Nyhedsbrev

TEST: Motorola edge 40 – fed, lækker og prisvenlig smartphone

Indrømmet – jeg er ikke altid specielt begejstret for billige smartphones, ofte har de et dårligt design, er fremstillet af dårlige materialer og kameraet halter som oftest bagefter. Men Motorola har længe forbedret deres prisvenlige smartphone ud fra teorien om, at en god smartphone ikke skal koste kassen. Motorola edge 40 hører til blandt nogle af de helt nye mobiler de har lanceret gennem de sidste par år, og i min test har den formået at imponere på rigtig mange måder. Noget af det første der er åbenlyst ved mobilen er designet. Den kommer i forskellige meget flotte pantonefarver, og selvom den har en skærm på 6,55″ er den super elegant. Den er ikke mere end 7,58mm tyk, og det er tydeligt når du tager den i hånden. Den store skærm på trods, virker mobilen elegant og lækker, og jeg vil påstå at alle let kan bruge den, uanset størrelsen på deres hånd. Jeg kan rigtig godt lide at skærmen går ud over siderne på mobilen, og at der næsten ingen kant er i top eller bund af fronten på mobilen. Et virkelig lækkert design, der dog har et enkelt problem. Volumenknapper og tænd/sluk-knapperne sidder på samme side og tæt på hinanden. Det gør, at hvis du vil tage skærmbilleder, hvor du skal klikke på volumen ned og tænd/sluk på samme tid, så står du og fumler for at ramme de to knapper. En mindre ting, men dog en irriterende ting. Når jeg nu er i gang med at rose …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Apex Pro TKL – fedt tastatur til gameren

Da jeg gik i gang med at teste Apex Pro TKL fra Steelseries blev jeg taget med på en tur tilbage i tid. Jeg startede med at arbejde på et mekanisk tastatur der klikkede lystigt løs når jeg arbejdede. Et tastatur der i høj grad lød mere som en skrivemaskine end det vi i dag betragter som et godt tastatur med bløde taster. Apex Pro TKL er et superflot, kompakt tastatur til gameren. Det kan lyse op i farver mønstre – hvilket er ret populært hos gamere, og det kan programmeres med makroer, så gameren let kan udføre vigtige og gentagne kommandoer i spil. Fordi tastaturet er mekanisk er det relativ højt – set i forhold til de ret flade tastaturer de flest af os arbejder med. Det er udstyret med OmniPoint 2,0 justerbare HyperMagnetic-switches, hvilket gør det både præcist, hurtigt og holdbart. For at gøre højden på tastaturet til et mindre problem, har Steelseries fremstillet en håndledsstøtte der kobler sig til tastaturet med magneter. Det løfter din hånd fint, og jeg kan godt lide den håndledsstøtte. Men hvis vi lige kigger på den position din hånd ender i når du bruger tastaturet, så er den bare for høj. Den er ganske fin, hvis du kun gamer, for det er – forhåbentlig – i begrænsede perioder ad gangen. Men højden gør, at du kommer til at spænde i håndleddet og det vil på sigt give dig udfordringer hvis du vælger at arbejde på det. Derudover så larmer det pænt meget …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fed ergonomisk mus fra Logitech

