jeg godt rose designet. For Ninja har nemlig lavet et rigtig fedt design på deres Air Fryer. Den er blevet ret slank, men naturligvis er den blevet en del højere – hvilket giver sig selv, der skal jo være plads til to skuffer oven på hinanden.
Så har Ninja forsynet deres airfryer med et kontrolpanel på siden, hvorfra man tilgår programmeringen af ovnene, og det panel er både flot designet og let at bruge.
Men jeg har dog en enkelt anke. Hvis der ikke er lyst der hvor airfryeren står, så kan det være svært at læse nogle af knapperne, og det var lidt irriterende.
Det bringer mig tilbage til de to skuffer. For Ninja har nemlig lavet et lille smart trick her. Med til enheden følger der nemlig en rist til hver skuffe der kan sættes ned i dem, og på måde få to lag i hver skuffe der kan indeholde mad.
Men… den rist er også en udfordring. For hvis når den skal tages op, f.eks. når maden er færdig og de to lag skal serveres, så dukker der et lille problem op. For hvordan pokker får jeg lige den rist op, uden at brænde mine fingre på risten?
Der er ikke noget værktøj med der klarer opgaven, og jeg endte med at finde to kroge jeg havde liggende i mit hus, og så bruge dem til at tage risten op med. For at bruge en grydelap er ikke en mulighed, den vil blive mast ud over det mad der ligger på risten. Ret irriterende.



Det gør denne airfryer meget versatil, og let at bruge til at lave mange retter på samme tid. Eneste ting man skal være opmærksom på er, at det ikke er en stor sulten familie der skal have masser af mad. For selvom skufferne er på 4,75 liter, så bliver de hurtigt fyldt op, specielt hvis madden ikke må, eller skal, ligge tæt.
Vi er en familie her i huset, og til den størrelse familie var ovnen fin. Men hvis du er mange flere, slipper du ikke for at bruge din egen ovn eller komfur. Det er noget man lige skal være klar over, for man bliver hurtigt grebet af iver og begejstring over, at alt maden til måltidet kan laves i ovnen på en gang. Det lader sig gøre ved mindre portioner, eller færre mennesker, men ikke til større måltider.
Ovnen indeholder en række fede funktioner, du kan naturligvis bruge den som airfryer, og airfryer der gør maden ekstra sprød (læs: arbejder ved højere temperatur), den kan stege, bage, dehydrere og opvarme mad. Jeg synes det er fedt med de mange funktioner, for på den måde kan jeg erstatte mange køkkenredskaber med en enhed.
Der er tre funktioner der virkelig gør ovnen smart. Den ene er hvor du fortæller ovnen at du bruger dobbelt-stak i skuffen, så justerer ovnen automatisk luften og varmen i ovnen. Den næste er en kopieringsfunktion, som du bruger, hvis begge skuffer skal have samme indstilling, altså funktion, tid og varme.
Endelig er der SYNC-funktionen, som jeg faldt pladask for. Når du har programmeret de to skuffer, så klikker du på SYNC-knappen, og så starter ovnen selv ovnene i den rigtige rækkefølge, så maden i begge skuffer bliver færdig på samme tidspunkt. En fed funktion som jeg virkelig brugte meget i min test.
Let rengøring
En vigtig ting ved en Air Fryer er, om den er rengøringsvenlig, og her udmærker Ninja Double Stack XL 2-skuffer Airfryer sig.
Skufferne er lette at tage ud, det er let at fjerne eventuelt indhold, og dermed bliver det let at komme til at gøre skufferne rene. Det samme gælder for indsats og gitter, det er let at komme til og at gøre rent.
Alt i alt en god oplevelse at skulle rengøre enheden efter endt madlavning.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

Jeg er ret begejstret for Ninja Double Stack XL 2-skuffer Air Fryer. Den har en samlet kapacitet på 9,5 liter (du kan faktisk tilberede 2 små kyllinger på en gang i den), og den har virkelig mange programmerings- og anvendelsesmuligheder.
Den har godt styr på luftstrømmen, og jeg har fået langt mere sprøde tilberedninger i denne Air Fryer end jeg tidligere har oplevet.
Samtidig er prisen ikke forskrækkende høj, du sparer energi i forhold til traditionelle ovne og den er let at bruge.
Jeg er ikke så glad for at man selv skal opfinde et værktøj for at tage risten op når den er varm, Jeg mangler bedre oplysning af betjeningspanelet, og jeg er ikke enig i, at man kan lave mad til en familie på over 4 personer i den.
Men det ændrer ikke ved, at jeg virkelig er glad for den. Det er en fed Air Fryer.
Du kan læse mere om Double Stack XL 2-skuffer Air Fryer her.