Musen udgør en stor del af mit daglige arbejde. Uanset om jeg skriver, surfer, gamer, redigerer billeder eller videoer eller noget helt femte på min computer, så hviler min hånd ofte på min mus. Men mus er kendt for ikke at være specielt ergonomiske, men den nye mus, Lift, er udviklet specielt til at være ergonomisk. Den har jeg arbejdet med i et stykke tid, og jeg er overvejende glad for den, omend der er et par småting jeg ikke falder på halen over i begejstring. Designmæssigt har Logitech gjort det virkelig godt. De har taget en af deres kendte mus, MX Vertical, og skaleret den en anelse ned. Dermed har de fået en vertikal mus der fungerer rigtig godt både til folk med små og mellemstore hænder. Faktisk så virker den også rigtig godt til os der har store hænder, just saying. Musen er, som nævnt, en vertikal mus. Det vil sige, at din håndkant hviler på bordet og på musen på samme tid. Derved kommer du til at bruge musen med hånden i en naturlig position, og samtidig så skal du ikke bevæge hånden ret meget for at flytte på curseren på skærmen. Museknapperne er placeret så dine fingre let betjener dem, og de er meget behagelige at trykke på. Det samme gælder for rullehjulet der kører rigtig godt, og de to knapper der er placeret ved tommelfingeren. Musen er virkelig skøn at bruge, og jeg nyder at arbejde med den – på en pc altså. For på …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Live! Audio A3 – en spændende mixer men med visse udfordringer

Om du er musiker, podcaster eller bare gerne vil have fed lyd til dine videoer, så kan en mixer være den hellige gral du skal have fat i. En ekstern mixer giver dig mange fordele, ikke mindst så kan den sikre at ud kan blande lyd fra flere kilder, du kan justere lydinput og ikke mindst så kan den gode mixer sikre, at den lyder der optages, faktisk har den nødvendige opløsning som giver lytteren en fed oplevelse. Men en mixer kan være et dyrt bekendtskab, derfor var det spændende at få den nye Live! Audio A3 fra Creative til test. I modsætning til en stor professionel mixer, så har Creative holdt den både lille, kompakt og enkel. Selv kalder den da heller ikke for en mixer, men for et usb-audio-interface med højopløst optagelse og afspilning… Altså en mixer… Forskellen på denne og på en stor, og mere professionel, mixer er – udover prisen – at du ikke kan optage direkte på den, at den ikke har indbygget lydeffekter eller justering af input udover volumen og at den ikke kan fungere uden en computer. Første og sidste punkt hænger forresten meget nøje sammen. Designmæssigt set kan jeg rigtig godt lide den. Den er lille og meget diskret, den er robust og står rigtig godt fast på bordet, og betjeningen er enkelt på den. Den har porte til monitor-headset på fronten og inputporte til XLR-mikrofoner, musikinstrumenter og mobiltelefoner/tablets på bagsiden, hvor du forresten også finder et balanceret/ubalanceret output til fx højttalere …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lyra Compact Wireless – et spændende, lille, tastatur til den mobile

Tastaturer skal være store og lette at arbejde på – det er mit normale udgangspunkt når jeg skal vælge et tastatur. Men fra tid til anden kan det være nødvendigt at tage et mindre tastatur med sig, ikke mindst hvis man lige skal på weekendtur, ud til vennerne eller måske på forretningsrejse. Et mindre og kompakt tastatur kan være en god ide at tage med på turen, og sådan et er Lyra Compact Wireless Keyboard fra Trust. Noget af det første der slog mig var, at tastaturet er bygget til at fungere med flere forskellige operativsystemer. Udover at det kan koble sig til via usb-kabel eller Bluetooth, så er fire af knapperne udstyret med en funktion til at skifte over til andre OS’er. Så ved at bruge Fn-tasten og Q får du f.eks. understøttelse for iOS, på samme måde kan du skifte over til Android, Windows og MacOS. Udover at enheder der kører de respektive OS’er kan forstå tastaturet, så bliver de tilsvarende specielle taster også mappet korrekt. Det vil f.eks. sige at for os Mac-brugere, så sidder @-tegnet ikke over 2-tallet på tastaturet, men lige ved siden af retur-tasten. Samtidig kan tastaturet forbindes til tre enheder som du så kan skifte mellem, ved at trykke på en knap. To der er forbundet med Bluetooth og en der er forbundet med usb-kablet. Den lille detaljer er jeg ret glad for, for jeg har ofte siddet med f.eks. min laptop og tablet og gerne ville kunne skrive på dem begge. Det …. (læs mere her)